Farvesynstests bruges til at undersøge, om en person har nedsat evne til at skelne mellem visse farver. Farvesyn testes typisk ved hjælp af særlige tavler med farvede prikmønstre, hvor tal eller figurer er skjult i mønstrene. Hvis man ikke kan se dem, kan det tyde på en farvesynsforstyrrelse. Testen er nem at udføre, smertefri og kan give vigtig viden – især ved valg af uddannelse, erhverv eller ved mistanke om øjensygdomme.

‍

Hvorfor tester man farvesyn?

Farvesyn testes for at finde ud af, om der er afvigelser i personens evne til at opfatte farver korrekt. Det kan være vigtigt i flere sammenhænge:

  • Ved valg af erhverv, fx inden for luftfart, jernbane, politi, militær og visse tekniske fag.
  • Ved indlæringsproblemer hos børn, som måske ikke kan følge undervisning, hvor farver indgår.
  • Som led i en generel øjenundersøgelse, især hvis der er mistanke om nethinde- eller synsnerveproblemer.
  • Ved arvelige forhold, hvis der er farveblindhed i familien.

De fleste former for farveblindhed er medfødte og konstante hele livet, men farvesyn kan også ændre sig ved visse øjensygdomme.

‍

Den mest anvendte test: Ishihara-farveplader

Den mest kendte metode til at teste farvesyn er Ishihara-testen, opkaldt efter den japanske øjenlæge Shinobu Ishihara. Den består af en række cirkulære tavler med farvede prikker i forskellige nuancer og lysstyrker. Midt i mønsteret danner prikkerne et tal eller en figur i en kontrastfarve.

En person med normalt farvesyn kan let aflæse tallet, mens en person med farvesynsforstyrrelse enten ikke kan se det eller ser et andet tal. Tavlerne er designet til at afsløre især rød-grøn farveblindhed.

‍

Sådan foregår en farvesynstest

Testen foregår ved, at man sidder i godt lys og kigger på farvepladerne én ad gangen. For hver plade bliver man bedt om at sige, hvilket tal eller hvilken figur man kan se. Der er normalt ikke nogen tidsgrænse, men man bør ikke stirre for længe, da hjernen kan forsøge at "gætte" sig frem.

Hele testen tager som regel kun 5–10 minutter. Det er en hurtig og enkel metode til at få indtryk af, om farvesynet er normalt.

‍

Hvad viser testen?

Resultatet afhænger af, hvor mange plader man kan identificere korrekt. Nogle plader i testen er "kontrolplader", som alle – også farveblinde – bør kunne se. Andre er specielt designet til at afsløre visse typer farvesynsforstyrrelser.

Hvis man ikke kan se mønstrene på en række bestemte plader, kan det tyde på en specifik form for farveblindhed. En erfaren optiker eller øjenlæge kan ofte ud fra mønstret af fejl afgøre, hvilken type og sværhedsgrad der er tale om.

‍

Andre typer farvesynstests

Selvom Ishihara-testen er mest udbredt, findes der også andre testformer:

  • Hardy-Rand-Rittler: Minder om Ishihara, men kan også teste for blå-gul farveblindhed og gradinddele forstyrrelsen.
  • Farnsworth D-15: Består af små farvede brikker, som skal sorteres i rækkefølge efter farvetone. Anvendes til at bestemme typen og graden af farvesynsforstyrrelse.

Valget af test afhænger af formålet, tilgængeligt udstyr og hvor præcis vurderingen skal være.

‍

Farveblindhed hos børn

Farvesynsforstyrrelser opdages ofte i barndommen – især hvis barnet har svært ved at lære farver, blander dem sammen eller tegner med usædvanlige farvevalg. Farvesynstest kan foretages allerede i 4–6-års alderen med børnevenlige tavler eller billedbaserede tests.

‍

Er farveblindhed arveligt?

De fleste tilfælde af farveblindhed er medfødte og nedarves genetisk. Rød-grøn farveblindhed er den mest almindelige og arves via X-kromosomet. Det betyder, at mænd oftere er farveblinde, mens kvinder typisk er bærere af genet uden selv at være påvirket.

Omkring 8 % af mænd og mindre end 1 % af kvinder har en eller anden form for rød-grøn farveblindhed. Blå-gul farveblindhed og total farveblindhed er meget mere sjældne.

‍

Kan farveblindhed behandles?

Der findes ingen kur mod medfødt farveblindhed, da det skyldes ændringer i nethindens sanseceller. Farvesynet forbliver det samme gennem livet. Dog kan man i visse tilfælde kompensere med specielle brilleglas, der forstærker kontraster mellem farver og gør det lettere at skelne dem. Disse virker ikke for alle og ændrer ikke selve farvesynet – de gør blot forskellene mere tydelige i visse situationer.

Ved erhvervet farveblindhed – fx forårsaget af sygdom, skader eller medicin – vil behandling af den underliggende årsag i nogle tilfælde kunne forbedre farvesynet.

‍

Farvesyn og hverdagen

For de fleste med farvesynsforstyrrelser giver det kun mindre udfordringer i hverdagen. Man lærer at navigere ved hjælp af andre visuelle signaler, som lysstyrke, placering og mønster. Nogle oplever dog begrænsninger i visse erhverv, hvor korrekt farveopfattelse er afgørende – fx pilot, elektriker eller lokomotivfører.