Makula (den gule plet) er et lille, men helt centralt område i øjets nethinde. Det er her, vi har vores skarpeste syn, og hvor vi ser farver og detaljer. Når vi læser, genkender ansigter eller fokuserer på noget, er det makula, der er i brug. På trods af sin lille størrelse spiller makula en stor rolle i vores daglige synsfunktion.
Hvad er makula?
Makula er et cirka 5 mm bredt område midt i nethinden. Den ligger lige bag øjets linse og lige i forlængelse af synsaksen. Når vi retter blikket mod noget, forsøger øjet automatisk at centrere billedet, så det lander netop i makula.
Makula får sit navn fra den let gullige farve, som stammer fra gule pigmenter (carotenoider), der beskytter området mod skadeligt blåt lys og oxidativ stress. Midt i makula ligger det endnu mindre område kaldet fovea centralis, som kun er omkring 1,5 mm bred, men hvor synsskarpheden er allerhøjest.
Makulas opbygning
Makula er en del af nethinden og består – som resten af nethinden – af flere lag celler. Det vigtigste lag i makula er laget med de lysfølsomme celler, især tappe, som gør det muligt at se farver og fine detaljer. I fovea findes stort set kun tappe og ingen stave, hvilket gør området perfekt til detaljeret syn i dagslys.
Makula er helt afhængig af en finreguleret blodforsyning, som kommer dels fra årehinden (choroidea), dels fra små blodkar i nethinden. Den indeholder desuden særlige støtteceller og pigmentceller, som beskytter og vedligeholder de lysfølsomme celler.
Hvad bruger vi makula til?
Makula står for vores centrale syn – det vil sige det område, vi ser direkte på. Når vi læser, skriver, syr, bruger en smartphone, ser TV, kører bil eller genkender et ansigt, bruger vi makula. Alt det, der kræver præcision og farveopfattelse, foregår i dette lille område.
Det perifere syn, som bruges til at orientere sig og registrere bevægelser omkring os, varetages af nethindens øvrige dele. Men makula er den struktur, vi er mest afhængige af i hverdagen – især for at kunne fungere selvstændigt og følge med i verden omkring os.
Tappene – makulas specialister
Makula indeholder næsten udelukkende tappe, som er den type sanseceller, der gør det muligt at opfatte farver og detaljer. Tappene kræver meget lys for at fungere optimalt, hvilket er grunden til, at vi ser bedst i dagslys og har svært ved at se farver i mørke.
I midten af makula – i fovea – er tappene pakket ekstremt tæt. Der er ingen blodkar i selve fovea, hvilket sikrer, at lyset ikke forstyrres, og at synet bliver så klart som muligt. Alt dette gør fovea til det område i øjet, hvor opløsningen er højest – det vil sige, hvor vi kan skelne de mindste detaljer.
Beskyttelse mod skadeligt lys
Makula er udsat for konstant lys, hvilket medfører risiko for skader fra blandt andet blåt lys og iltning (oxidativ stress). For at beskytte sig er makula udstyret med gule pigmenter – lutein og zeaxanthin – som fungerer som naturlige solbriller og antioxidanter.
Disse pigmenter kommer fra kosten og findes især i grønne grøntsager som spinat og grønkål. De koncentreres i makula og er med til at beskytte de sårbare tappes funktion og struktur.
Aldersforandringer i makula
Makula kan påvirkes af flere sygdomme, men den mest almindelige er aldersrelateret makuladegeneration (AMD). Det er en sygdom, der rammer mange mennesker over 60 år og kan medføre nedsat centralsyn. AMD findes i to former:
- Tør AMD er den mest almindelige og udvikler sig langsomt. Der sker gradvis nedbrydning af tappe og støtteceller.
- Våd AMD er mere sjælden, men udvikler sig hurtigt. Den skyldes unormale blodkar under makula, som lækker væske eller blod.
I begge tilfælde kan læsning, ansigtsgenkendelse og detaljeret syn blive svært eller umuligt, selvom det perifere syn ofte bevares.
Andre sygdomme i makula
Ud over AMD kan makula også rammes af andre tilstande:
- Makulahul – en lille defekt i fovea, som kan give sløret eller forvrænget syn.
- Cystoidt makulaødem – væskeophobning i makula, som kan opstå i relation til flere øjensygdomme, bl.a. diabetisk øjensygdom og retinal veneokklusion.
- Epiretinal fibrose – dannelse af en tynd membran på overfladen af makula, som kan trække i vævet og give forvrænget syn.
Disse tilstande kan påvirke synskvaliteten betydeligt, men der findes i mange tilfælde behandlinger, som kan stabilisere eller forbedre synet.
Undersøgelse af makula
Makula undersøges ved hjælp af øjenundersøgelser, hvor øjenlægen kigger direkte ind på nethinden med specialudstyr. Det mest detaljerede billede fås med en scanningsteknik kaldet OCT (optisk kohærenstomografi), hvor man kan se tværsnit af makula og opdage selv små forandringer.
Makulas betydning for livskvalitet
Selvom makula kun udgør en meget lille del af nethinden, har den enorm betydning for vores synsoplevelse. Når makula fungerer normalt, lægger vi slet ikke mærke til den – vi ser bare skarpt. Men hvis den svigter, kan det have stor indvirkning på hverdagen: Det bliver svært at læse, se ansigter, lave mad, føre samtaler eller færdes sikkert.
