En synsfeltsundersøgelse bruges til at måle, hvor meget af omgivelserne man kan se, når man kigger ligeud. Det område, man kan opfatte uden at bevæge øjnene, kaldes synsfeltet. Undersøgelsen kan afsløre blinde pletter, huller eller indsnævringer i synsfeltet, som man ikke nødvendigvis selv bemærker. Synsfeltsundersøgelser er især vigtige ved mistanke om grøn stær, neurologiske lidelser eller sygdomme, der påvirker synsbanerne i hjernen.

‍

Hvad er synsfeltet?

Synsfeltet dækker det område, øjet opfatter, når man holder blikket rettet mod et fast punkt. Det centrale syn bruges til at fokusere, mens det perifere syn opdager bevægelser og orienterer os i rummet. Et normalt synsfelt spænder over cirka 180 grader horisontalt og 120 grader vertikalt, men det er ikke lige skarpt overalt.

Små synsfeltsforstyrrelser i kanten af synsfeltet bemærkes ofte ikke i hverdagen, men de kan være tegn på sygdom, som udvikler sig gradvist og uden smerter.

‍

Hvorfor laver man en synsfeltsundersøgelse?

Synsfeltsundersøgelse anvendes til at:

  • Diagnosticere grøn stær (glaukom)
  • Følge udviklingen af kendt glaukom
  • Undersøge synsnervens funktion
  • Afklare synsforstyrrelser efter slagtilfælde, blodprop eller hjernesvulst
  • Vurdere synsfeltet ved kørekortvurdering
  • Udelukke tryk på synsbanerne i hjernen

Undersøgelsen kan også bruges til at kontrollere behandlingseffekt eller dokumentere synshandicap.

‍

Sådan foregår undersøgelsen

Der findes flere typer synsfeltsmåling, men den mest almindelige metode foregår med en såkaldt perimeter – en halvkugleformet skærm, hvor man ser ind i en lysflade med et fast punkt i midten.

Man sidder med hovedet stabiliseret i en hage- og pandestøtte. Ét øje testes ad gangen, mens det andet dækkes til. Man skal kigge fast på et centralt punkt, mens der præsenteres små lysglimt forskellige steder i synsfeltet. Hver gang man ser et glimt, trykker man på en knap.

Undersøgelsen tager typisk 5–10 minutter pr. øje og kræver koncentration og tålmodighed.

‍

Hvad måler synsfeltsundersøgelsen?

Undersøgelsen registrerer:

  • Hvor i synsfeltet man ser lysglimtene
  • Ved hvilken lysstyrke man opfatter dem
  • Om der er områder uden opfattelse (skotomer)
  • Om der er indsnævring i det perifere syn

Resultatet præsenteres som et kort over synsfeltet, hvor gråtoner eller tal viser følsomheden i hvert punkt. Lægen vurderer derefter, om fundene er normale eller viser tegn på sygdom.

‍

Forskellige typer synsfeltsundersøgelser

Der findes flere former for synsfeltsundersøgelse:

  • Standard automatiseret perimetri (autoperimetri): Den mest brugte metode. Bruger faste testpunkter og lysstyrker.
  • Goldmann-perimetri: En manuel metode, hvor undersøgeren styrer teststimuli. Bruges især ved særlige behov.
  • Kinetisk perimetri: Tester bevægelige lysprikker og anvendes ved svært nedsat syn eller neurologiske lidelser.

Valget af metode afhænger af symptomer, alder, synsevne og formålet med undersøgelsen.

‍

Synsfeltsforandringer ved sygdom

Forskellige sygdomme giver forskellige mønstre i synsfeltet:

  • Grøn stær: Giver gradvis indsnevring af det perifere syn, typisk med bevarede centrale synsfunktioner.
  • Slagtilfælde/blodprop i hjernen: Kan give halve eller kvarte udfald i synsfeltet (hemianopsi eller kvadrantanopsi).
  • Nethindesygdomme: Giver typisk forstyrrelser i den centrale del af synsfeltet.
  • Synsnervebetændelse eller tryk på synsnerven: Giver blinde pletter eller udtynding centralt.

Ved at analysere mønstret af udfald kan øjenlægen ofte lokalisere, hvor i synsbanen problemet sidder.

‍

Synsfeltsundersøgelse og kørekort

I Danmark er der krav til synsfeltet ved udstedelse og fornyelse af kørekort. En synsfeltsundersøgelse kan være nødvendig, hvis:

  • Lægen er i tvivl om synsfeltets omfang
  • Der er kendt sygdom som grøn stær, apopleksi eller øjenskade
  • Man har fået nedsat syn eller oplever problemer med overblik i trafikken

Undersøgelsen skal vise, at man har tilstrækkeligt bredt og sammenhængende synsfelt til sikker færdsel.

‍

Forberedelse og oplevelse

Synsfeltsundersøgelsen kræver, at man er udhvilet og kan koncentrere sig. Træthed eller uopmærksomhed kan påvirke resultatet negativt. Det er vigtigt at følge instruktionerne og holde blikket roligt på det centrale punkt.

Selve undersøgelsen er ikke ubehagelig, men kan føles lidt anstrengende, især for ældre eller svagtseende. Det er helt normalt at overse nogle lysglimt – testen måler netop, hvor grænsen går.

‍

Fejlkilder og gentagelse

Synsfeltsmålinger kan påvirkes af:

  • Manglende koncentration
  • Dårligt syn i det testede øje
  • Tørre øjne eller blink
  • Forkert placering af hoved eller øjenlap

Derfor gentages testen nogle gange, især ved første undersøgelse, eller hvis resultaterne er usikre. Mange patienter får bedre resultater anden gang, når de ved, hvad undersøgelsen går ud på.

‍

En vigtig del af øjendiagnostikken

Synsfeltsundersøgelsen er en nøglemetode til at vurdere, hvordan øjet og hjernen arbejder sammen om at skabe syn. Den bruges både til at stille diagnose og til at følge sygdomsudvikling over tid. Når undersøgelsen kombineres med måling af øjentryk, OCT og undersøgelse af synsnerven, får øjenlægen et solidt grundlag for at vurdere, om synet er truet – og hvad der kan gøres for at beskytte det.