Nærsynethed – også kaldet myopi – er en synsfejl, hvor man ser godt på tæt hold, men uklart på afstand. Det skyldes, at øjets form er for lang i forhold til dets brydningsevne, hvilket medfører, at lyset samles foran nethinden i stedet for direkte på den. Nærsynethed opstår ofte i barndommen og kan udvikle sig op gennem teenageårene. Tilstanden korrigeres let med briller, kontaktlinser eller synskirurgi.
Hvad er nærsynethed?
Nærsynethed er en almindelig synsfejl, hvor man har svært ved at se klart på afstand, mens synet på tæt hold ofte er skarpt. Personer med nærsynethed kan typisk læse og arbejde ved skærm uden problemer, men har svært ved at se fjernsyn, genkende ansigter på afstand eller læse vejskilte.
Tilstanden skyldes, at øjet enten er for langt, eller at hornhinden og linsen bryder lyset for kraftigt. Resultatet er, at billedet dannes foran nethinden, hvilket gør det uklart.
Hvorfor bliver man nærsynet?
Den præcise årsag til nærsynethed er ikke fuldt afklaret, men det er en kombination af arv og miljø. Har man forældre, der er nærsynede, er risikoen for selv at udvikle tilstanden væsentligt højere.
Miljømæssige faktorer spiller også en stor rolle. Studier viser, at meget nærarbejde – som læsning og brug af skærme – kan øge risikoen for nærsynethed. Omvendt ser det ud til, at børn, der opholder sig meget udendørs i dagslys, har lavere risiko for at blive nærsynede.
Hvor udbredt er nærsynethed?
Nærsynethed er meget almindeligt og ser ud til at blive hyppigere. I mange asiatiske lande er op mod 80-90 % af unge nærsynede, mens forekomsten i Europa ligger på omkring 30-50 %. I Danmark er det anslået, at ca. en tredjedel af unge voksne er nærsynede.
Tilstanden begynder som regel i 6–12-års alderen og kan forværres i teenageårene, hvor øjet stadig vokser. Hos de fleste stabiliserer synet sig omkring 20-års alderen.
Symptomer på nærsynethed
Det mest almindelige symptom er uklart syn på afstand. Barnet eller den voksne kniber måske øjnene sammen for at se tydeligt. Andre symptomer kan være:
- Hovedpine, især sidst på dagen
- Trætte øjne
- Manglende interesse i aktiviteter som sport, hvor afstandssyn er vigtigt
- Dårlige resultater i skolen, hvis barnet ikke ser tavlen
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved en synsundersøgelse hos en optiker eller øjenlæge. Her måles synsstyrken, og der anvendes ofte en autorefraktor til at vurdere øjets brydning.
Nærsynethed angives i minus-dioptrier. For eksempel:
- Mild nærsynethed: -0,50 til -2,75
- Moderat nærsynethed: -3,00 til -5,75
- Høj nærsynethed: -6,00 og derover
Hos børn bruges ofte øjendråber, der midlertidigt lammer øjets evne til at fokusere, så man får et mere præcist billede af den reelle styrke. Børn under 10 år undersøges altid hos øjenlæge.
Hvordan behandles nærsynethed?
Den mest almindelige behandling er briller eller kontaktlinser, som korrigerer synet ved at sprede lyset, så det rammer nethinden korrekt. Disse hjælpemidler ændrer ikke selve øjets form, men giver skarpt syn, så længe de bæres.
For voksne med stabil nærsynethed kan laseroperation (f.eks. LASIK eller SMILE) være en mulighed. Her omformes hornhindens krumning, så lyset brydes anderledes. For ældre voksne kan en linseudskiftning (f.eks. enkeltstyrke, multifokal eller EDOF) være en mulighed. Her udskiftes øjets linse med en linsestyrke som man selv bestemmer, således at lyset brydes korrekt og giver skarpsyn uden briller.
Hvad er høj nærsynethed?
Ved høj nærsynethed – ofte defineret som -6,00 dioptrier eller mere – er øjet betydeligt forlænget. Det medfører en øget risiko for komplikationer senere i livet, blandt andet:
- Nethindeløsning
- Myopisk degeneration
- Grå stær tidligere i livet
- Grøn stær (glaukom)
Derfor anbefales det, at personer med høj nærsynethed er opmærksomme på deres syn og opsøger øjenlægehjælp ved mistanke til øjensygdom.
