Øjenviden

Okulær hypertension

Okulær hypertension betyder, at trykket inde i øjet er højere end normalt, uden at der er tegn på grøn stær.

Blødning i glaslegemet (corpus blødning)

Blødning i glaslegemet opstår, når der siver blod ud i det klare, geléagtige rum, der fylder det indre af øjet.

Glaslegemesammenfald

Glaslegemesammenfald er en hyppig tilstand, hvor den geléagtige masse i øjets indre, trækker sig sammen og løsner sig fra nethinden.

Retinal rift (nethinderift)

En retinal rift er en revne eller et hul i nethinden, som er det lysfølsomme væv bagerst i øjet.

Bandullær keratopati

Bandullær keratopati er en tilstand, hvor der opstår kalkaflejringer i hornhindens forreste lag, ofte i en vandret båndformet struktur.

Pterygium

Pterygium er en godartet, trekantet vævsdannelse på øjets overflade, som vokser fra den hvide del af øjet ind over hornhinden.

Kontaktlinser vs. brillefri løsninger – hvad er bedst?

Svaret afhænger af flere faktorer som livsstil, øjenhelbred, økonomi og personlige præferencer.

Kan man køre bil om natten efter en laseroperation?

En af de hyppigste spørgsmål før en laseroperation for brillefrihed er, om man kan køre bil – især om natten – bagefter.

Brillefrihed for sportsudøvere – fordele og udfordringer

Mange sportsudøvere vælger at få synskorrigerende kirurgi, men det kræver overvejelse og grundig rådgivning.

Aldersrelaterede ændringer og behovet for læsebriller efter operation

I denne tekst ser vi på, hvad aldersrelaterede ændringer i øjet betyder, og hvordan det påvirker behovet for læsebriller.

Er brillefrihed det rigtige valg for alle?

Brillefrihed er et personligt valg, som kræver grundig overvejelse og individuel vurdering.

Sammenligning af metoder: LASIK vs. SMILE vs. PRK

Her sammenlignes de tre metoder på en letforståelig måde, så du kan danne dig et overblik over, hvad der passer bedst til dine behov.

Langtidseffekter af refraktiv kirurgi

Her ser vi på, hvad man kan forvente i årene efter en synskorrigerende operation.

Risici og bivirkninger ved laseroperationer for brillefrihed

Som ved alle kirurgiske indgreb er der også risici og bivirkninger ved laseroperationer, som man bør kende, inden man vælger behandlingen.

Fordele ved operation for brillefrihed

Operationer for brillefrihed giver mange mennesker mulighed for at se klart uden at være afhængige af briller eller kontaktlinser.

RLE (Refractive Lens Exchange) – Linseudskiftning

RLE er en øjenoperation, hvor man fjerner øjets naturlige linse og erstatter den med en kunstig linse der giver brillefrihed.

ICL (Implantable Collamer Lens) – Kontaktlinseimplantater

ICL er en form for synskorrigerende kirurgi, hvor en tynd, fleksibel kunstig kontaktlinse placeres inde i øjet.

SMILE (Small Incision Lenticule Extraction)

SMILE er en moderne type laseroperation, der anvendes til at korrigere synsfejl som nærsynethed og bygningsfejl.

LASEK (Laser Epithelial Keratomileusis)

LASEK er en type laseroperation, der bruges til at korrigere synsfejl som nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.

PRK (Photorefractive Keratectomy)

PRK er en type laseroperation, der bruges til at korrigere synsfejl som nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.

LASIK (Laser-Assisted In Situ Keratomileusis)

LASIK er en type laseroperation, der bruges til at korrigere synsfejl som nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.

Laseroperationer (refraktiv kirurgi)

Ved hjælp af en præcis laser ændres hornhindens form, så lyset brydes korrekt og rammer nethinden præcist, hvorefter man bliver brillefri.

Operation for udadvendt øjenlåg (ektropion)

En operation for et udadvendt øjenlåg kan rette øjenlåget op, så det igen ligger tæt ind til øjet og beskytter øjets overflade.

Operation for indadvendt øjenlåg (entropion)

Operation for entropion retter øjenlågets stilling op, så det igen vender normalt udad.

Operation for hængende øjenbryn

En operation for hængende øjenbryn løfter brynene til en mere naturlig placering og kan dermed forbedre både udseende og funktion.

