Strabismus, også kendt som skelen, er en tilstand, hvor øjnene ikke peger i samme retning på samme tid. Det ene øje kan pege indad, udad, opad eller nedad, mens det andet øje fokuserer lige frem. Tilstanden skyldes, at øjenmusklerne ikke samarbejder korrekt, hvilket kan føre til nedsat dybdesyn og risiko for udvikling af dovent øje (amblyopi). Skelen kan opstå hos både børn og voksne og kan være konstant eller periodisk. Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse hos øjenlægen. Behandlingen kan omfatte briller, klapbehandling af dovent øje og i visse tilfælde kirurgisk korrektion. Prognosen er god ved tidlig behandling, især hos børn.
Sygdomsudvikling
Strabismus opstår, når de seks muskler, der styrer hvert øjes bevægelser, ikke samarbejder korrekt. Dette medfører, at øjnene ikke peger præcist mod det samme punkt. Hjernen kan derfor modtage to forskellige billeder, hvilket kan skabe dobbeltsyn. For at undgå dobbeltsyn ignorerer hjernen ofte signalerne fra det skelende øje, hvilket kan føre til dovent øje (amblyopi), hvis det ikke behandles tidligt.
Skelen kan være medfødt eller udvikle sig senere i livet. Hos små børn opstår skelen ofte på grund af problemer med øjnenes evne til at fokusere (f.eks. langsynethed). Hos voksne kan årsagen være sygdom, traumer, neurologiske lidelser, eller blot aldersrelateret svækkelse af øjenmusklerne.
Forekomst
Strabismus er relativt almindeligt, især hos børn. Cirka 2-5% af børn udvikler en eller anden form for skelen. Tilstanden forekommer hos både drenge og piger og findes i alle etniske grupper. Hos voksne er skelen mindre almindeligt, men kan opstå som følge af neurologiske lidelser, skader eller sygdomme, der påvirker øjenmusklerne.
Risikofaktorer
Risikofaktorer for udvikling af strabismus inkluderer:
- Arvelighed: Der er en familiær tendens til skelen.
- Brydningsfejl: Langsynethed, nærsynethed eller astigmatisme øger risikoen for skelen hos børn.
- For tidlig fødsel: Præmature børn har øget risiko.
- Neurologiske sygdomme: Cerebral parese, Downs syndrom, eller andre neurologiske lidelser kan føre til skelen.
- Skader eller traumer: Øjen- eller hovedtraumer kan påvirke øjenmusklerne.
- Diabetes og stofskifteforstyrrelser: Hos voksne kan disse sygdomme påvirke øjenmusklernes funktion.
Diagnostik
Diagnosen strabismus stilles ved en klinisk øjenundersøgelse:
- Observation af øjenstilling: Øjenlægen observerer, hvordan øjnene peger ved forskellige blikretninger.
- Tildæknings-test: Et øje dækkes til, mens øjenlægen vurderer, hvordan det andet øje reagerer, hvilket afslører skelen.
- Synstest: Vurdering af synsstyrken og refraktionsfejl (langsynethed, nærsynethed eller astigmatisme).
- Test af øjets bevægelse: Vurdering af øjenmusklernes funktion og koordination.
- Eventuel neurologisk undersøgelse: Hvis der er mistanke om underliggende neurologisk lidelse.
Hos børn er det vigtigt, at diagnosen stilles tidligt, så risikoen for dovent øje kan minimeres.
Behandling
Behandlingen af strabismus afhænger af årsagen, patientens alder og sværhedsgraden af skelen:
- Briller eller kontaktlinser: Ved brydningsfejl, især langsynethed, kan korrektionsbriller ofte rette op på skelen.
- Øjenklapbehandling (okklusion): Behandling af dovent øje, hvor det raske øje tildækkes i perioder for at styrke synet i det svagere øje.
- Kirurgisk behandling: Ved betydelig skelen, der ikke kan korrigeres med briller eller prismer, kan kirurgi være en mulighed for at justere øjenmusklernes længde og forbedre øjenstillingen.
- Botox-injektioner: Kan anvendes ved visse former for skelen, især hos voksne med akutte tilfælde.
Tidlig intervention, især hos børn, er afgørende for at sikre god synsudvikling.
Prognose
Prognosen for strabismus er generelt god ved tidlig diagnose og behandling, især hos børn. Tidlig behandling kan forebygge permanent synstab og sikre en normal synsfunktion.
Hos voksne afhænger prognosen af årsagen og varigheden af skelen. Hvis skelen skyldes sygdomme eller traumer, kan prognosen være mindre gunstig. Kirurgisk behandling kan ofte forbedre symptomerne, men nogle voksne kan stadig opleve vedvarende dobbeltsyn eller problemer med øjenkoordination.
Med regelmæssige kontroller og korrekt behandling opnår langt de fleste patienter med strabismus en god synsfunktion og livskvalitet.
