Fundoskopi er en undersøgelse, hvor øjenlægen vurderer nethinden, synsnerven og de blodkar, der forsyner øjets bageste del. Undersøgelsen foregår med et instrument kaldet et oftalmoskop – eller med en spaltelampe kombineret med en linse – og bruges til at opdage en lang række øjensygdomme og tegn på generel sygdom i kroppen. Fundoskopi er smertefri og tager kun få minutter, men kan kræve, at pupillerne udvides for at give et bedre indblik.
Hvad er fundoskopi?
Ordet "fundoskopi" kommer af det latinske "fundus", som betyder "bund". Det henviser til øjets bagerste del – nethinden – hvor synsindtrykket opfanges og sendes videre til hjernen. Ved fundoskopi undersøger øjenlægen dette område for forandringer, som kan skyldes sygdom i øjet selv eller i resten af kroppen.
Fundoskopi kaldes også oftalmoskopi, og undersøgelsen er en vigtig del af den samlede øjenundersøgelse.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Fundoskopi kan udføres på to måder:
- Direkte oftalmoskopi: Lægen bruger et håndholdt oftalmoskop – et lille instrument med lys og linse – som holdes tæt foran patientens øje. Det giver et forstørret billede af den centrale del af nethinden.
- Indirekte oftalmoskopi: Her bruges en kraftig lyskilde (ofte fra en spaltelampe) sammen med en speciallinse, der holdes foran øjet. Det giver et bredere overblik over hele nethinden og bruges især ved mere avancerede undersøgelser.
Et alternativ til fundoskopi er at tage et billede af nethinden, et såkaldt fundus fotografi. Fordelen ved fotografisk undersøgelse er bl.a., at man bedre kan vurdere små ændringer og ændringer over tid.
Hvad kan man se ved fundoskopi?
Fundoskopi giver mulighed for at vurdere:
- Nethinden (retina): Vævets farve, struktur, evt. blødninger, arvæv, huller eller hævelser.
- Synsnerven (papillen): Udgår bagtil i øjet som en lyserød, rund struktur. Ændringer i form eller farve kan indikere skade.
- Blodkar: Både arterier og vener kan vurderes – forsnævring, lækage eller ændret forløb kan være tegn på sygdom.
- Makula (den gule plet): Det område af nethinden, hvor synet er skarpest. Ændringer her påvirker det centrale syn.
Hvilke sygdomme kan opdages?
Fundoskopi bruges til at opdage og følge en lang række tilstande:
- Grøn stær (glaukom): Synsnerven kan blive tyndere eller få ændret form.
- Diabetisk retinopati: Små blødninger og væskeudsivning ses i nethinden ved sukkersyge.
- Aldersrelateret makuladegeneration (AMD): Forandringer i den gule plet, fx pigmentklumper eller væske.
- Nethindeløsning: Oftalmoskopi kan afsløre revner eller løsnede områder i nethinden.
- Blodpropper i øjet: Karforandringer og hævelser i nethinden.
- Forhøjet blodtryk: Kan give forsnævrede blodkar og små blødninger i nethinden.
- Synsnervesygdom: Synsnerven kan være hævet eller bleg i farven.
Hvornår laves fundoskopi?
Fundoskopi udføres som led i en øjenundersøgelse, herunder særligt:
- Ved synsforandringer, som sløret eller skygget syn, lysglimt eller pletter
- Ved kontrol af kendte øjensygdomme
- Som led i screening ved diabetes, forhøjet blodtryk eller neurologiske symptomer
- Efter øjenskader eller hovedtraumer
- Hos børn med mistanke om nethindeforandringer eller medfødt øjensygdom
Undersøgelsen kan gentages regelmæssigt for at følge udviklingen af en sygdom eller vurdere effekten af behandling.
Pupiludvidelse – hvorfor og hvordan?
Pupiludvidelse med særlige øjendråber kan være nødvendig hvis man ikke kan få godt nok indblik til den centrale nethinde (makula) eller har brug for at undersøge hele nethinden. Det tager typisk 15–30 minutter, før pupillen er helt udvidet. Effekten varer 2–3 timer, hvor man kan være lysfølsom og have sløret syn, især ved læsning og arbejde på nært hold.
Man bør ikke køre bil eller cykle, før virkningen er aftaget. Mange vælger at tage solbriller med til hjemturen.
Er fundoskopi ubehageligt?
Undersøgelsen er smertefri, men det stærke lys kan virke blændende, især hvis pupillen er udvidet. Det varer dog kun få sekunder. Brug af linser eller dråber kan medføre let svie, men ubehaget er kortvarigt.
De fleste oplever undersøgelsen som hurtig og overkommelig – især i betragtning af, hvor mange oplysninger den giver.
Fundoskopi hos børn
Børn kan også undersøges med oftalmoskopi, hvis der er mistanke om synsproblemer, medfødte forandringer, skelen eller nethindesygdomme. Undersøgelsen kræver, at barnet kan sidde stille og samarbejde. Hos små børn kan det være nødvendigt med pupiludvidelse og evt. hjælp fra en forælder eller en assistent til at holde hovedet roligt. Fundoskopi er en vigtig del af udredningen ved øjensygdomme hos børn.
Digitale billeder og dokumentation
Mange klinikker bruger i dag digitale funduskameraer til at tage billeder af nethinden. Det gør det muligt at dokumentere fund og følge udviklingen over tid. Billederne kan sammenlignes ved fremtidige besøg og bruges til at vurdere sygdomsforløb, effekt af behandling eller behov for henvisning. Fundusbilleder kan også deles med andre specialister ved behov for vurdering på sygehus eller i tvivlstilfælde.
