Fluorescein angiografi (FA) er en undersøgelse, der bruges til at vurdere blodkarrene i øjets nethinde og årehinde. Undersøgelsen foregår ved, at der sprøjtes et fluorescerende farvestof ind i en blodåre i armen, hvorefter man tager billeder af øjets indre med et særligt kamera. Farvestoffet gør det muligt at se blodkar, der er utætte, aflukkede eller unormalt dannede, og metoden bruges især til at diagnosticere og følge sygdomme som aldersrelateret maculadegeneration (AMD), diabetisk retinopati og blodpropper i øjet.
Hvad er fluorescein?
Fluorescein er et farvestof, der lyser op med en stærk grøn-gul farve, når det belyses med blåt lys. Når det injiceres i en blodåre, fordeler det sig hurtigt i kroppens blodkar – også dem i øjet. I løbet af få sekunder når det øjets nethinde, hvor det passerer gennem de små kar, som forsyner synscellerne.
Ved at tage billeder i hurtig rækkefølge kan man følge, hvordan farvestoffet bevæger sig gennem karsystemet og opdage, hvis der opstår lækage, forsinkelse eller misdannelser.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Undersøgelsen starter med, at man får dryppet øjnene med pupiludvidende dråber. Det tager ca. 15–30 minutter, før pupillerne er store nok. Man placeres derefter foran et specialkamera med hage- og pandestøtte.
En sygeplejerske eller læge lægger en lille kanyle i en blodåre i armen og sprøjter fluorescein ind. Straks derefter tages der en række billeder af nethinden, typisk over 5–10 minutter. Billederne viser, hvordan farvestoffet bevæger sig gennem blodkarrene og afslører eventuelle unormale forhold.
Hvad kan man se med fluorescein angiografi?
Undersøgelsen giver detaljeret information om nethindens og årehindens blodkar og kan afsløre:
- Utætte blodkar, som ses som “udslip” af farvestof i billedet
- Blodpropper eller aflukninger, hvor farvestoffet ikke når frem
- Nydannede blodkar, som ses ved våd AMD eller proliferativ diabetisk retinopati
- Uregelmæssige blodkarmønstre eller forgreninger
- Forsinket eller unormal gennemstrømning
Billederne bruges både til at stille diagnose og til at vurdere, om der er behov for behandling.
Hvilke sygdomme kan diagnosticeres?
Fluorescein angiografi er særligt nyttig ved sygdomme, der involverer nethindens blodkar:
- Aldersrelateret makuladegeneration (AMD): Viser nydannede, utætte kar under den gule plet.
- Diabetisk retinopati: Afslører lækage, karudposninger, blodpropper og iltmangel.
- Retinal veneokklusion: Viser områder med nedsat gennemstrømning og blødning.
- Inflammatoriske øjensygdomme: Fx ved regnbuehindebetændelse eller choroiditis.
- Tumorer i øjet: Kan vise karforsyning og lækage i forbindelse med modermærkekræft eller godartede vævsvækster.
Er undersøgelsen ubehagelig?
De fleste oplever fluorescein angiografi som uproblematisk. Selve injektionen føles som et almindeligt stik i armen. Nogle kan få en kortvarig varmefølelse i kroppen, kvalme eller svimmelhed umiddelbart efter injektionen, men det forsvinder hurtigt.
Det stærke blitzlys under billedoptagelsen kan være lidt blændende, især fordi pupillerne er udvidede. Det kan give forbigående ubehag, men ikke smerte.
Bivirkninger og forholdsregler
Fluorescein er generelt sikkert, men som ved alle injektioner kan der være sjældne bivirkninger:
- Let kvalme og svimmelhed (hos 1–2 %)
- Allergisk reaktion (sjælden, men kan være alvorlig)
- Farvning af hud og urin: Huden kan få et gulligt skær, og urinen kan blive stærkt gul i 12–24 timer – dette er helt ufarligt.
Personer med tidligere allergi over for kontrastmidler eller svært nedsat nyrefunktion bør informere lægen før undersøgelsen.
Hvad sker der efter undersøgelsen?
Efter undersøgelsen er man ofte lysfølsom og har sløret syn i nogle timer på grund af pupiludvidelsen. Det anbefales at medbringe solbriller og undgå at køre bil, før pupillerne er normale igen.
Billederne vurderes af øjenlægen og bruges til at planlægge behandling, fx øjensprøjter, laserbehandling eller kontrolforløb. Ofte kan man få en foreløbig tilbagemelding med det samme.
Fluorescein angiografi vs. OCT-A
OCT-A (optisk kohærens tomografi angiografi) er en nyere teknik, der kan vise blodkar uden brug af kontrast. Den er hurtig og skånsom, men har visse begrænsninger:
- OCT-A viser kun blod, der bevæger sig – ikke lækage.
- OCT-A dækker mindre områder af nethinden.
- Fluorescein angiografi giver mere information om karfunktion og lækage.
I mange tilfælde suppleres de to metoder for at få et fuldstændigt billede.
Hvornår bruges fluorescein angiografi ikke?
Undersøgelsen bruges ikke, hvis man har kendt allergi over for fluorescein, eller hvis der er risiko for alvorlig reaktion. Den undgås også hos gravide og ved visse nyresygdomme. Alternativer som OCT og OCT-A kan i mange tilfælde give tilstrækkelig information.
Ved børn eller personer, som ikke kan samarbejde, er undersøgelsen sværere at gennemføre, da den kræver stillesiddende position og injektion.