Operation for hængende øjenlåg

Operationen har til formål at løfte øjenlåget til en mere normal position, så synsfeltet forbedres, og øjet ser mere åbent og symmetrisk ud.

Operation for bygkorn

Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, er hurtigt overstået og lindrer både kosmetiske og fysiske gener.

Operation for overskydende hud på øjenlåg (blefaroplastik)

Blefaroplastik er en operation, hvor overskydende hud og evt. fedt på øjenlågene fjernes for at forbedre synsfelt, komfort og udseende.

Fjernelse af fastsiddende fremmedlegeme fra hornhinden

Fremmedlegemer i hornhinden fjernes i lokalbedøvelse og er en simpel procedure.

Diamantborslibning af hornhinden

Diamantborslibning er en øjenbehandling, hvor hornhindens overflade slibes med et fint roterende diamantbor.

Operation for bandulær keratopati (EDTA-behandling)

Bandulær keratopati (kalkaflejring på hornhindens overfladelag) kan fjernes operativt med opløsningsmidlet EDTA.

Operation for pterygium

En operation for pterygium er en behandling, hvor en trekantsformet folddannelse på øjets overflade fjernes kirurgisk.

Crosslinking for keratokonus

Ved crosslinking styrkes hornhindens struktur ved hjælp af ultraviolet lys og riboflavin (vitamin B2).

Descemet’s stripping automated endothelial keratoplasty (DSAEK)

DSAEK er en form for hornhindetransplantation, hvor det inderste lag af hornhinden udskiftes.

Descemet’s membrane endothelial keratoplasty (DMEK)

DMEK er en form for hornhindetransplantation, hvor kun det inderste cellelag i hornhinden udskiftes.

Penetrerende keratoplastik (PKP)

Penetrerende keratoplastik (PKP) er en øjenoperation, hvor hele tykkelsen af hornhinden udskiftes med en donorhornhinde.

Tårevejsoperation (Jones rør)

En tårevejsoperation med indsættelse af Jones rør er en specialiseret behandling til patienter med svær blokering i tårevejene.

Tårevejsoperation (dacryocystorhinostomi, DCR)

DCR er en operation, der udføres for at skabe en ny afløbsvej for tårevæske fra øjet til næsen, når de naturlige tåreveje er blokerede.

Sondering af tåreveje

Sondering af tåreveje er en undersøgelse og samtidig behandling, som bruges til at afklare og eventuelt afhjælpe tilstopning i tåresystemet.

Operation for skelen – hvordan justerer man øjets muskler?

Ved skelen står øjnene ikke rettet mod det samme punkt, og det kan give dobbeltsyn, nedsat dybdesyn eller kosmetisk gene.

Fotodynamisk terapi (PDT)

PDT kombinerer en lysfølsom medicin, der sprøjtes ind i en blodåre, med en særlig laser, der aktiverer medicinen i øjet.

Injektionsbehandling i øjet (anti-VEGF)

Injektion med anti-VEGF er en behandling mod unormal vækst af blodkar eller væskeophobning i nethinden.

Laserbehandling af diabetisk retinopati (PRP)

Panretinal fotokoagulation (PRP) er en type laserbehandling, som anvendes til at behandle fremskreden diabetisk retinopati.

Laserbehandling af rifter i nethinden

Laserbehandling af rifter i nethinden er en hurtig og effektiv metode til at forhindre, at en rift udvikler sig til nethindeløsning.

Operation for makulahul

Ved en operation for makulahul fjerner man glaslegemet og lukker hullet.

Operation for epiretinal fibrose

Epiretinal fibrose er en tilstand, hvor der dannes en tynd hinde (membran) på overfladen af nethinden.

Operation for nethindeløsning

Nethindeløsning er en alvorlig øjentilstand, hvor nethinden – det lysfølsomme væv bagest i øjet – løsner sig fra det underliggende lag.

Vitrektomi

Vitrektomi er en øjenoperation, hvor øjets glaslegeme – den geléagtige substans, der fylder det bagerste øjenkammer – fjernes.

Selektiv lasertrabekuloplastik (SLT)

SLT er en skånsom og effektiv laserbehandling, der anvendes til at sænke øjentrykket hos patienter med grøn stær (glaukom).

Iridotomi

Iridotomi er en lasebehandling, hvor øjenlægen laver en lille åbning i regnbuehinden (iris) for at forbedre væskegennemstrømningen i øjet.

