Langsynethed – også kaldet hyperopi – er en synsfejl, hvor man ser bedst på afstand, mens synet på nær kan være sløret. Tilstanden skyldes, at øjet enten er for kort, eller at det ikke bryder lyset kraftigt nok, så billedet dannes bag nethinden. Langsynethed er ofte medfødt og kan være til stede uden symptomer, især hos børn. Hos voksne kan det føre til besvær med læsning og øjentræthed. Hyperopi korrigeres med plusstyrke i briller eller kontaktlinser. I denne artikel gennemgår vi årsager, symptomer, diagnosticering og muligheder for korrektion.
Hvad er langsynethed?
Langsynethed er en almindelig synsfejl, hvor det er sværere at se klart tæt på end langt væk. Navnet kan være forvirrende, fordi nogle langsynede faktisk ser uklart både på nær og afstand – især hvis styrken er høj, eller hvis øjets evne til at kompensere er svækket.
Ved hyperopi samles lyset bag nethinden i stedet for direkte på den. Det kan skyldes, at øjet er for kort, eller at hornhinden og linsen ikke bryder lyset nok. For at se skarpt skal øjet anstrenge sig og "fokusere ekstra", hvilket kan give trætte øjne eller hovedpine.
Hvad er forskellen på hyperopi og alderssyn?
Hyperopi skal ikke forveksles med alderssyn (presbyopi), som opstår fra 40-årsalderen, når øjets linse mister sin evne til at ændre form og stille skarpt på tæt hold. En person kan godt være både langsynet og alderssyn.
Hyperopi er en brydningsfejl, som kan være til stede fra fødslen. Presbyopi er en alderdomsforandring i øjets evne til at fokusere. De behandles begge med plusstyrke, men har forskellig årsag og udvikling.
Hvorfor bliver man langsynet?
Langsynethed skyldes oftest, at øjet er anatomisk for kort, eller at hornhinden er for flad, så lyset ikke bliver samlet kraftigt nok. Dette kan være medfødt og forekommer ofte i familier.
Børn fødes næsten altid med en vis grad af langsynethed, men de fleste vokser sig ud af det i takt med, at øjet vokser. Hos nogle forsvinder hyperopien ikke, og den kan give symptomer senere i barndommen eller voksenlivet.
Hvor udbredt er hyperopi?
Langsynethed er almindelig – især hos børn og ældre. I barndommen er mild hyperopi normalt, og mange børn kompenserer automatisk ved at fokusere aktivt. Hos voksne over 40 bliver det sværere at kompensere, og derfor opdages tilstanden ofte dér.
I Skandinavien vurderes omkring 10-15 % af voksne at være langsynede i en grad, der kræver korrektion, mens det hos børn kan være højere – dog uden nødvendigvis at give synsproblemer.
Symptomer på langsynethed
Langsynethed kan være helt symptomfri, især hos børn og unge med god fokuseringsevne. Men når øjet skal arbejde hårdt for at kompensere, kan følgende symptomer opstå:
- Sløret syn ved læsning eller nærarbejde
- Trætte eller sviende øjne
- Hovedpine – især sidst på dagen
- Problemer med koncentrationen ved skolearbejde
- Skelen hos børn, især indadskelen (konvergent skelen)
Hos ældre voksne med aldersbetinget stivhed i øjets linse bliver langsynetheden ofte mere mærkbar og generende.
Hvordan stilles diagnosen?
Langsynethed diagnosticeres ved en synsundersøgelse hos optiker eller øjenlæge. Her måles øjets brydning ved hjælp af autorefraktor, retinoskopi og subjektive tests med læsetavler og forskellige linser.
Hos børn og unge bruges ofte cykloplegiske øjendråber, som midlertidigt lammer øjets evne til at fokusere. Det giver et mere præcist billede af den reelle styrke, da nogle børn kan kompensere så godt, at hyperopien ellers ikke opdages. Børn under 10 år undersøges altid hos øjenlæge.
Styrken angives i plus-dioptrier, f.eks. +1,00 eller +4,50. Jo højere tallet er, desto mere langsynet er man.
Hvordan behandles hyperopi?
Langsynethed korrigeres med pluslinser – enten i briller eller kontaktlinser. Pluslinser samler lyset tidligere, så det rammer nethinden korrekt og skaber et klart billede.
Behandling afhænger af symptomer, alder og styrke. Nogle børn med let hyperopi og ingen gener behøver ikke briller. Ved høj styrke, hovedpine, skelen eller læsevanskeligheder anbefales korrektion.
Briller er den mest almindelige løsning, men kontaktlinser kan være et alternativ – især for unge eller voksne, der ønsker mere frihed i hverdagen.
Langsynethed hos børn
Hos børn er det vigtigt at identificere og følge langsynethed, især hvis der er tegn på skelen eller synsvanskeligheder. Ubehandlet hyperopi kan føre til amblyopi (dovent øje), hvor synet på det ene øje ikke udvikler sig normalt.
Briller gives ofte for at reducere belastningen og sikre, at begge øjne udvikles ens. I nogle tilfælde kombineres briller med klapbehandling for at stimulere det svageste øje.
Tidlig indsats er afgørende, da synsudviklingen især sker i de første 6-8 leveår.
Hvad med voksne og ældre?
Voksne, der er langsynede, kan i mange år have kompenseret for synsfejlen uden problemer. Men når de når 40-45-års alderen, begynder evnen til at fokusere på nær at falde, og så kommer symptomerne frem.
Disse personer har ofte brug for læsebriller eller progressive briller eller kontaktlinser, som kombinerer afstands- og nærstyrke. Mange vælger brillefrigørende kirurgi som et alternativ.
