Posterior uveitis er en betændelsestilstand i øjets bageste del, hvor væv som årehinden, nethinden og synsnerven kan være påvirket. Det er en undertype af uveitis – en samlebetegnelse for betændelse i øjets mellemlag, også kaldet uvea. I modsætning til forreste uveitis, der ofte giver smerter og rødme, kan posterior uveitis udvikle sig mere skjult og med færre ydre symptomer. Tilstanden kan medføre synsforstyrrelser og kræver hurtig behandling for at undgå varige skader på øjet. Årsagen kan være en infektion, en autoimmun sygdom eller ukendt.
Sygdomsudvikling
Ved posterior uveitis opstår betændelsen i øjets bageste strukturer, hvor den kan påvirke nethinden, årehinden og området omkring synsnerven. Betændelsen kan føre til hævelse, væskeansamling og beskadigelse af det følsomme væv, som er ansvarligt for synet. I modsætning til betændelse i øjets forreste del, giver denne type ofte ikke smerter eller rødme, men i stedet sløret syn, flydende uklarheder eller blinde pletter. Forløbet kan være akut eller kronisk, og sygdommen kan enten opstå som en enkeltstående episode eller vende tilbage i perioder.
Posterior uveitis kan både ramme det ene eller begge øjne, og i svære tilfælde kan den medføre varige synsproblemer, hvis den ikke behandles i tide.
Forekomst
Posterior uveitis er sjældnere end anterior uveitis og forekommer hos både mænd og kvinder i alle aldersgrupper, men især hos unge og midaldrende voksne. Den udgør en mindre andel af alle tilfælde af uveitis, men kan være mere alvorlig, netop fordi den rammer øjets synscentrum. Forekomsten er lav i befolkningen som helhed, men lidt højere hos personer med visse autoimmune sygdomme eller i områder, hvor visse infektioner er mere udbredte, f.eks. toxoplasmose eller tuberkulose.
Risikofaktorer
Posterior uveitis kan skyldes mange forskellige ting. I nogle tilfælde findes der en tydelig årsag, mens det i andre tilfælde ikke er muligt at finde en forklaring.
Mulige årsager og risikofaktorer:
- Infektioner, især toxoplasmose, herpesvirus, tuberkulose og syfilis
- Autoimmune sygdomme som sarkoidose, Behçets sygdom og visse former for gigt
- Systemiske betændelsessygdomme, som påvirker flere dele af kroppen
- Reaktion efter øjenkirurgi eller traume
- I mange tilfælde er årsagen ukendt (idiopatisk posterior uveitis)
Det er vigtigt at undersøge for både infektiøse og ikke-infektiøse årsager, da behandlingen afhænger af, hvad der udløser betændelsen.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge og kræver en grundig undersøgelse af øjets bageste del, hvor de betændte områder kan ses med specialudstyr. Fordi symptomerne ofte er uspecifikke og uden rødme, kan posterior uveitis være vanskelig at opdage i starten.
Undersøgelserne kan omfatte:
- Undersøgelse med spaltelampe og udvidede pupiller
- Optisk kohærens tomografi (OCT) for at vurdere nethinden ift. betændelse, hævelse eller væskeansamling
- Fluorescein angiografi (FA) og indocyaningrønt angiografi (ICGA), hvor man indsprøjter kontraststofer i en blodåre og undersøger gennemstrømningen af kontraststofferne igennem blodkarene i nethinden og årehinden
- Blodprøver og evt. røntgen eller andre scanninger for at finde en underliggende sygdom
Hvis der er mistanke om infektion, kan der tages prøver fra øjets væske til analyse.
Behandling
Behandlingen afhænger af årsagen. Hvis betændelsen skyldes en infektion, behandles denne med antibiotika eller antiviral medicin. Hvis årsagen er autoimmun, behandles med medicin, der dæmper immunsystemets overreaktion.
Mulige behandlingsformer:
- Binyrebarkhormon (steroid) – som øjendråber, tabletter eller indsprøjtninger i eller omkring øjet
- Immunhæmmende medicin – ved langvarig eller svær betændelse
- Antibiotika eller antivirale midler – hvis en infektion er årsagen
- Øjentryksænkende medicin, hvis betændelsen har medført øget tryk i øjet
Behandlingen foregår ofte i samarbejde med en speciallæge i medicinske sygdomme, især hvis der er tale om en systemisk sygdom.
Prognose
Uden behandling kan posterior uveitis føre til alvorlige komplikationer som arvæv i nethinden, påvirkning og hævelse af makula, nethindeløsning eller varigt synstab. Prognosen afhænger derfor i høj grad af, hvor hurtigt sygdommen opdages og behandles. Med den rette behandling vil mange opleve, at betændelsen kan bringes under kontrol, og at synet bevares eller forbedres. Dog er der risiko for tilbagefald, og nogle patienter har behov for langvarig kontrol og behandling.