Minimalt invasiv glaukomkirurgi (MIGS)

MIGS er en nyere type øjenkirurgi, der bruges til at sænke øjentrykket hos patienter med grøn stær (glaukom).

Trabekulektomi

Trabekulektomi er en kirurgisk behandling for grøn stær (glaukom), hvor øjentrykket sænkes ved at skabe en ny afløbsvej for væsken i øjet.

Hvornår er operation nødvendig for grøn stær?

Operation vælges typisk, når trykket ikke kan sænkes nok med andre metoder, eller når synsfeltet forværres trods behandling.

Hvad er efterstær, og hvordan behandles det?

Efterstær giver symptomer, der minder om grå stær, herunder sløret syn, blænding og nedsat kontrast.

Er det muligt at slippe for briller efter en grå stær-operation?

Efter en grå stær-operation kan mange opleve markant forbedret syn – men hvorvidt man kan undvære briller helt, afhænger af flere faktorer.

Forskellige typer kunstige linser (IOL) – monofokale, multifokale, EDOF og toriske

Valget af linsetype afhænger af øjets tilstand, behov for briller efter operationen og individuelle ønsker.

Hvad er en grå stær-operation?

En grå stær-operation er en øjenoperation, hvor den uklare linse i øjet fjernes og erstattes med en klar linse.

Hvordan undersøges for skelen?

Skelen opstår, når øjnene ikke peger i samme retning, og det ene øje afviger fra det andet.

Hirschberg-test – en hurtig test for skelen hos børn

Hirschberg-testen er en enkel og hurtig metode, som bruges til at vurdere, om et barn skeler.

Synsfeltsundersøgelse

En synsfeltsundersøgelse bruges til at måle, hvor meget af omgivelserne man kan se, når man kigger ligeud.

Øjentrykmåling (tonometri)

Øjentrykket er det indre tryk i øjet og spiller en vigtig rolle for øjets form og funktion.

Indocyaningrøn angiografi (ICGA)

Indocyaningrøn angiografi bruges til at undersøge blodkarrene i øjets dybere lag, især årehinden (choroidea), som ligger bag nethinden.

Fluorescein angiografi (FA)

Fluorescein angiografi er en undersøgelse, der bruges til at vurdere blodkarrene i øjets nethinde og årehinde.

Ultralydsscanning af øjet – hvornår bruges det?

Ultralydsscanning kan bruges til at undersøge øjets indre, når det ikke er muligt at se ind i øjet, fx ved tæt grå stær eller blødning.

Optisk kohærens tomografi angiografi (OCT-A)

Optisk kohærens tomografi angiografi bruges til at undersøge blodkarrene i nethinden og synsnerven uden brug af kontrastvæske.

Optisk kohærens tomografi (OCT) – en detaljeret scanning af nethinden

Optisk kohærens tomografi er en skanning der viser detaljerede tværsnitsbilleder af nethinden og synsnerven.

Fundoskopi – undersøgelse af nethinden og synsnerven

Fundoskopi er en undersøgelse, hvor øjenlægen undersøger nethinden, synsnerven og de blodkar, der forsyner øjets bageste del.

Spaltelampeundersøgelse – hvordan ser øjenlægen øjets strukturer?

Spaltelampen er et mikroskop med en stærk, justerbar lysstråle, som gør det muligt at se detaljer i øjets forreste og bageste dele.

Farvesynstest – hvordan opdages farveblindhed?

Farvesynstests bruges til at undersøge, om en person har nedsat evne til at skelne mellem visse farver.

Refraktionstest – hvordan måles brillestyrken?

En refraktionstest er en undersøgelse, der bruges til at finde ud af, hvilken brilleglasstyrke en person har brug for for at se klart.

Synstavlen – hvordan måles synsstyrke?

Synsstyrke er et mål for, hvor godt vi kan se detaljer på afstand, og den måles typisk med en synstavle.

Hvordan forbereder man sig til en øjenundersøgelse?

En øjenundersøgelse kræver sjældent omfattende forberedelse, men der er nogle enkle ting, man kan gøre for at få mest muligt ud af besøget.

Hvordan foregår en øjenundersøgelse?

En øjenundersøgelse indebærer typisk måling af synsstyrke og øjets tryk samt en vurdering af øjets ydre og indre strukturer.

Tårevæske og tårekirtler – hvorfor har vi tårer?

