Central serøs chorioretinopati (CSCR) er en øjensygdom, hvor væske siver fra blodkarrene i årehinden og ophobes under nethinden. Dette kan føre til forvrænget syn og midlertidigt synstab, særligt hos yngre og midaldrende voksne. Sygdommen er ofte selvbegrænsende, men kan i nogle tilfælde kræve behandling med laser. Stress og brug af kortikosteroider er væsentlige risikofaktorer. På dansk kaldes sygdommen også for stressøje.
Sygdomsudvikling
CSCR opstår, når der opstår en utæthed i blodkarrene i årehinden (choroidea), hvilket fører til væskeophobning under nethinden. Dette kan skabe en lille afløftning af nethinden i den centrale del af synsfeltet (makula), hvilket kan give symptomer som sløret syn, forvrængning af billeder og nedsat kontrastfølsomhed. I de fleste tilfælde forsvinder væsken af sig selv inden for få måneder, men hos nogle patienter bliver sygdommen kronisk eller tilbagevendende.
Forekomst
CSCR rammer oftest mænd mellem 20 og 50 år, men kvinder kan også blive ramt. Sygdommen er relativt sjælden, men er en af de hyppigere årsager til synsforstyrrelser hos yngre voksne. Den præcise årsag er ikke fuldt forstået, men der er en sammenhæng med stress og hormonelle faktorer.
Risikofaktorer
Flere faktorer øger risikoen for at udvikle CSCR:
- Stress: Psykologisk stress kan øge niveauet af stresshormonet kortisol, hvilket påvirker blodkarrene i øjet.
- Kortikosteroider: Brug af binyrebarkhormon (fx prednisolon) øger risikoen for CSCR, både i tabletform og som øjendråber, næsespray eller hudcreme.
- Højt blodtryk: Kan være en medvirkende faktor til karskader i øjet.
- Søvnmangel: Er blevet sat i forbindelse med øget risiko.
- Mandligt køn: Mænd har markant større risiko end kvinder.
- Graviditet: Gravide kvinder har en højere forekomst af CSCR end ikke-gravide kvinder
- Rygning: Rygere har højere risiko for sygdommen.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved en grundig øjenundersøgelse, som ofte omfatter:
- Optisk kohærens tomografi (OCT): En scanning, der kan vise væskeophobning under nethinden.
- Angiografiske undersøgelser med OCT-angiografi, fluorescein angiografi (FA) og indocyaningrøn angiografi (ICGA) kan være nødvendige i nogle tilfælde for at undersøge blodkarrenes tilstand.
Behandling
Mange tilfælde af CSCR kræver ingen behandling, da væsken ofte forsvinder af sig selv over uger til måneder. Hvis synet er væsentligt påvirket, eller sygdommen bliver kronisk, kan følgende behandlinger overvejes:
- Fotodynamisk terapi (PDT): Et lægemiddel gives i blodårene og aktiveres med kold laser svarende til årehindelækagen, hvorved de utætte blodkar tætnes.
- Laserbehandling: Fokal laserbehandling kan i udvalgte tilfælde anvendes til at behandling af CSCR.
- Anti-VEGF-injektioner: Hvis CSCR har udviklet sig til en kompliceret CSCR med karnydannelse i nethinden, kan man behandle med medicin som hæmmer karnydannelsen og lækagen herfra.
- Reduktion af risikofaktorer: Når det er muligt, kan det give mening at forsøge at reducere risikofaktorer.
Prognose
De fleste patienter får et godt syn igen inden for tre til seks måneder, men nogle oplever vedvarende forringelse af synet, særligt hvis sygdommen bliver kronisk eller tilbagevendende. Nogle patienter udvikler også en tyndere nethinde over tid, hvilket kan påvirke synskvaliteten.
