Et fuldtykkelses makulahul er en øjensygdom, hvor der opstår en rund defekt gennem hele tykkelsen af makula – det centrale område af nethinden, som står for det skarpe syn. Når der dannes et hul i makula, bliver det centrale syn nedsat, og der kan opstå en mørk plet midt i synsfeltet. Tilstanden udvikler sig gradvist og skyldes oftest aldringsrelaterede forandringer i glaslegemet. Hvis hullet ikke behandles, kan det føre til varigt synstab, men en operation kan i de fleste tilfælde lukke hullet og forbedre synet.
Sygdomsudvikling
Fuldtykkelses makulahul opstår typisk, når det geléagtige glaslegeme, som fylder det indre af øjet, trækker i nethinden i forbindelse med et aldersbetinget glaslegemesammenfald. Dette træk kan medføre, at den centrale del af nethinden – makula – revner og danner et hul.
Hullet går gennem alle lag af nethinden i makula og forstyrrer den præcise signaloverførsel, som er nødvendig for skarpt centralsyn. Patienten vil ofte bemærke sløret centralsyn, forvrængede linjer eller en mørk plet midt i synsfeltet, mens det perifere syn bevares.
Forekomst
Fuldtykkelses makulahul er en relativt sjælden tilstand, men den ses typisk hos personer over 60 år og rammer oftere kvinder end mænd. Den forekommer som regel i ét øje, men det andet øje har en let øget risiko for at udvikle samme tilstand.
Aldring er den vigtigste årsag, men makulahuller kan også opstå efter øjenskader, operationer, betændelse i øjet eller andre nethindelidelser.
Risikofaktorer
De væsentligste risikofaktorer for fuldtykkelses makulahul er:
- Alder over 60 år
- Kvindeligt køn
- Glaslegemesammenfald – en almindelig aldersbetinget proces
- Epiretinal fibrose – en fibrøs hindedannelse på nethinden, som kan trække i makula
- Tidligere øjenskader eller operationer
- Betændelse i øjets bageste del (posterior uveitis)
I de fleste tilfælde opstår hullet spontant uden nogen forudgående sygdom eller skade.
Diagnostik
Diagnosen stilles hos en øjenlæge, og billeddiagnostik er afgørende for at vurdere hullets størrelse og dybde.
Undersøgelserne omfatter:
- Synstest og Amsler-gitter – patienten oplever ofte forvrængning eller et hul midt i synsfeltet
- Spaltelampeundersøgelse og undersøgelse af nethinden med speciallinse – kan vise et tydeligt hul i makula
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – den vigtigste undersøgelse, som giver et tværsnit af nethinden og viser hullets tykkelse og udstrækning
- Farvefotografi af nethinden – kan bruges til dokumentation og opfølgning
OCT er central i både diagnosticering, vurdering af stadie og planlægning af behandling.
Behandling
Behandlingen af et fuldtykkelses makulahul er kirurgisk. I sjældne tilfælde lukker hullet spontant, særligt hvis det er et meget lille hul. Formålet med operationen er at lukke hullet og genskabe nethindens struktur, så det centrale syn forbedres. Operation for makulahul (vitrektomi) foregår på sygehuset, og oftest i lokalbedøvelse.
Prognose
Prognosen er god, især hvis hullet opdages og behandles tidligt. I omkring 90 % af tilfældene lykkes det at lukke hullet med én operation. Synet forbedres hos de fleste, men det bliver sjældent helt normalt igen – især hvis hullet har stået åbent i længere tid. Opfølgning med OCT bruges til at vurdere heling og udvikling i det andet øje. Uden behandling vil hullet ofte blive større, og det centrale syn kan gradvist forsvinde. Det perifere syn bevares dog typisk, så patienten ikke bliver helt blind.
