Prismekorrektion er en metode, hvor man indbygger prismer i brilleglas for at hjælpe øjnene med at samarbejde, især når de ikke peger i samme retning. Det bruges ofte ved skelen – både synlig og skjult – og kan mindske dobbeltsyn, øjentræthed og koncentrationsbesvær. Prismekorrektion justerer billedet, så det forskydes i den retning, hvor det svage øje “mangler” – og dermed opfattes begge billeder samlet. I denne artikel forklares, hvad prismer er, hvordan de virker, og i hvilke situationer de bruges.

Hvad er et prisme i brillen?

Et prisme er en særlig type brilleglas, der ikke kun ændrer styrken, men også retningen på lyset, der kommer ind i øjet. Et almindeligt brilleglas fokuserer lyset, men et prisme flytter billedet til en anden placering i synsfeltet. Det hjælper hjernen med at forene billeder fra begge øjne – selv hvis de ikke er præcist rettet mod det samme punkt.

Prismet virker altså som en slags “optisk justering”, der kompenserer for, at øjnene ikke samarbejder optimalt.

Hvornår opstår behovet for prismekorrektion?

Prismekorrektion bruges typisk i følgende tilfælde:

  • Skelen (strabismus): Øjnene peger i hver sin retning
  • Skjult skelen (fori): Øjnene ser ligeud, men har tendens til at glide væk uden man bemærker det
  • Dobbeltsyn (diplopi): Billederne fra øjnene lander så forskelligt, at hjernen ikke kan fusionere dem
  • Efter hjerneskade eller slagtilfælde, hvor musklerne omkring øjet er blevet svækkede

Prismer kan give stor lindring ved disse tilstande – især hvis kirurgi ikke er mulig, eller hvis dobbeltsynet kun er midlertidigt.

Hvordan virker prismekorrektion?

Et prisme ændrer lysets retning, så det billedet, som det ene øje ser, forskydes og lander samme sted som billedet fra det andet øje. Hjernen opfatter så ét samlet billede, hvilket mindsker eller fjerner dobbeltsyn.

Eksempel:
Hvis det ene øje peger lidt udad, kan et prisme lede lyset lidt indad, så øjet “slipper” for at skulle bevæge sig unaturligt. Øjnene belastes mindre, og billedet opleves som stabilt.

Hvad er forskellen på synlig og skjult skelen?

  • Synlig skelen (tropi): Øjnene står ikke parallelt og bevæger sig ikke ens – kan ses af andre
  • Skjult skelen (fori): Øjnene er tilsyneladende lige, men har tendens til at glide væk, især ved træthed eller koncentration

Begge former kan give dobbeltsyn, sløret syn eller hovedpine. Prismer kan hjælpe i begge tilfælde.

Hvordan bestemmes behovet for prismer?

Prismekorrektion kræver en grundig synsundersøgelse, som foretages af en optometrist med særlig erfaring eller en øjenlæge. Her vurderes:

  • Øjnenes stilling og bevægelighed
  • Hvor meget billedet forskydes (måles i prisme-dioptrier)
  • Om dobbeltsynet forsvinder, når der prøves prismer foran øjnene
  • Hvordan hjernen reagerer på billedfusion

Man starter ofte med testprisme i en brilleramme og observerer, om symptomerne lindres. Hvis det hjælper, kan korrektionen laves permanent i brilleglassene.

Hvordan ser prismebriller ud?

Moderne prismebriller ligner almindelige briller. Prismet er indbygget i glasset og er ikke synligt for andre. Ved høje prismestyrker kan glasset dog virke lidt tykkere i én retning.

Man kan kombinere prismer med almindelig brillestyrke, så man både får korrektion for synsfejl (f.eks. nærsynethed) og for øjensamarbejdet.

Hvad hvis man ikke tåler prismekorrektion?

Nogle personer oplever i starten svimmelhed, usikkerhed eller uro med prismebriller. Hjernen skal vænne sig til, at billedet forskydes. Hos de fleste går tilvænningen hurtigt – men ikke hos alle.

Hvis det ikke fungerer, findes alternative løsninger:

  • Dækning af det ene øje midlertidigt (ved udtalt dobbeltsyn)
  • Operation for skelen, hvis det er muligt
  • Fresnel-prismer – en tynd plastfilm med prismeeffekt, som kan sættes udenpå brilleglasset og let justeres

Hvornår bruges Fresnel-prismer?

Fresnel-prismer er tynde, gennemsigtige plastplader med prismeeffekt, som klæbes udenpå brillens glas. De bruges typisk:

  • Ved midlertidig dobbeltsyn (fx efter hjernerystelse)
  • Når man skal afprøve prisme før permanent glas
  • Når høj prismekorrektion kræves
  • Når ændringer i synet forventes (fx ved neurologisk sygdom)

De er lette at skifte og billige, men kan give lidt ringere synskvalitet og ses svagt ved nærmere eftersyn.

Kan børn få prismekorrektion?

Ja – børn med skelen eller dobbeltsyn kan også have gavn af prismer, men tilpasningen kræver særlig opmærksomhed. Hos børn er det vigtigt at understøtte synsudviklingen, så begge øjne bruges korrekt og udvikler normalt samsyn.

Prismekorrektion kan være en del af en bredere behandling, der også inkluderer briller, klap, og eventuelt operation, afhængigt af typen og graden af skelen.

Hvad er udsigten for personer med prismekorrektion?

Mange oplever stor bedring i hverdagen med prismebriller – især ift. hovedpine, koncentrationsbesvær og dobbeltsyn. Nogle har kun brug for dem midlertidigt, mens andre bruger dem fast i mange år.