Optisk kohærens tomografi, forkortet OCT (fra Engelsk, Optical Coherence Tomography), er en avanceret billeddannelsesteknik, der bruges til at scanne nethinden i meget høj opløsning. OCT gør det muligt for øjenlægen at se tværsnit af øjets væv, næsten som et mikroskopisk røntgenbillede – men helt uden stråling eller ubehag. Undersøgelsen bruges især til at diagnosticere og følge sygdomme i nethinden og synsnerven, og den spiller en central rolle i moderne øjendiagnostik. OCT er hurtig, smertefri og kan afsløre forandringer, også før de giver symptomer.
Hvad er OCT?
OCT er en billeddannelsesteknologi, der anvender lysbølger til at skabe detaljerede tværsnitsbilleder af øjets væv. Teknikken minder lidt om ultralydsscanning, men bruger i stedet infrarødt lys. Når lyset sendes ind i øjet, reflekteres det forskelligt afhængigt af vævets struktur. Disse refleksioner registreres og omdannes til billeder, som viser nethindens forskellige lag.
Billederne gør det muligt at vurdere nethindens tykkelse, struktur og eventuelle væskeansamlinger eller forandringer i lagene.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Undersøgelsen foregår, mens man sidder med hovedet støttet mod en hage- og pandestøtte foran OCT-apparatet. Man kigger ind i en lille skærm med et fast lys eller en markør, som øjet skal fokusere på. Selve scanningen varer få sekunder og er helt smertefri – der er ingen berøring af øjet, og man mærker intet.
I nogle tilfælde dryppes øjet med pupiludvidende dråber for at sikre et klart billede, især hvis pupillen er meget lille eller nethinden er svær at se.
Hvad kan OCT vise?
OCT giver detaljerede billeder af nethindens opbygning og kan afsløre:
- Tykkelsen af nethindens forskellige lag
- Væskeansamlinger eller blærer under eller i nethinden
- Huller, rifter eller arvæv i nethinden eller i makula
- Forandringer i synsnerven (f.eks. ved grøn stær)
- Fortykkelser, hævelser eller degenerationer i den centrale del af nethinden (makula)
- Nydannede blodkar ved visse øjensygdomme
Disse informationer er ofte usynlige ved almindelig undersøgelse og kræver OCT for at blive opdaget og dokumenteret.
Hvilke sygdomme kan opdages med OCT?
OCT er særligt nyttigt ved en række almindelige og alvorlige øjensygdomme:
- Aldersrelateret makuladegeneration (AMD): Viser væske, hævelse eller skade på den gule plet.
- Diabetisk øjensygdom: Afslører væske i eller under nethinden (makulaødem).
- Grøn stær (glaukom): Måler synsnervens tykkelse og opdager tidlige tegn på nerveskade.
- Makulahul eller epiretinal fibrose: Viser forandringer i den centrale del af nethinden.
- Makulaødem: Afslører væskefyldte områder i nethinden som led i forskellige sygdomme.
- Våd AMD eller karsygdomme: Viser nydannede blodkar og deres indflydelse på nethindens struktur.
Fordele ved OCT
OCT har revolutioneret øjenfaget, fordi det giver:
- Høj opløsning: Man kan se nethindens lag i detaljer ned til få mikrometer.
- Tidlig opdagelse: Forandringer opdages før symptomer viser sig.
- Ikke-invasiv metode: Ingen nåle, stråling eller fysisk kontakt med øjet.
- Objektiv dokumentation: Scanningerne gemmes og kan sammenlignes over tid.
- Hurtig procedure: Hele undersøgelsen tager ofte under 10 minutter.
Disse fordele gør OCT til et vigtigt redskab i både diagnostik og opfølgning.
OCT og behandling
OCT bruges ikke kun til at stille diagnoser, men også til at vurdere behovet for behandling og følge effekten. Det gælder især ved sygdomme, der behandles med injektioner i øjet, som våd AMD eller retinale veneokklusioner (RVO).
Ved at sammenligne scanninger før og efter behandling kan øjenlægen vurdere, om væsken i nethinden er forsvundet, eller om der stadig er tegn på aktivitet, der kræver yderligere behandling.
Kræver OCT nogen forberedelse?
Normalt kræver OCT ingen særlige forberedelser. Man skal blot møde op og være klar til at sidde stille i nogle minutter. I enkelte tilfælde dryppes øjnene for at udvide pupillerne – det kan medføre midlertidig sløret syn og lysfølsomhed i nogle timer. Det anbefales derfor ikke at køre bil lige efter undersøgelsen, hvis man er blevet dryppet.
Hvis du bruger kontaktlinser, skal du måske tage dem ud før scanningen – det afhænger af apparat og formål.
OCT hos børn og særlige patientgrupper
OCT bruges også hos børn og unge, særligt ved arvelige nethindelidelser, synsnedsættelse uden kendt årsag, eller mistanke om medfødt skade på synsnerven. Hos mindre børn kan det dog være en udfordring at få tilstrækkeligt rolige billeder, da undersøgelsen kræver, at barnet sidder helt stille og kigger i den rigtige retning.
Begrænsninger ved OCT
Selvom OCT er en meget nyttig metode, har den også visse begrænsninger:
- Billedkvaliteten kan forringes ved tæt grå stær eller meget små pupiller.
- Bevægelser eller dårlig samarbejdsevne kan gøre det svært at få brugbare billeder.
- OCT viser struktur, men ikke funktion – man kan fx se hævelse, men ikke hvor godt synet er.
Derfor bruges OCT altid sammen med andre kliniske undersøgelser og samtaler om symptomer.
