En refraktionstest er en undersøgelse, der bruges til at finde ud af, hvilken brilleglasstyrke en person har brug for for at se klart. Testen måler, hvordan øjet bryder lyset – altså hvordan lysstråler fokuseres på nethinden – og afdækker, om man er nærsynet, langsynet, har bygningsfejl eller behov for læsebriller. Refraktionstesten er en central del af enhver synsprøve hos optiker og indgår også i øjenundersøgelser hos øjenlæge.
Hvad er refraktion?
Refraktion betyder "brydning" og henviser til den måde, lyset ændrer retning, når det passerer gennem øjets forskellige dele – fra hornhinden og linsen og videre ind til nethinden. Hvis øjet bryder lyset korrekt, fokuseres billedet direkte på nethinden, og man ser skarpt. Hvis lyset derimod rammer foran eller bagved nethinden, bliver billedet uskarpt – og der er behov for briller eller kontaktlinser.
En refraktionstest måler, hvordan lyset brydes i øjet, og hvad der skal til for at rette det op, så billedet bliver skarpt.
Hvorfor laver man en refraktionstest?
Formålet med refraktionstesten er at:
- Bestemme behovet for briller eller kontaktlinser
- Finjustere en eksisterende brillestyrke
- Afdække brydningsfejl (fx nærsynethed eller bygningsfejl)
- Evaluere synsforandringer over tid
- Vurdere synsudvikling hos børn og unge
- Adskille brydningsproblemer fra andre synsnedsættelser
Testen er vigtig, uanset om man allerede bruger briller, eller om man bare har oplevet ændringer i synet og vil have det undersøgt nærmere.
Objektiv og subjektiv refraktion
Refraktionstesten kan opdeles i to dele:
- Objektiv refraktion: Her måles øjets brydningsevne automatisk, uden at personen behøver at sige noget. Det gøres med en autorefraktor – et instrument, som sender lys ind i øjet og aflæser, hvordan det reflekteres tilbage. Dette giver et udgangspunkt for den videre test.
- Subjektiv refraktion: Her samarbejder optikeren og personen om at finde den endelige styrke. Man prøver forskellige brilleglas og svarer på spørgsmål som: "Er det bedre med denne eller den forrige linse?" Ved gradvis at finjustere, finder man den styrke, hvor synet opleves som klarest.
De to metoder supplerer hinanden og sikrer både præcision og komfort.
Sådan foregår testen i praksis
En typisk refraktionstest starter med, at man sætter sig foran en synstavle og ser på bogstaver eller symboler i forskellige størrelser. Det ene øje dækkes til, og det andet testes først. Optikeren bruger et prøvebrillesæt eller en såkaldt foropter – en maskine med mange indbyggede brilleglas – og skifter systematisk mellem linser.
Personen bliver bedt om at vurdere, hvilke linser der giver det skarpeste syn. Det gentages for begge øjne, og til sidst testes synet med begge øjne åbne, for at sikre at øjnene arbejder godt sammen.
Nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl
Refraktionstesten kan identificere følgende brydningsfejl:
- Nærsynethed (myopi): Man ser klart på nært hold, men fjernt bliver sløret. Skyldes at lyset fokuseres foran nethinden.
- Langsynethed (hyperopi): Man ser bedre på afstand end tæt på. Lyset fokuseres bagved nethinden.
- Bygningsfejl (astigmatisme): Øjet har en ujævn krumning, så lyset ikke fokuseres jævnt, hvilket giver sløret eller forvrænget syn i alle afstande.
- Alderssyn (presbyopi): Opstår med alderen, når linsen mister evnen til at stille skarpt på nært hold. Læsebriller bliver nødvendige.
Refraktionstesten hjælper med at afgøre, hvilken type glas eller linse der korrigerer problemet bedst.
Brillestyrke og måleenheder
Resultatet af refraktionstesten angives i dioptrier (D), som beskriver brilleglassenes styrke. Der skelnes mellem:
- Sfærisk styrke (Sph): Angiver nærsynethed (minusværdi) eller langsynethed (plusværdi).
- Cylinderstyrke (Cyl): Bruges ved bygningsfejl og viser, hvor meget lysbrydningen skal korrigeres i en bestemt retning.
- Akse (Axis): Angiver retningen (i grader) for bygningsfejlen – typisk mellem 0 og 180 grader.
- Addition (Add): Bruges ved behov for læsefelt i flerstyrkeglas og angiver styrken, der lægges til for nærarbejde.
Hvad påvirker målingen?
Flere faktorer kan påvirke resultatet af en refraktionstest:
- Træthed eller dårlig koncentration
- Ustabil tårefilm og tørre øjne
- Forkert placering af briller eller linser
- Øjets tilpasningsevne (især hos unge)
- Indtag af medicin, som påvirker øjets fokus
- Sygdom inde i øjet
Refraktion hos børn
Hos børn kan det være svært at stole på deres subjektive svar. Derfor foretager øjenlægen ofte en objektiv refraktion med specielle dråber, som lammer øjets fokuseringsrefleks (såkaldt "cykloplegisk refraktion"). Det giver et mere præcist billede af barnets reelle behov for synskorrektion.
Det er især vigtigt ved mistanke om skelen, svagsyn (amblyopi) eller anden øjentilstand.
Hvornår bør refraktionen kontrolleres?
De fleste voksne får kontrolleret deres brillestyrke hvert 1–2 år, afhængigt af behov og alder. Børn og unge i vækst kan få brug for hyppigere kontrol, da øjet ændrer sig over tid.
Refraktion og livskvalitet
En korrekt refraktion kan gøre en stor forskel i hverdagen – både for komfort, synsevne og koncentration. Mange oplever, at hovedpine, træthed eller koncentrationsbesvær ved læsning forsvinder, når de får den rigtige brille.
