Non-proliferativ diabetisk retinopati er en komplikation til diabetes, hvor de små blodkar i nethinden svækkes og lækker væske eller blod, hvilket kan føre til hævelse og nedsat syn. Sygdommen udvikler sig langsomt og kan i nogle tilfælde forværres til proliferativ diabetisk retinopati. Behandlingen består primært af blodsukkerregulering og eventuelle behandlinger for at reducere hævelse i nethinden.
Sygdomsudvikling
Non-proliferativ diabetisk retinopati opstår, når forhøjet blodsukker svækker nethindens blodkar, hvilket kan føre til små udposninger (mikroaneurismer) og lækage af væske og blod ind i nethinden. Dette kan resultere i hævelse (ødem) i det centrale synsområde, makula, hvilket påvirker synet. I mere fremskredne tilfælde kan iltmangel i nethinden føre til, at sygdommen udvikler sig til den mere alvorlige proliferative form.
Forekomst
Non-proliferativ diabetisk retinopati er en af de mest almindelige komplikationer til diabetes og forekommer hos mange patienter med type 1 og type 2 diabetes. Risikoen for at udvikle tilstanden stiger med sygdommens varighed og graden af blodsukkerkontrol.
Risikofaktorer
Flere faktorer kan øge risikoen for udvikling af ikke-proliferativ diabetisk retinopati:
- Forhøjet blodsukker: Høje glukoseniveauer skader blodkarrene i nethinden.
- Forhøjet blodtryk: Kan forværre skader på de små blodkar.
- Kolesterolniveau: Høje niveauer af fedtstoffer i blodet kan øge risikoen for ødem i nethinden.
- Varighed af diabetes: Jo længere tid man har haft diabetes, desto større er risikoen for at udvikle øjenforandringer.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved en øjenundersøgelse, der typisk inkluderer:
- Oftalmoskopi: Vurdering af nethinden for mikroaneurismer, blødninger og væskeansamlinger, foregår oftest med en fotografisk undersøgelse.
- Optisk kohærens tomografi (OCT): Kan vise væskeansamling og hævelse i nethinden.
Behandling
Behandlingen fokuserer på at stabilisere tilstanden og forhindre progression:
- Blodsukkerregulering: God diabeteskontrol kan bremse udviklingen af sygdommen.
- Blodtryks- og kolesterolbehandling: Optimering af disse faktorer kan reducere skaderne på nethindens blodkar.
- Anti-VEGF-injektioner: Kan anvendes ved makulaødem for at reducere væskeansamling.
- Kortikosteroid-implantater: Kan i nogle tilfælde anvendes ved makulaødem for at reducere væskeansamling.
- Laserbehandling: Kan i nogle tilfælde anvendes til at begrænse væskeansamlinger i nethinden.
Prognose
Non-proliferativ diabetisk retinopati kan forblive stabil i mange år, men nogle tilfælde udvikler sig til den mere alvorlige proliferative form. I Danmark har vi et diabetes øjenscreeningsprogram, hvor man hos en praktiserende øjenlæge eller evt. via et sygehus kan få taget billeder af nethinden med jævne mellemrum (mellem 3 måneder og 4 år, afhængig af nethindens status) således at en behandlingskrævende tilstand kan fanges rettidigt. Har man diabetes, og ikke går hos en øjenlæge, bør man opsøge en praktiserende øjenlæge for at indgå i det danske øjenscreeningsprogram.
