Stafylom er en udposning af senehinden (sklera) i øjet, som ofte ses hos patienter med høj myopi eller andre degenerative tilstande. Udposningen kan være usymptomatisk. Stafylomer kan i nogle tilfælde være forbundet med komplikationer, der kan være behandlingskrævende.
Sygdomsudvikling
Stafylom udvikler sig som følge af en progressiv udtynding og svækkelse af sklera, hvilket resulterer i en udbuling af øjets bageste segment. Dette kan medføre en forlængelse af øjeæblet og resultere i degenerative forandringer, herunder myopisk degeneration, karnydannelse (choroidal neovaskularisation, CNV) og spaltning af nethinden (retinoskise).
Forekomst
Stafylomer ses hyppigst hos personer med nærsynethed, men kan også opstå som følge af traumer, inflammatoriske sygdomme eller degenerative tilstande. Tilstanden forekommer oftere hos ældre personer og i populationer med en høj forekomst af svær nærsynethed.
Risikofaktorer
Flere faktorer øger risikoen for udvikling af stafylom:
- Nærsynethed: En af de primære årsager til skleral udtynding og øget øjeæblelængde.
- Alder: Risikoen øges med alderen, da øjets væv svækkes over tid.
- Inflammatoriske øjensygdomme: Tilstande som skleritis kan bidrage til skleral svækkelse.
- Genetisk disposition: Familiær forekomst af patologisk nærsynethed øger sandsynligheden for stafylomudvikling.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved hjælp af avanceret billeddiagnostik:
- Oftalmoskopi: Bruges til at skabe et overblik over nethinden.
- Optisk kohærens tomografi (OCT): Anvendes til at vurdere nethindens struktur og eventuelle komplikationer.
- Optisk kohærens tomografi angiografi (OCTA): Kan påvise evt. karnydannelser.
Behandling
Der findes ingen kurativ behandling for stafylom, men komplikationer såsom karnydannelser kan være behandlingskrævende.
Prognose
Prognosen afhænger af eventuelle komplikationer. Ukompliceret stafylom giver ikke nødvendigvis anledning til gener.
