Den blinde plet er et område på nethinden, hvor vi ikke kan se noget – et lille hul i synsfeltet, hvor der ikke findes lysfølsomme celler. Det lyder måske bekymrende, men faktisk bemærker vi det sjældent i hverdagen. Den blinde plet er en naturlig del af øjets opbygning og skyldes, at synsnerven skal have et udgangssted fra øjet.
Hvad er den blinde plet?
Den blinde plet svarer til et lille område på nethinden hvor der ikke er sanseceller. Derfor kan området ikke registrere lys eller billeder. Når lys rammer den blinde plet, bliver det ikke opfattet, og der opstår et "sort hul" i synsfeltet. Området uden sanseceller svarer til stedet, hvor synsnerven forlader øjet. Dette kaldes også papillen.
Hvorfor opstår den blinde plet?
Den blinde plet opstår, fordi alle nervefibrene fra nethinden skal samles og føres ud af øjet som én samlet synsnerve. Det sker gennem et hul i nethinden – og i dette hul er der ikke plads til lysfølsomme sanseceller.
Synsnerven (nervus opticus) fungerer som det elektriske kabel, der transporterer alle synsindtryk fra øjet til hjernen. Dette “kabel” skal fysisk ud af øjet, og derfor er det nødvendigt med et område i nethinden hvorfra kablet kan komme ud – altså svarende til den blinde plet. Området hvorfra synsnerven udgår fra nethinden kaldes papillen.
Hvordan ser papillen ud?
Ved øjenundersøgelser kan papillen ses som et lille, rundt område lidt nasalt (mod næsen) i forhold til makula. Den er lysere end resten af nethinden og har en diameter på cirka 1,5-2 mm.
Øjenlæger bruger ofte udseendet af papillen til at vurdere synsnervens tilstand. Ændringer i farve, størrelse eller form kan være tegn på sygdom, fx grøn stær (glaukom).
Har vi et hul i synsfeltet?
Ja – teknisk set har hvert øje et lille område, hvor det ikke kan se. Hvis man dækker det ene øje til og kigger lige frem, kan man ved enkle forsøg finde den blinde plet i det åbne øje. Men i praksis bemærker vi det ikke, fordi:
- Det andet øje dækker for det område.
- Hjernen "udfylder" det manglende synsindhold.
Derfor oplever vi synsfeltet som sammenhængende og komplet, selvom der reelt er et lille, dødt område i hvert øje.
Hjernen udfylder hullet
Hjernen er utrolig god til at kompensere for den blinde plet. Den bruger information fra det andet øje samt fra omgivelserne til at “gætte” sig til, hvad der burde være i det område, hvor synet mangler.
For eksempel: Hvis et mønster, en linje eller en farve fortsætter hen over den blinde plet, vil hjernen automatisk fortsætte mønstret i vores opfattelse – også selvom øjet ikke registrerer det. Det er derfor, vi ikke mærker til det i dagligdagen.
Eksperiment: Find din blinde plet
Man kan selv finde den blinde plet med en simpel test. Prøv dette:
- Tegn på et stykke papir et kryds og ca. 15 cm til højre herfor en lille sort prik.
- Dæk dit venstre øje til.
- Hold papiret op i øjenhøjde og kig på krydset med det højre øje.
- Bevæg papiret langsomt tættere på og længere væk, mens du fokuserer på krydset.
På et bestemt punkt vil prikken forsvinde – den er nu faldet i det højre øjes blinde plet.
Hvor stor er den blinde plet?
Den blinde plet fylder cirka 5-6 grader af synsfeltet – det svarer til størrelsen af en mønt set på armslængde. Den præcise størrelse og placering varierer lidt fra person til person, men den ligger altid lidt ud til siden for det centrale syn.
Den er altså ikke stor nok til, at den forstyrrer vores daglige funktion, og netop fordi begge øjne har hver sin blinde plet i modsatte sider af synsfeltet, kompenserer de automatisk for hinanden.
Når den blinde plet bliver større
Normalt er den blinde plet en fast og harmløs del af øjets anatomi. Men i visse sygdomme kan området udvides og føre til egentlige udfald i synsfeltet. Det kan for eksempel ske ved:
- Grøn stær (glaukom), hvor synsnervens fibre langsomt går til grunde.
- Optikusneuritis, en betændelse i synsnerven.
- Tryk mod synsnerven fra en svulst eller anden struktur i hjernen.
I sådanne tilfælde bliver den blinde plet ikke bare en naturlig zone uden syn – men et symptomgivende problem, som kan påvirke synet.
