Diabetisk retinopati er en øjensygdom, der skyldes skader på de små blodkar i nethinden som følge af diabetes. Sygdommen udvikler sig gradvist og kan i værste fald føre til blindhed, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Symptomerne kan være milde i starten, men i takt med sygdommens progression kan de omfatte sløret syn, mørke pletter i synsfeltet og til sidst alvorligt synstab. Behandlingen afhænger af sygdommens stadie og kan inkludere livsstilsændringer, laserbehandling og medicinske injektioner.
Sygdomsudvikling
Diabetisk retinopati opstår som en komplikation af diabetes, hvor forhøjet blodsukker over tid skader de fine blodkar i nethinden. Sygdommen udvikler sig typisk i to hovedstadier:
- Non-proliferativ diabetisk retinopati (NPDR): Dette er den tidlige fase, hvor blodkarrene begynder at lække væske og blod ind i nethinden, hvilket kan forårsage hævelse og nedsat syn.
- Proliferativ diabetisk retinopati (PDR): I denne mere alvorlige fase danner øjet nye, skrøbelige blodkar som respons på iltmangel i nethinden. Disse blodkar kan let briste og føre til blødninger, ardannelse og i sidste ende synstab.
Forekomst
Diabetisk retinopati er en af de hyppigste årsager til synstab hos voksne i den arbejdsdygtige alder. Risikoen for at udvikle sygdommen afhænger af varigheden af diabetes og hvor godt blodsukkeret er kontrolleret. Det anslås, at op mod en tredjedel af personer med diabetes har nogen grad af diabetisk retinopati.
Risikofaktorer
Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle diabetisk retinopati:
- Varighed af diabetes: Jo længere en person har haft diabetes, desto større er risikoen.
- Dårlig blodsukkerkontrol: Højt blodsukker over tid skader blodkarrene i nethinden.
- Højt blodtryk: Øger risikoen for komplikationer i øjets blodkar.
- Højt kolesteroltal: Kan bidrage til fedtaflejringer i nethinden.
- Graviditet: Gravide med diabetes kan opleve en forværret retinopatiudvikling.
- Rygning: Forværrer kredsløbsproblemer og kan accelerere sygdomsprogressionen.
Diagnostik
Diabetisk retinopati opdages typisk ved en øjenundersøgelse, som kan omfatte:
- Undersøgelse af nethinden hos en øjenlæge eller via screening med fundusfotografi.
- Optisk kohærens tomografi (OCT), der giver detaljerede billeder af nethindens struktur og kan afsløre væskeophobning.
- Angiografiske undersøgelser med fx fluorescein angiografi (FA) kan være supplerende undersøgelser når der er tvivl om blodomløbet i nethinden.
Behandling
Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad og kan inkludere:
- Blodsukker- og blodtrykskontrol: En god regulering af diabetes er afgørende for at bremse sygdomsudviklingen.
- Laserbehandling: Panretinal laserbehandling bruges til at forhindre yderligere vækst af unormale kar.
- Anti-VEGF-injektioner: Medicin som hæmmer karlækage og reducerer hævelse i nethinden.
- Kortikosteroid-injektioner: Bruges til at mindske betændelse og væskeophobning.
- Kirurgi: I alvorlige tilfælde kan en vitrektomi (fjernelse af glaslegemet) være nødvendig for at fjerne blødninger og arvæv.
Prognose
Med tidlig detektion og behandling kan mange patienter bevare et brugbart syn. Ubehandlet diabetisk retinopati kan føre til alvorligt synstab og blindhed. Regelmæssige øjenundersøgelser er afgørende for at opdage sygdommen i tide, så behandling kan iværksættes og risikoen for synstab minimeres.
