Alderssyn – også kaldet presbyopi – er en naturlig del af aldringsprocessen, hvor øjets evne til at stille skarpt på tæt hold gradvist forringes. De fleste oplever de første tegn omkring 40-45-årsalderen, hvor det bliver sværere at læse små bogstaver eller arbejde tæt på uden briller. Presbyopi skyldes, at øjets linse mister sin elasticitet og dermed evnen til at ændre form og fokusere på kort afstand. Tilstanden kan korrigeres med læsebriller, flerstyrkeglas, kontaktlinser eller kirurgi. I denne artikel forklares årsager, symptomer, behandling og tilpasning ved alderssyn.
Hvad er alderssyn?
Alderssyn er en normal og uundgåelig forandring i øjet, som rammer alle mennesker med alderen – uanset om man tidligere har haft perfekt syn. Tilstanden opstår, fordi øjets linse bliver stivere og mindre fleksibel, og musklerne omkring linsen mister evnen til at ændre dens form.
Resultatet er, at det bliver vanskeligere at fokusere på genstande tæt på – som når man læser, bruger en smartphone eller syr. Man oplever typisk, at man må holde teksten længere væk for at se den klart.
Hvorfor opstår presbyopi?
Evnen til at fokusere tæt på – også kaldet akkommodation – afhænger af, at øjets linse kan ændre form. Hos unge er linsen blød og smidig og kan hurtigt omstille sig mellem afstand og nær. Med alderen bliver linsen gradvist stivere, og akkommodationen svækkes.
Denne proces begynder allerede i 30’erne, men det er som regel først i 40’erne, at symptomerne bliver mærkbare. Presbyopi er ikke en sygdom, men en aldersbetinget fysiologisk forandring.
Hvem får alderssyn – og hvornår?
Alle mennesker udvikler alderssyn før eller siden. Tidsrammen kan variere lidt, men de fleste mærker de første tegn mellem 40 og 45 år. I starten er behovet for korrektion kun ved meget små skrifttyper eller i svag belysning, men med tiden kræves stærkere hjælpemidler.
Langsynede oplever ofte generne tidligere, mens nærsynede nogle gange først bemærker forandringerne senere, fordi de i forvejen har lettere ved at se tæt på uden briller.
Symptomer på presbyopi
De typiske symptomer på alderssyn udvikler sig gradvist og kan være:
- Sløret syn ved læsning eller nærarbejde
- Behov for at holde tekst længere væk
- Øjentræthed og hovedpine ved tæt arbejde
- Problemer med at læse i dårlig belysning
- Hyppig behov for at tage briller af og på (hos nærsynede)
Mange opdager forandringen, når de pludselig har svært ved at læse prisskilte, menukort eller SMS’er.
Hvordan diagnosticeres alderssyn?
Diagnosen stilles ved en almindelig synsundersøgelse hos optiker. Her måles både afstandssyn og evnen til at se tæt på. Optikeren vurderer, hvilken læsetillæg (ADD) der skal lægges til eventuel eksisterende styrke for at opnå et klart nærbillede.
Læsetillægget starter typisk omkring +1,00 dioptri og øges gradvist med alderen, ofte op til +2,50 eller +3,00 omkring 60-årsalderen.
Hvordan behandles presbyopi?
Der findes flere effektive løsninger til at kompensere for alderssyn. Valget afhænger af behov, livsstil og eventuelle andre synsfejl:
- Læsebriller: Enkeltstyrkebriller til nærarbejde, som kun bruges ved behov
- Flerstyrkebriller: F.eks. bifokale eller progressive glas, der giver skarpt syn på både kort og lang afstand
- Kontaktlinser: Multifokale linser eller monovision, hvor det ene øje korrigeres til afstand og det andet til nær
- Synskirurgi: Fx linseudskiftning med multifokale linser eller laserbehandling (dog ikke egnet til alle)
Briller er den mest almindelige løsning og kræver typisk tilpasning og justering over tid.
Hvad er progressive glas?
Progressive glas – også kaldet glidende overgangsbriller – er moderne brilleglas, der har flere styrker i samme glas. Øverst er der styrke til afstand, i midten til mellemafstand (som computer) og nederst til læsning. Overgangen mellem styrkerne sker gradvist og uden synlig skillelinje.
Fordelen ved progressive glas er, at man slipper for at tage briller af og på hele tiden. Ulempen er, at det kan tage lidt tid at vænne sig til at bruge dem, da synsfeltet er opdelt.
Hvad er monovision?
Monovision er en strategi, hvor det ene øje korrigeres til afstand og det andet til nær. Det kan gøres med kontaktlinser eller kirurgi. Hjernen lærer at bruge det relevante øje afhængigt af situationen.
Nogle mennesker trives godt med monovision og oplever stor frihed. Andre synes, det går ud over dybdesyn eller komfort. Det kræver typisk en prøvetid med kontaktlinser, før man vælger det som permanent løsning.
Ændrer alderssyn sig over tid?
Ja – presbyopi udvikler sig gradvist gennem livet. Behovet for læsestyrke stiger typisk indtil 60-65-årsalderen, hvor det stabiliserer sig. Derefter ændres synet langsommere.
Det betyder, at man med jævne mellemrum skal have opdateret sine briller eller linser. Nogle mærker ændringer hvert eller hvert andet år.
Kan man forebygge alderssyn?
Nej – alderssyn er en naturlig del af det at blive ældre og kan ikke forebygges. Sund livsstil og gode belysningsforhold kan mindske generne, men selve linsens stivhed kan ikke bremses.
Det vigtigste er at få tilpasset sin synskorrektion i takt med, at behovet ændrer sig – så man undgår overanstrengte øjne og unødvendig ubehag i hverdagen.
