Nethinden er det lysfølsomme væv, der dækker indersiden af øjets bagvæg. Den spiller en afgørende rolle i synssansen, da det netop er her, lyset omdannes til elektriske signaler, som hjernen kan fortolke som billeder. Nethinden indeholder millioner af sanseceller, der registrerer lys, farver og bevægelser.
Nethindens placering og struktur
Nethinden (retina) ligger som en tynd hinde langs øjets inderste bagvæg. Den dækker cirka 65-70 % af øjets indre overflade og er cirka 0,1 til 0,5 millimeter tyk, afhængig af placeringen. Nethinden består af flere lag, som tilsammen muliggør opfangelse og bearbejdning af synsindtryk.
Det yderste lag ligger op mod årehinden (choroidea), som sørger for blodforsyning. Det inderste lag vender mod glaslegemet og indeholder de nerveceller, der leder signalerne videre til synsnerven.
Lysfølsomme celler: stave og tappe
Nethindens vigtigste celler er de lysfølsomme sanseceller, som kaldes stave og tappe. De ligger i det lag, der vender væk fra lyset – en lidt modstridende, men evolutionært betinget opbygning.
- Stave er meget følsomme for lys og bruges primært til at se i svag belysning. De er dog ikke i stand til at opfatte farver. Der findes omkring 120 millioner stave i hver nethinde.
- Tappe er ansvarlige for farvesyn og detaljeret syn. De kræver mere lys for at fungere optimalt. Der findes omkring 6 millioner tappe, og de er særligt koncentrerede i midten af nethinden.
Den gule plet og det skarpe syn
Midt i nethinden findes makula (den gule plet). I midten af makula ligger fovea centralis, hvor synet er allermest detaljeret. Her er der næsten udelukkende tappe og ingen blodkar, hvilket giver mulighed for et ekstremt skarpt syn.
Det er fovea, vi bruger, når vi læser, genkender ansigter eller fokuserer på fine detaljer. Det perifere syn – altså det, vi ser ud af “øjenkrogen” – varetages af områder uden for makula, hvor stavene dominerer.
Fra lys til elektriske signaler
Når lys rammer øjets hornhinde og passerer gennem pupillen og linsen, ender det på nethinden. Her starter selve synsprocessen. De lysfølsomme celler reagerer på lyset ved at udløse kemiske ændringer, som omsættes til elektriske signaler.
Disse signaler bearbejdes først lokalt i nethinden af et netværk af støtteceller og nerveceller, herunder bipolære celler og ganglieceller. Signalerne samles og føres videre til hjernen via synsnerven.
Synsnerven og det blinde punkt
Synsnerven (nervus opticus) udspringer fra nethindens bagerste del og fører alle de visuelle signaler til hjernen. På det sted, hvor synsnerven forlader øjet, findes ingen sanseceller – dette område kaldes den blinde plet.
Under normale omstændigheder bemærker vi ikke den blinde plet, fordi hjernen kompenserer ved at udfylde det manglende område med information fra det andet øje og fra omgivelserne.
Nethindens blodforsyning
Nethinden er stærkt afhængig af en stabil blodforsyning. Denne kommer fra to hovedkilder:
- Den centrale nethindearterie (arteria centralis retinae), som forsyner den indre del af nethinden.
- Årehinden (choroidea), som ligger under nethinden og forsyner det ydre lag, herunder stave og tappe.
Hvis blodtilførslen til nethinden forstyrres – f.eks. ved en blodprop – kan det føre til pludseligt synstab. Nethinden er særlig følsom over for iltmangel og kan tage varig skade på ganske kort tid.
Nethindens udvikling og aldring
Nethinden er færdigudviklet allerede kort efter fødslen, men evnen til at fortolke synsindtryk modnes først over de første leveår. Gennem livet udsættes nethinden for konstant lys og ilt, hvilket kan føre til aldersbetingede forandringer.
Hos ældre mennesker kan der opstå degenerative tilstande, hvor nethindens celler langsomt nedbrydes. Den mest kendte er aldersrelateret makuladegeneration (AMD), som især rammer det centrale syn.
Nethindesygdomme
Flere sygdomme og tilstande kan påvirke nethinden. Her er et udvalg:
- Nethindeløsning (amotio retinae) – en akut tilstand, hvor nethinden løsner sig fra underlaget. Det kræver hurtig behandling for at bevare synet.
- Diabetisk retinopati – en følgesygdom ved diabetes, hvor blodkar i nethinden beskadiges, hvilket kan føre til blødninger og synstab.
- Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) – en degenerativ sygdom i den gule plet, som gradvist svækker det centrale syn.
- Retinitis pigmentosa – en arvelig sygdom, hvor stavene gradvist nedbrydes, hvilket fører til indskrænket synsfelt og nattesynsproblemer.
Nethindens samarbejde med hjernen
Selvom nethinden er det sted, hvor lyset opfanges og omdannes til signaler, er det i hjernen, selve billedet formes. Nethinden kan sammenlignes med en slags “film” i et kamera, mens hjernen er billedfremkalderen.
Synsindtrykkene fra begge øjne sendes til hjernens synscenter, hvor de kombineres, bearbejdes og tolkes. Det er denne samlede bearbejdning, der giver os dybdeopfattelse, farvegenkendelse og evnen til at navigere i verden.
En følsom og livsvigtig struktur
Nethinden er en af de mest komplekse og følsomme strukturer i kroppen. Den skal både kunne reagere på lys i brøkdele af et sekund og samtidig levere stabile signaler til hjernen gennem hele livet. Enhver skade på nethinden kan få alvorlige konsekvenser for synet.
Derfor er nethinden også et område, øjenlæger overvåger nøje – især hos patienter med diabetes, højt blodtryk, arvelige øjensygdomme eller pludselige synsændringer. At forstå nethindens funktion er essentielt for at forstå hele synssystemet.
