En øjenundersøgelse er en systematisk vurdering af øjets sundhed og synsevne. Undersøgelsen kan foretages af en optiker eller en øjenlæge, afhængigt af formålet og kompleksiteten. Den indebærer typisk måling af synsstyrke og øjets tryk samt en vurdering af øjets ydre og indre strukturer. Øjenundersøgelser bruges både til at finde årsager til symptomer som sløret syn, røde øjne eller lysfølsomhed – og som led i udredning og opfølgning af sygdomme, der kan påvirke øjnene.

‍

Hvorfor får man lavet en øjenundersøgelse?

Der kan være mange grunde til at få undersøgt øjnene. Mange henvender sig, fordi de oplever synsforandringer som sløret syn, dobbeltsyn, sværere ved at læse eller træthed ved skærmarbejde. Andre har symptomer som øjenrødme, kløe, smerter, lysfølsomhed eller pludselige synsændringer – for eksempel pletter, lysglimt eller skygger i synsfeltet.

Derudover bruges øjenundersøgelser også som led i kontrol ved kendte sygdomme, som for eksempel sukkersyge, forhøjet blodtryk, grøn stær og leddegigt, der alle kan påvirke øjnene.

‍

Synsprøve – måling af synsstyrken

En af de mest kendte dele af en øjenundersøgelse er synstesten. Her bliver man bedt om at læse bogstaver eller symboler på en tavle i forskellig størrelse – enten med ét øje ad gangen eller med begge øjne sammen. Resultatet angives ofte som en brøk, for eksempel 6/6 (normalt syn) eller 6/12 (nedsat syn).

Hvis der er behov for briller, kan synsprøven suppleres med en såkaldt refraktionstest, hvor man prøver forskellige brilleglas for at finde den styrke, der giver det skarpeste syn.

‍

Måling af øjentryk

Øjentrykket måles for at vurdere risikoen for grøn stær (glaukom). Der findes flere metoder til dette, men en af de mest anvendte er en luft-tonometri, hvor en kort luftstrøm rammer øjet, og maskinen beregner trykket ud fra øjets modstand. En anden metode bruger et lille instrument, der kortvarigt berører øjets overflade.

Normalt øjentryk ligger mellem 10 og 21 mmHg. Værdier uden for dette område kræver ofte nærmere vurdering, men kan være normale.

‍

Undersøgelse af øjets ydre

Øjenlægen starter ofte med at vurdere øjets ydre dele: øjenlågene, øjenvipperne, bindehinden og hornhinden. Man ser efter rødme, hævelse, udflåd, sår, fremmedlegemer eller tegn på betændelse. Det kan også inkludere en vurdering af tårefilmen og blinkerefleksen.

Til dette bruges en spaltelampe – et instrument med forstørrelse og stærkt lys – som gør det muligt at se detaljer i øjets overflade og de forreste strukturer som regnbuehinden og linsen.

‍

Undersøgelse af øjets indre med pupiludvidelse

For at undersøge nethinden og synsnerven bagest i øjet kan det være nødvendigt at udvide pupillen med øjendråber. Efter 15–30 minutter bliver pupillerne store, og øjenlægen kan med lys og linser se ind i øjet og vurdere nethindens tilstand. Her ses efter forandringer som huller, blødninger, hævelser eller tegn på sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk eller aldersforandringer i nethinden.

Undersøgelsen er smertefri, men man kan blive lysfølsom og få sløret syn i nogle timer efterfølgende.

‍

Synsfeltsundersøgelse

Synsfeltet er det område, man kan se uden at bevæge øjet. Ved mistanke om grøn stær eller sygdomme, der påvirker synsbanerne, foretages en synsfeltsmåling. Her sidder man med hovedet stille og kigger på et fast punkt, mens små lysglimt vises forskellige steder i synsfeltet. Man trykker på en knap, når man ser et glimt.

Undersøgelsen kortlægger, om der er områder i synsfeltet, hvor synet er svagere eller helt mangler.

‍

Farvesyn og samsyn

Nogle undersøgelser inkluderer test af farvesyn, især hvis man har problemer med at skelne farver, eller hvis det er relevant i forhold til job eller kørekort. Testen foregår typisk ved, at man ser på billeder med farvede prikmønstre, hvor der gemmer sig tal eller figurer, man skal identificere.

Samsyn, altså øjnenes evne til at arbejde sammen, vurderes især hos børn eller ved symptomer som dobbeltsyn og hovedpine. Det kan indebære målinger af øjnenes bevægelser, skelen og konvergens.

‍

Børns øjenundersøgelser

Hos børn foregår øjenundersøgelser ofte lidt anderledes, afhængigt af alder og samarbejdsevne. Små børn testes med billeder, lys, figurer eller særlige legetøjsbriller. Der lægges vægt på at vurdere synsudvikling, samsyn, skelen og behov for briller.

Ved mistanke om medfødte eller tidligt opståede øjensygdomme henvises barnet til øjenlæge for nærmere vurdering og behandling.

‍

Øjenundersøgelse ved symptomer

Ved akutte symptomer – som pludseligt synstab, smerte, dobbeltsyn eller lysglimt – foretages en målrettet undersøgelse for at finde årsagen. Afhængigt af fundene kan det være nødvendigt med billeddiagnostik (for eksempel OCT-scanning) eller henvisning til hospital.

Undersøgelserne tilpasses den enkeltes symptomer og helbred, og nogle gange kan flere besøg være nødvendige for at stille en præcis diagnose.

‍

Hvad kan du forvente under og efter undersøgelsen?

En almindelig øjenundersøgelse tager typisk mellem 15 og 45 minutter. Hvis pupillerne udvides, bør man undgå bilkørsel i nogle timer bagefter, da man kan blive blændet og have sløret syn. Mange oplever også, at de er mere lysfølsomme resten af dagen.

Undersøgelsen er som regel ikke ubehagelig og er smertefrit – men kortvarig ubehag kan opleves pga. skarpt lys eller drypning. De fleste får hurtigt svar på de vigtigste målinger, mens andre resultater kan kræve opfølgning.