Panretinal fotokoagulation (PRP) er en type laserbehandling, som anvendes til at behandle fremskreden diabetisk retinopati – en øjensygdom, der opstår som følge af diabetes. Ved PRP bruger øjenlægen en særlig laser til at lave små brændpunkter i nethinden for at forhindre væksten af unormale blodkar, som ellers kan føre til blødninger, arvæv og blindhed. Behandlingen er en effektiv måde at bremse sygdommen og beskytte synet, men den helbreder ikke allerede opståede skader.

Hvad er diabetisk retinopati?

Diabetisk retinopati er en skade på de små blodkar i nethinden forårsaget af forhøjet blodsukker gennem længere tid. Der skelnes mellem:

Det er især ved proliferativ diabetisk retinopati, at PRP-laser anvendes.

Hvad er formålet med PRP-behandling?

Formålet med PRP er at:

  • Standse væksten af unormale blodkar i nethinden
  • Forebygge blødninger i glaslegemet
  • Nedsætte risikoen for alvorlige komplikationer, såsom nethindeløsning og blindhed
  • Bremse sygdommens udvikling, ikke nødvendigvis forbedre synet

Laserens små brændpunkter ødelægger dele af den perifere nethinde, hvilket nedsætter iltbehovet i øjet og dermed fjerner drivkraften for karnydannelse.

Hvornår er behandling nødvendig?

PRP-laser anbefales ved:

Tidlig indsats kan forhindre alvorlige skader og bevare funktionelt syn i mange år.

Hvordan foregår behandlingen?

Laserbehandlingen foregår ambulant hos øjenlægen og varer typisk 15–30 minutter. Forløbet er:

  1. Øjet dryppes med pupiludvidende dråber og lokalbedøvende dråber.
  2. En kontaktlinse placeres på øjet for at fokusere laseren.
  3. Lægen giver typisk hundrede til tusindvis af små laserprikker i den perifere nethinde.

Behandlingen kan være lidt ubehagelig og give en sviende eller stikkende fornemmelse, men er normalt til at holde ud. Nogle gange deles behandlingen op over flere sessioner.

Hvad sker der efter behandlingen?

Efter behandlingen kan man opleve:

  • Sløret syn i timer til dage
  • Let ubehag eller irritation i øjet
  • Øget lysfølsomhed

Man må som regel gerne tage hjem umiddelbart efter og kan ofte genoptage daglige aktiviteter samme dag. Øjenlægen vil følge op med nye kontroller for at vurdere effekten af behandlingen.

Hvor effektiv er PRP?

PRP er en meget effektiv behandling til at standse proliferativ diabetisk retinopati. Den reducerer risikoen for alvorlige synstab med op til 50–60 %, især hvis behandlingen gives rettidigt. Behandlingen fjerner ikke de blodkar, der allerede er vokset frem, men stopper yderligere vækst og stabiliserer sygdommen.

Nogle patienter har behov for gentagne behandlinger, særligt hvis sygdommen udvikler sig hurtigt eller hvis karnydannelse fortsætter trods første behandling.

Hvad er bivirkningerne?

Selvom PRP har stor effekt, kan der opstå bivirkninger, som patienten bør være opmærksom på:

  • Nedsat nattesyn
  • Indskrænket synsfelt, især i siderne
  • Nedsat evne til at tilpasse sig mørke
  • Let forvrængning af farver eller kontrast
  • I sjældne tilfælde: påvirkning af centralsynet, især hvis der behandles tæt på makula

De fleste oplever dog, at synet i midten – det vigtigste til læsning og genkendelse – bevares.

Hvad hvis man ikke behandles?

Uden behandling vil proliferativ retinopati med stor sandsynlighed føre til:

Derfor er PRP en forebyggende behandling, som gives for at undgå disse alvorlige komplikationer – ofte før man mærker synsforstyrrelser.

Hvad kan man selv gøre?

Foruden laserbehandling er det vigtigt at:

  • Regulere blodsukkeret bedst muligt
  • Holde blodtryk og kolesterol under kontrol
  • Møde til regelmæssige øjenkontroller, selv hvis man ikke har symptomer
  • Stoppe rygning og følge øjenlægens råd

En god diabeteskontrol forlænger effekten af PRP og mindsker risikoen for ny sygdom.

En vigtig behandling for at beskytte synet

Laserbehandling med PRP er en af de vigtigste metoder til at forebygge alvorlige synskomplikationer ved diabetisk retinopati. Behandlingen fjerner ikke synsforstyrrelser, men stopper sygdommen i at forværres. For mange patienter gør PRP forskellen mellem at bevare og at miste synet. Med tidlig indsats, god blodsukkerkontrol og tæt opfølgning kan øjets funktion ofte bevares i mange år frem.