Intermediær uveitis er en betændelsestilstand, der rammer den midterste del af øjet, særligt området omkring glaslegemet og de blodkar, der forsyner nethinden. Det er en form for uveitis – en fællesbetegnelse for betændelse i øjets mellemlag – og kan føre til synsforstyrrelser, sløret syn og sorte prikker i synsfeltet (såkaldte “floaters”). Sygdommen kan være både mild og langvarig, men i nogle tilfælde udvikler den sig til en mere alvorlig tilstand, som kræver behandling. Intermediær uveitis rammer oftest unge eller midaldrende voksne og er typisk ikke forbundet med smerter eller rødme, hvilket kan gøre den sværere at opdage i starten.
Sygdomsudvikling
Ved intermediær uveitis opstår betændelsen hovedsageligt i glaslegemet – den klare gelé, som fylder det meste af øjet – samt i området omkring nethindens kar og strålelegemet. Betændelsen kan føre til ophobning af celler og proteiner i glaslegemet, hvilket opleves som sløret syn og små bevægelige skygger. Tilstanden kan opstå pludseligt, men udvikler sig ofte over tid og kan være kronisk med perioder af forværring og ro.
Der ses ofte hævelse af nethindens centrale område, kaldet makula, hvilket kan forringe synet yderligere. I nogle tilfælde kan betændelsen sprede sig til nethinden og synsnerven. Sygdommen kan være ensidig eller ramme begge øjne, og i mange tilfælde er den forløber uden smerter.
Forekomst
Intermediær uveitis er en forholdsvis sjælden form for uveitis og udgør omkring 10-15 % af alle tilfælde. Den forekommer hyppigst hos unge voksne og i nogle tilfælde hos børn. Både mænd og kvinder kan rammes. Sygdommen kan opstå uden kendt årsag, men kan også være forbundet med visse autoimmune tilstande eller infektioner. I mange tilfælde er det kun øjnene, der er påvirket, men nogle udvikler senere tegn på en underliggende systemisk sygdom.
Risikofaktorer
Årsagen til intermediær uveitis er ofte ukendt, men i nogle tilfælde kan den være en del af en større autoimmun eller infektionssygdom. De mest kendte tilknyttede tilstande er:
- Multipel sklerose (MS)
- Sarkoidose
- Betændelsessygdomme i tarmen (som Crohns sygdom og colitis ulcerosa)
- Borrelia-infektion (sjældent)
- Tuberkulose (i enkelte tilfælde)
Personer med familiær tilbøjelighed til autoimmune sygdomme eller tidligere uveitis har muligvis en øget risiko, men mange får diagnosen uden kendt risikofaktor.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge, som vurderer øjets tilstand ved hjælp af en grundig undersøgelse og specialiseret billeddiagnostik. Fordi tilstanden sjældent giver smerter eller rødme, er det ofte synsforstyrrelser, der fører til udredning.
Undersøgelser kan omfatte:
- Undersøgelse med spaltelampe, ofte med pupillerne udvidet
- Optisk kohærens tomografi (OCT), som kan afsløre væske og hævelse i nethinden
- Ultralydsundersøgelse ved uklart indsyn
- Blodprøver og eventuelt røntgen eller MR-skanning for at finde en underliggende årsag
- Henvisning til reumatolog eller anden speciallæge, hvis der er mistanke om systemisk sygdom
Betændelsen skal adskilles fra andre former for uveitis og fra øjensygdomme, der påvirker nethinden.
Behandling
Behandling af intermediær uveitis har til formål at dæmpe betændelsen, forbedre synet og forebygge komplikationer. Valget af behandling afhænger af symptomerne, synsnedsættelsens grad og om der er en underliggende sygdom.
Behandlingsmuligheder kan være:
- Binyrebarkhormon (steroid) – som øjendråber, tabletter eller indsprøjtninger i eller omkring øjet
- Immunhæmmende medicin – ved svær eller langvarig sygdom
- Behandling af underliggende sygdom, hvis en sådan er identificeret
- Øjentryksænkende medicin, hvis betændelsen fører til forhøjet tryk i øjet
Ved væske i makula eller synspåvirkning kan indsprøjtning af medicin direkte i øjet være nødvendig.
Prognose
Mange personer med intermediær uveitis har et mildt forløb og bevarer synet, især hvis sygdommen opdages og behandles tidligt. Andre har tilbagevendende episoder, som kan påvirke livskvaliteten og kræve langvarig behandling. Alvorlige komplikationer som hævelse i makula, grøn stær eller nethindeforandringer kan medføre synsnedsættelse, hvis betændelsen ikke holdes under kontrol.
