Choroidal neovaskularisation (CNV) er en øjensygdom, hvor unormale blodkar vokser ind under nethinden og kan føre til betydeligt synstab. Udtrykket makuler neovaskularisation (MNV) er et synonym. Tilstanden ses oftest i forbindelse med aldersrelateret makuladegeneration (AMD), men kan også opstå ved andre sygdomme som myopisk degeneration, inflammatoriske tilstande eller traumer. Behandlingen omfatter primært anti-VEGF-injektioner, der hæmmer væksten af de unormale blodkar.
Sygdomsudvikling
CNV opstår, når nye blodkar begynder at vokse fra årehinden (choroidea) ind under nethinden. Disse blodkar er skrøbelige og har en tendens til at lække væske eller bløde, hvilket skader de lysfølsomme celler i nethinden. Hvis tilstanden ikke behandles, kan det føre til ardannelse og permanent synstab, især i det centrale synsfelt.
Forekomst
CNV forekommer hyppigst hos ældre voksne som en del af den våde form af aldersrelateret maculadegeneration (våd AMD). Den kan dog også ses hos yngre personer med nethindeforandringer som led i svær nærsynethed (myopisk degeneration), inflammatoriske øjensygdomme eller efter øjenskader. Risikoen stiger med alderen, og kvinder ser ud til at være mere tilbøjelige til at udvikle sygdommen end mænd.
Risikofaktorer
Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle CNV:
- Alder: Hyppigst forekommende hos personer over 50 år.
- Genetik: AMD i familien øger risikoen for AMD og CNV.
- Rygning: Er en risikofaktor for AMD og stressøje (central serøs chorioretinopati), som kan udvikle CNV.
- Høj myopi: Personer med meget nærsynethed har øget risiko for CNV.
- Inflammatoriske sygdomme: Tilstande som multifokal choroiditis eller punktat indre choroiditis kan udløse CNV.
- Tidligere øjenskader eller kirurgi: Kan bidrage til udviklingen af CNV.
Diagnostik
CNV diagnosticeres ved hjælp af en række avancerede øjenundersøgelser:
- Optisk kohærens tomografi (OCT): En højopløselig scanning, der kan vise væske eller hævelse i nethinden.
- Optisk kohærens tomografi angiografi (OCTA): En avanceret skanningsform, der kan afsløre karnydannelser i nethinden.
- Fluorescein angiografi (FA) og indocyaningrøn angiografi (ICGA): Supplerende farvestofundersøgelser, som kan afklare diagnostisk tvivl om karnydannelser i nethinden.
Behandling
Den primære behandling for CNV er injektioner med anti-VEGF-medicin, der hæmmer væksten af unormale blodkar:
- Anti-VEGF-injektioner: Lægemidler mod karnydannelser anvendes til at stoppe sygdomsprogressionen.
- Fotodynamisk terapi (PDT): I udvalgte tilfælde kan fotodynamisk terapi (PDT) være et alternativ eller en supplerende behandlingsform.
Prognose
Prognosen afhænger af, hvor tidligt behandlingen sættes i gang. Med regelmæssige anti-VEGF-injektioner kan mange patienter bevare deres syn i lang tid. Uden behandling kan sygdommen føre til alvorligt og permanent synstab. Rettidig diagnostik er vigtigt for at kunne igangsætte behandlingen tidligt og give optimal behandlingsprognose.
