Fotodynamisk terapi (PDT) er en behandling, der anvendes ved nethindesygdomme, hvor unormale blodkar under nethinden lækker væske eller blod. Behandlingen kombinerer en lysfølsom medicin, der sprøjtes ind i en blodåre, med en særlig laser, der aktiverer medicinen i øjet. PDT bruges i dag primært ved central serøs chorioretinopati (CSC) og udvalgte karsygdomme i øjets årehinde.
Hvad går behandlingen ud på?
Ved PDT injiceres et lysfølsomt stof (verteporfin) i en blodåre i armen. Medicinen cirkulerer i kroppen og ophobes især i de unormale blodkar under nethinden. Efter 15 minutter belyses området i øjet med en lavenergi-laser, som aktiverer medicinen. Dette skaber en kemisk reaktion, der lukker de utætte blodkar – uden at skade det overliggende nethindevæv.
PDT virker dermed målrettet og med skånsom effekt, sammenlignet med traditionelle lasermetoder.
Hvornår anvendes PDT?
I dag bruges PDT især til behandling af:
- Central serøs chorioretinopati (CSCR), i kroniske tilfælde, hvor væsken ikke svinder spontant
- Polypoidal choroidal vaskulopati (PCV), hvor drueklase-formede karnydannelser udgår fra årehinden
- Choroidale hæmangiomer, som er abnorme kar i årehinden
Hvordan foregår behandlingen?
PDT foregår ambulant og består af to trin:
- Indsprøjtning af verteporfin i en blodåre (typisk i armen)
- Laserbehandling af øjet 15 minutter senere
Øjet forberedes med pupiludvidende og bedøvende dråber. Laseren rettes præcist mod det område, hvor de utætte blodkar befinder sig – baseret på tidligere scanninger og angiografier.
Selve laseren er usynlig og smertefri, og hele forløbet varer cirka 1–1,5 time.
Hvad sker der efter behandlingen?
Efter PDT er kroppen midlertidigt følsom over for lys, fordi det aktive stof stadig cirkulerer. Derfor skal man:
- Undgå direkte sollys og stærk belysning i mindst 48 timer
- Bære langærmet tøj, hat og solbriller udendørs
- Undgå solarium og skarpe lamper
- Opholde sig i skygge eller svagt oplyste rum
Derudover kan øjet være lidt rødt, lysfølsomt eller føles irriteret i et par dage.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man skal have PDT, bør man:
- Informere om allergier og medicin inden behandlingen
- Medbringe solbriller og tøj, der dækker huden
- Undgå planlagte udendørsaktiviteter de følgende to døgn
- Følge øjenlægens instruktioner nøje
Hvornår virker behandlingen?
Effekten af PDT ses gradvist over uger til måneder, når de behandlede blodkar lukker sig og væsken under nethinden forsvinder. For mange patienter med CSC vil væsken forsvinde helt, og synet forbedres.
Hos patienter med PCV bruges PDT ofte i kombination med anti-VEGF-behandling for at få bedst mulig effekt.
Hvor godt virker PDT?
PDT er meget effektiv ved udvalgte sygdomme, især:
- Kronisk CSC: væsken forsvinder i 70–90 % af tilfældene
- PCV: kombination med anti-VEGF giver gode forudsætninger for at behandle væsken væk
- Choroidale hæmangiomer: væsken reduceres eller forsvinder hos de fleste
Resultatet afhænger af sygdommens varighed og nethindens tilstand før behandlingen.
Hvad er bivirkningerne?
De fleste tåler PDT godt. De hyppigste og oftest forbigående bivirkninger er:
- Let smerte eller hævelse ved indstiksstedet
- Forbigående sløret syn
- Øget lysfølsomhed i hele kroppen i 1–2 døgn
Mere sjældne bivirkninger kan være:
- Betændelse i øjet
- Midlertidig nedsat syn
- Permanent skade (ekstremt sjældent i moderne tid)
Langt de fleste bivirkninger er milde og forbigående.
Hvor mange behandlinger kræves?
Mange patienter med CSC behøver kun én behandling, mens andre kan have behov for gentagelser, især ved tilbagefald. Ved PCV gives PDT ofte i kombination med anti-VEGF-injektioner. Øjenlægen vurderer behovet for behandling ved hjælp af øjenundersøgelse og OCT-scanning.