Tårer er ikke kun et udtryk for følelser – de er først og fremmest en vigtig del af øjets beskyttelses- og vedligeholdelsessystem.

Hvorfor blinker vi?

Blink er en automatisk bevægelse, som sker uden at vi tænker over det, men spiller en afgørende rolle for øjets sundhed.

Synsfelt – hvor meget kan vi se?

Synsfeltet er det område, vi kan se, når vi kigger ligeud uden at bevæge øjnene eller hovedet.

Dybdesyn – hvordan bedømmer vi afstande?

Dybdesyn er øjets og hjernens evne til at vurdere, hvor langt væk ting befinder sig i rummet.

Hvordan justerer øjet sig fra lys til mørke?

I denne tekst ser vi nærmere på, hvordan øjet registrerer lys og mørke og hvilke strukturer i øjet der spiller en rolle.

Hvordan ser vi farver?

Vores evne til at se farver afhænger af specielle lysfølsomme celler i nethinden.

Hvordan opfatter øjet lys?

Øjet opfatter lys ved at bryde lyset, samle det og registrere det i nethinden, omdanne det til elektriske signaler som sendes til hjernen.

Glaslegemet

Glaslegemet er en klar, geléagtig substans, der fungerer som en støddæmper og hjælper med at bevare øjets form.

Synsnerven

Synsnerven fungerer som et kabel, der overfører de elektriske signaler, som nethinden danner, videre til hjernens synscenter.

Den blinde plet

Den blinde plet er et område på nethinden, hvor vi ikke kan se noget – et lille hul i synsfeltet, hvor der ikke findes lysfølsomme celler.

Makula (den gule plet)

Makula er nethindens centrum, som huser vores skarpeste syn.

Nethinden

Nethinden er det lysfølsomme væv, der dækker indersiden af øjets bagvæg, og som omdanner lys til elektriske signaler til hjernen.

Linsen

Linsen i øjet er en gennemsigtig og fleksibel struktur, hvis hovedopgave er at fokusere lyset, så det rammer nethinden præcist.

Hornhinden

Hornhinden er den gennemsigtige forflade på øjet og spiller en helt central rolle i vores evne til at se.

Hvordan fungerer øjet?

Øjet fungerer som et avanceret kamera, der opfanger lys og omdanner det til billeder, som hjernen kan forstå.

Øjets opbygning

Øjet består af mange forskellige dele, som hver har deres egen funktion, men som arbejder tæt sammen for at give et skarpt og stabilt syn.

Hvordan vælger man de rigtige brillestel?

At vælge de rigtige brillestel handler ikke kun om udseende – det handler også om komfort, pasform, funktion og din hverdag.

Hvordan vælger man de rigtige brilleglas?

At vælge de rigtige brilleglas er mindst lige så vigtigt som at vælge et flot brillestel.

Høj styrke – hvad er bedst, briller eller kontaktlinser?

Ved høj brillestyrke er det vigtigt at vælge den løsning, der giver det bedste syn, mest komfort og størst livskvalitet.

Prismekorrektion – hvordan bruges det ved skelen?

Ved prismekorrektion indbygges prismer i brilleglas for at hjælpe øjnene med at samarbejde, især når de ikke peger i samme retning.

Hvilke brilleglas er bedst til høj styrke? (Tykkelse, materialer og indeks)

Når man har en høj brillestyrke er det vigtigt at vælge de rigtige brilleglas for at få en pæn, komfortabel og funktionel brille.

Progressive briller vs. flerstyrkebriller – hvordan virker de?

Progressive briller og flerstyrkebriller bruges til at korrigere alderssyn, så man kan se klart på flere afstande uden at skifte briller.

Alderssyn (presbyopi)

Alderssyn – også kaldet presbyopi – er en naturlig del af aldringsprocessen, hvor øjets evne til at stille skarpt på tæt hold forringes.

Bygningsfejl (astigmatisme)

Bygningsfejl – også kaldet astigmatisme – er en almindelig synsfejl, hvor øjet ikke bryder lyset ensartet i alle retninger.

Langsynethed (hyperopi)

Langsynethed – også kaldet hyperopi – er en synsfejl, hvor man ser bedst på afstand, mens synet på nær kan være sløret.

Nærsynethed (myopi)

Nærsynethed – også kaldet myopi – er en synsfejl, hvor man ser godt på tæt hold, men uklart på afstand.