Epiretinal fibrose er en øjensygdom, hvor en tynd, gennemsigtig hinde dannes på overfladen af nethinden, især i området omkring makula (den gule plet), som står for det skarpe, centrale syn. Hinden kan trække i nethinden og forårsage, at synet bliver forvrænget eller sløret. Tilstanden er oftest godartet og udvikler sig langsomt, men i nogle tilfælde kan den påvirke synet så meget, at operation bliver nødvendig. Epiretinal fibrose kaldes også epiretinal membran.
Sygdomsudvikling
Epiretinal fibrose opstår, når celler og bindevæv begynder at vokse på nethindens overflade. Denne nydannede bindevævshinde kan med tiden skrumpe og trække i nethinden, hvilket skaber spændinger og folder i det ellers glatte væv.
Hvis makula påvirkes, kan synet blive forvrænget, så lige linjer ser bølgede ud (metamorfopsi), eller der kan opstå sløring og nedsat skelneevne. Tilstanden kan være stabil i årevis, men i nogle tilfælde udvikler den sig og kræver behandling.
Forekomst
Epiretinal fibrose er en hyppig tilstand blandt ældre og ses ofte i forbindelse med aldersforandringer i øjet. Den kan forekomme i ét eller begge øjne, men giver oftest symptomer kun i det ene.
Sygdommen ses oftest hos personer over 50 år og forekomsten stiger med alderen. Mange opdager ikke forandringen, medmindre den påvirker makula og dermed det centrale syn.
Risikofaktorer
Epiretinal fibrose kan opstå uden nogen kendt årsag (idiopatisk), men den kan også ses i forbindelse med:
- Aldersrelateret ændring i glaslegemet – især når glaslegemet løsner sig fra nethinden
- Nethindekirurgi eller øjenskader
- Nethindesygdomme, fx diabetisk retinopati eller nethindeblødning
- Inflammation i øjet, som ved uveitis
- Tidligere nethindeløsning eller laserbehandling
Den mest almindelige årsag er dog aldersbetinget forandring uden anden øjensygdom.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge ved klinisk undersøgelse og billeddannelse.
De vigtigste undersøgelser er:
- Synstest – hvor nedsat synsstyrke eller forvrængning kan afsløres
- Amsler-gitter – et simpelt testmønster, hvor patienten kan se, om linjer bølger
- Spaltelampeundersøgelse og undersøgelse af nethinden med linser og fotografier – afslører den fine hinde på nethinden
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – giver et detaljeret tværsnit af nethinden og viser hinden og eventuel trækning eller hævelse
OCT er den mest præcise metode til at vurdere tykkelse, spænding og påvirkning af makula.
Behandling
Hvis epiretinal fibrose kun giver lette symptomer, er behandling sjældent nødvendig. Mange lærer at kompensere for let forvrængning og lever uden større gene.
Ved betydeligt nedsat syn eller generende forvrængning kan kirurgisk behandling være nødvendig:
- Vitrektomi med membran-peeling – en øjenoperation, hvor glaslegemet fjernes, og den epiretinale hinde skrælles af nethinden
- Operationen udføres i lokalbedøvelse og har god effekt hos de fleste, men det centrale syn bliver sjældent helt normalt
- Øjendråber eller anden medicinsk behandling har ingen dokumenteret effekt på selve hinden
Efter operationen forbedres synet ofte gradvist over uger til måneder, og forvrængningen reduceres.
Prognose
Prognosen er god for mange med epiretinal fibrose, især hvis forandringerne er milde og ikke påvirker makula. Hos dem, hvor synet er påvirket, og operation bliver nødvendig, oplever størstedelen en mærkbar forbedring. Dog kan nogle have vedvarende forvrængning eller nedsat syn, selv efter behandling. Tilstanden vender kun sjældent tilbage efter vellykket operation.
