Fundus hypertonicus er betegnelsen for forandringer i øjets nethinde, som opstår som følge af forhøjet blodtryk (hypertension). "Fundus" henviser til øjets bageste del, hvor nethinden og synsnerven befinder sig. Når blodtrykket er forhøjet gennem længere tid – eller meget højt på kort tid – kan det skade de fine blodkar i nethinden. Det kan føre til indsnævrede kar, blødninger, væskeophobning og i svære tilfælde påvirkning af synsnerven. Fundus hypertonicus er ikke en sygdom i sig selv, men et tegn på, at blodtrykket har skadet øjets blodkar, og det er ofte en vigtig indikator for graden af blodtryksskade i resten af kroppen.
Sygdomsudvikling
Ved forhøjet blodtryk udsættes blodkarrene i hele kroppen – herunder øjet – for unormalt stort tryk. I øjets nethinde reagerer de små pulsårer ved at trække sig sammen og blive stive. Dette ses som forsnævringer og uregelmæssigheder i karrenes forløb. Over tid kan væggene i blodkarrene blive tykkere, hvilket nedsætter blodgennemstrømningen og kan give nethindeskade.
Ved kraftigt eller pludseligt forhøjet blodtryk kan der ske små bristninger i karvæggene, hvilket fører til blødninger, væskeudtrædning og i svære tilfælde hævelse af synsnerven. Disse forandringer kan påvirke synet og er et tegn på, at blodtrykket er så højt, at det er skadeligt for kroppens organer.
Forekomst
Fundus hypertonicus ses hyppigt hos personer med langvarigt ubehandlet eller dårligt reguleret forhøjet blodtryk. Det forekommer især hos ældre, men også yngre med svær hypertension kan udvikle forandringer i nethinden.
Det anslås, at omkring 20–30 % af patienter med kronisk forhøjet blodtryk har synlige forandringer i nethinden ved undersøgelse. Ved meget højt blodtryk (malign hypertension) kan forandringerne udvikles hurtigt og være livstruende.
Risikofaktorer
Da fundus hypertonicus er en følge af forhøjet blodtryk, er risikofaktorerne tæt knyttet til karsygdomme og kredsløbslidelser:
- Langvarigt forhøjet blodtryk
- Dårligt behandlet hypertension
- Nyresygdom
- Diabetes
- Rygning
- Forhøjet kolesterol
- Overvægt og fysisk inaktivitet
Personer med svær hypertension eller flere samtidige risikofaktorer har størst risiko for at udvikle forandringer i øjets blodkar.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved øjenundersøgelse, hvor lægen vurderer nethindens blodkar, synsnervehoved og omkringliggende væv. Ofte bruges pupiludvidende dråber, så øjenlægen kan se hele nethinden tydeligt.
De vigtigste undersøgelsesmetoder er:
- Spaltelampeundersøgelse og fundoskopi – viser typiske tegn som karindsnævringer, krydsningsfænomener, små blødninger og evt. ødem
- Farvefotografering af nethinden – dokumenterer forandringer og muliggør sammenligning over tid
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – kan anvendes til at vurdere hævelse i makula (den gule plet) eller omkring synsnerven
Fundusforandringerne klassificeres ofte i stadier, der afspejler graden af blodtryksbelastning i øjet.
Behandling
Der findes ikke en direkte behandling for forandringerne i nethinden, men nethinden bedres, hvis det forhøjede blodtryk behandles effektivt. Derfor er blodtrykssænkende behandling hovedhjørnestenen i behandlingen.
Prognose
Prognosen afhænger af graden af blodtryksforhøjelse og hvor længe den har stået på. Ved tidlig behandling og god blodtrykskontrol kan mange af forandringerne i nethinden forsvinde eller forbedres over tid. Hvis blodtrykket ikke behandles, kan skaderne i nethinden blive varige og føre til synstab.
Fundus hypertonicus er ikke kun et øjenproblem, men et vindue til resten af kroppen – forandringerne i nethinden afspejler ofte skader i hjerne, hjerte og nyrer. Derfor er det vigtigt at tage fundet alvorligt og sikre god kontrol af blodtrykket fremadrettet.
