Ultralydsscanning af øjet er en billeddiagnostisk metode, der bruges til at undersøge øjets indre, især når det ikke er muligt at se ind i øjet med traditionelle metoder som spaltelampe eller fundoskopi. Teknikken er hurtig, smertefri og særligt nyttig, hvis hornhinden, linsen eller glaslegemet er uklart – fx ved tæt grå stær eller blødning. Ultralyd gør det muligt at se strukturer som nethinden, synsnerven og tumorer bag øjet og anvendes både i akutte og planlagte undersøgelser.
Hvad er en øjen-ultralyd?
En øjen-ultralyd, også kaldet okulær ultralyd, er en scanning, hvor højfrekvente lydbølger sendes ind i øjet via en lille probe (håndholdt sender). Lydbølgerne reflekteres forskelligt afhængigt af vævets tæthed og struktur, og et computersystem omdanner disse refleksioner til et billede på en skærm.
Det giver lægen mulighed for at vurdere øjets indre i "real time", også selvom det ikke er synligt ved almindelig undersøgelse.
Det er vigtigt, at ultralydsapparatet er særligt designet til brug for okulær ultralyd, da ikke-godkendt ultralydsapparatur kan sende lydbølger af en vis energi og frekvens som kan være skadeligt for øjet.
Hvornår er ultralyd nødvendig?
Ultralydsscanning bruges primært, når det ikke er muligt at se ind i øjet med lys, fx ved:
- Tæt grå stær
- Tæt blødning i glaslegemet
- Hævelse eller uklarhed i hornhinden
- Skader på øjet med hævelse eller smerte
- Mistanke om nethindeløsning, tumorer eller fremmedlegemer
Hvad kan ultralyd vise?
Ultralydsscanning kan vise:
- Nethinden: Om den er løsnet, fortykket eller ramt af væskeophobning.
- Glaslegemet: Om der er blødning, inflammation, uklarheder eller sammentrækning.
- Synsnerven: Vurdering af papildruser.
- Tumorer: Fx modermærkekræft eller godartede svulster.
- Fremmedlegemer: Fx metal- eller træstykker, der er trængt ind i øjet.
- Cyster, forkalkninger eller arvæv i øjets bageste dele.
Billederne giver vigtig information, især når der skal træffes beslutning om behandling eller operation.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Undersøgelsen foregår, mens man enten sidder op eller ligger ned. En lille mængde gel påføres det lukkede øje, og ultralydsproben placeres forsigtigt ovenpå øjenlåget. Patienten bliver bedt om at bevæge øjet i forskellige retninger for at give et komplet billede af hele øjet.
Ved særlige målinger (fx A-scan til øjenlængde) kan undersøgelsen også foretages med en lille probe, der berører øjets overflade – ofte efter lokalbedøvelse.
A-scan og B-scan – hvad er forskellen?
Ultralyd af øjet findes i to hovedvarianter:
- B-scan (brightness scan): Giver et todimensionelt billede af øjets indre strukturer. Bruges oftest til vurdering af nethinden, glaslegemet og tumorer.
- A-scan (amplitude scan): Måler afstanden fra hornhinden til nethinden og bruges til beregning af den kunstige linse, der indsættes ved operation for grå stær. A-scan viser vævets refleksionsstyrke som grafer, ikke billeder.
Begge metoder kan anvendes sammen afhængigt af formålet med undersøgelsen.
Er ultralydsscanning ubehagelig?
Undersøgelsen er generelt smertefri og ubehagelig i meget mild grad. Når scanneren lægges på det lukkede øjenlåg, kan det føles koldt eller let trykkende, men det varer kun få minutter. Ved direkte kontakt med øjets overflade anvendes altid bedøvende øjendråber.
Efter undersøgelsen fjernes gelen let med papir, og der er ingen bivirkninger. Man kan fortsætte dagen som normalt.
Fordele ved ultralydsscanning
Ultralyd har flere fordele i øjenundersøgelser:
- Fungerer selv gennem uklarheder, hvor lysbaserede metoder ikke kan bruges
- Giver hurtigt svar, som kan bruges til akut beslutningstagning
- Sikker og strålingsfri
- Kan vise strukturer bag øjet, fx tumorer eller trykpåvirkninger
- Kan gentages ofte uden risiko
Det gør metoden særligt velegnet til akutte patienter og patienter med nedsat gennemsigtighed i øjets medier.
Hvad bruges ultralyd ikke til?
Ultralyd giver dårlig opløsning sammenlignet med andre billedmodaliteter i øjenfaget, og er derfor ikke velegnet til at vurdere subtile forandringer i øjet. Ultralyd bruges derfor primært, når synsvejen er blokeret eller som screening for større forandringer i øjets bageste afsnit hvor almindelige metoder kommer til kort.
