Akut glaukom, også kaldet akut grøn stær, er en pludselig og smertefuld tilstand i øjet, hvor trykket stiger hurtigt. Det er en akut øjensygdom, fordi synet kan tage varig skade, hvis behandling ikke bliver sat i gang med det samme.

 

Hvad er det?

Akut glaukom er oftest det, vi kalder et akut vinkellukningsanfald. Inde i øjet dannes der hele tiden en klar væske, som normalt skal løbe ud igen gennem et afløb i den forreste del af øjet. Hvis afløbet pludselig bliver blokeret, kan væsken ikke komme væk, og trykket i øjet stiger hurtigt. Det giver typisk stærke smerter, rødt øje, sløret syn og ofte regnbuefarvede ringe omkring lys. Mange får også hovedpine, kvalme og opkastning, og derfor kan tilstanden nogle gange blive forvekslet med migræne eller anden sygdom.

Det er vigtigt at skelne akut glaukom fra den mere almindelige form for grøn stær, som udvikler sig langsomt og som regel uden smerter. Ved akut glaukom kommer symptomerne pludseligt, ofte i løbet af få timer. Hornhinden kan blive uklar på grund af det høje tryk, pupillen er ofte middelstor og reagerer dårligt på lys, og øjet føles hårdt og ømt. Når en patient fortæller, at det ene øje pludselig gør meget ondt, synet bliver tåget, og der samtidig er almen utilpashed, giver det straks mistanke om denne diagnose.

 

Sygdomsudvikling

Hos de fleste skyldes anfaldet, at pladsforholdene i øjet i forvejen er trange. Den forreste kammervinkel, hvor afløbet sidder, er smal, og hvis regnbuehinden skubbes frem, kan afløbet lukke helt til. Det kan ske i mørke, hvor pupillen udvider sig, eller i forbindelse med visse typer medicin, som også får pupillen til at blive større. Når afløbet lukker, stiger trykket hurtigt, og det er netop den hurtige trykstigning, der giver de voldsomme symptomer.

Hvis trykket forbliver højt i længere tid, kan synsnerven tage skade. Det er den nerve, der sender synsindtryk fra øjet til hjernen, og den tåler ikke vedvarende højt tryk. Samtidig kan hornhinden hæve op, så synet bliver mere uklart, og blodforsyningen til øjets væv kan blive påvirket. Ubehandlet kan et akut anfald føre til varigt synstab, og i svære tilfælde kan øjet miste en stor del af sin funktion. Derfor betragtes tilstanden som noget, der skal vurderes og behandles samme dag, ofte med det samme.

 

Forekomst

Akut glaukom er langt mindre almindeligt end den kroniske form for grøn stær. Det ses hyppigst hos midaldrende og ældre og forekommer oftere hos kvinder end hos mænd. Tilstanden er også mere udbredt i befolkningsgrupper, hvor øjnene anatomisk oftere har en smal kammervinkel. Selvom det ikke er en hyppig sygdom, er den vigtig at kende, fordi symptomerne er så markante, og fordi hurtig behandling gør en stor forskel. Når det ene øje har haft et akut anfald, er der ofte også risiko for, at det andet øje har samme anatomiske disposition og derfor kan få et lignende problem, hvis man ikke forebygger det.

 

Risikofaktorer

Den vigtigste risikofaktor er et øje med trang plads fortil, altså en smal kammervinkel. Det ses oftere hos personer, der er langsynede, hos ældre, hvor linsen med årene bliver tykkere, og hos kvinder. Arvelige forhold spiller også en rolle, så hvis nære familiemedlemmer har haft akut glaukom eller meget smalle kammervinkler, er det relevant at nævne det ved en øjenundersøgelse. Et anfald kan udløses i situationer, hvor pupillen udvider sig, for eksempel i mørke eller ved brug af visse lægemidler. Det gælder blandt andet nogle midler mod kvalme, allergi, depression og forkølelse, men det er vigtigt at sige, at de fleste tåler disse præparater fint. Problemet opstår især hos personer, som i forvejen har anatomisk snævre forhold i øjet.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved en øjenundersøgelse, hvor symptomer og fund passer sammen. Når en patient kommer med et rødt, smertefuldt øje og sløret syn, måler vi trykket i øjet og ser på hornhinden, pupillen og den forreste del af øjet i mikroskop. Ved akut glaukom er trykket ofte tydeligt forhøjet, hornhinden kan være diset, og pupillen er ofte let udvidet og reagerer dårligt. Allerede her er mistanken som regel stærk.

For at forstå årsagen ser vi også på kammervinklen, altså det område hvor øjets væske skal løbe ud. Det gør vi med en særlig kontaktlinseundersøgelse, som kaldes gonioskopi, når forholdene i øjet tillader det. Vi vurderer også synsnerven og kan senere supplere med synsfeltsundersøgelse og scanning, hvis der er behov for at vurdere, om der er kommet varig skade. I den akutte situation handler diagnostikken først og fremmest om hurtigt at bekræfte tilstanden og få trykket ned. Man venter ikke på længere udredning, hvis det kliniske billede er tydeligt.

 

Behandling

Behandlingen starter med det samme og har to formål: at sænke trykket hurtigt og at åbne eller sikre afløbsforholdene, så problemet ikke kommer igen. I første omgang giver vi typisk tryksænkende øjendråber og ofte også tabletter eller medicin i blodåren, hvis trykket er meget højt. Når trykket begynder at falde, kan man ofte også bruge dråber, der får pupillen til at trække sig sammen. Samtidig behandles smerter og kvalme, fordi mange patienter er meget påvirkede. Det er ikke en tilstand, man skal se an derhjemme.

Når det akutte anfald er under kontrol, laver man som regel en lille laserbehandling i regnbuehinden, en såkaldt iridotomi. Her laver man et meget lille hul, så væsken lettere kan passere frem i øjet, og trykket ikke igen bygger sig op bag regnbuehinden. Ofte anbefaler vi samme forebyggende behandling på det andet øje, hvis vinklen også dér er snæver. I nogle tilfælde er laser ikke nok, og så kan en operation eller en grå stær-operation være den bedste løsning, fordi linsen fylder for meget og bidrager til de trange forhold. Behandlingen tilpasses den enkelte, men fælles for alle tilfælde er, at hurtig indsats er afgørende.

 

Prognose

Prognosen er som regel god, hvis behandlingen kommer hurtigt i gang. Mange får synet tilbage til næsten det normale, når trykket falder, hornhinden klarer op, og anfaldet er overstået. Hvor godt synet bliver på længere sigt, afhænger især af, hvor højt trykket har været, og hvor længe det har stået på, før behandlingen blev startet. Hvis synsnerven ikke har taget skade, kan forløbet ende uden større varige følger.

Hvis der derimod går for lang tid, kan der opstå permanent skade på synsnerven med varigt nedsat syn eller synsfeltsdefekter. Nogle patienter skal efterfølgende fortsætte med tryksænkende behandling og kontroller hos øjenlæge, også selv om det akutte anfald er behandlet. Det vigtigste budskab er derfor enkelt: et pludseligt smertefuldt rødt øje med sløret syn og utilpashed skal vurderes akut. Jo tidligere patienten bliver set, desto bedre er chancen for at bevare synet.