Indocyaningrøn angiografi (ICGA) er en avanceret billeddannelsesmetode, der bruges til at undersøge blodkarrene i øjets dybere lag, især årehinden (choroidea), som ligger bag nethinden. Ved undersøgelsen sprøjtes et særligt farvestof, indocyaningrøn, ind i en blodåre i armen, hvorefter der tages billeder med et infrarødt kamera. Metoden anvendes især til at opdage sygdomme, der involverer årehinden, og giver information, som ikke kan opnås med andre teknikker som fluorescein angiografi (FA) eller OCT.

‍

Hvad er indocyaningrønt farvestof?

Indocyaningrønt er et farvestof, der binder sig til proteiner i blodet og lyser op i det infrarøde spektrum. Det betyder, at det ikke ses med almindeligt lys, men kræver særligt kameraudstyr. Farvestoffet cirkulerer hurtigt i blodkarrene og giver skarpe billeder af de dybe kar i øjets baggrund – også gennem pigmentlag og mindre blødninger, som ellers kan skjule synet ved andre metoder.

Indocyaningrønt-farvestof udskilles via leveren, og undersøgelsen kræver derfor ikke hensyn til nyrerne som ved andre kontrastmidler.

‍

Hvornår bruges ICGA?

ICGA anvendes primært, når lægen har mistanke om sygdomme i årehinden – eller når almindelig fluorescein angiografi ikke giver tilstrækkelig information. Den bruges især ved mistanke om:

ICGA bruges ofte i kombination med andre billedteknikker for at opnå en komplet vurdering.

‍

Hvordan foregår undersøgelsen?

Først dryppes øjnene med pupiludvidende dråber, som virker i løbet af 15–30 minutter. Patienten placeres derefter foran et specielt funduskamera med infrarødt lys. En lille nål anlægges i en blodåre i armen, hvorefter indocyaningrønt farvestof injiceres.

Herefter tages en række billeder i hurtig rækkefølge for at følge farvestoffets bevægelse gennem årehindens blodkar. Scanningen varer typisk 10–20 minutter og kan kombineres med fluorescein angiografi, hvis begge farvestoffer anvendes.

‍

Hvad kan ICGA vise?

ICGA giver et detaljeret billede af blodkarrene i årehinden – det lag, der ligger lige bag nethinden og forsyner den med næring. Metoden kan afsløre:

  • Nydannede blodkar (choroidale neovaskularisationer)
  • Polypper eller aneurismer i karnettet ved PCV
  • Lækage eller fortykkelse i årehindens kar
  • Tumorer med ændret blodforsyning
  • Inflammation i karvæggen eller blodkarlækage ved autoimmun sygdom

ICGA bruges især, når forandringer ligger dybt under nethindens pigmentepitel, hvor andre metoder ikke når ned. ICGA kan også hjælpe med at planlægge laserbehandling eller vurdere effekten af injektionsbehandling.

‍

Er undersøgelsen ubehagelig?

Selve undersøgelsen er generelt let at gennemføre. Injektionen af farvestoffet føles som et almindeligt stik i armen. De fleste mærker intet til farvestoffet, men sjældent kan det give en let varmefornemmelse eller kvalme.

Kameraets blitz og det udvidede syn kan give midlertidig lysfølsomhed, men undersøgelsen gør ikke ondt, og synet vender hurtigt tilbage til det normale efter et par timer.

‍

Bivirkninger og forholdsregler

ICGA er generelt sikker, men nogle forhold skal tages i betragtning:

  • Allergisk reaktion er sjælden, men mulig – især hos personer med jodallergi, da farvestoffet indeholder jod.
  • Kvalme, hovedpine eller svimmelhed kan opstå kortvarigt.
  • Gravide og personer med alvorlig lever- eller hjerte-kar-sygdom bør informere lægen inden undersøgelsen.

Ved mistanke om allergi kan lægen vælge alternativ billeddiagnostik som OCT eller OCT-angiografi.

‍

Efter undersøgelsen

Pupillerne vil være udvidede i nogle timer, hvilket kan give sløret syn og øget lysfølsomhed. Det anbefales at medbringe solbriller og undgå bilkørsel, indtil synet er normalt igen. Resultaterne fra scanningen vurderes af øjenlægen, og billederne bruges til at stille diagnose og lægge en behandlingsplan.

Ofte kombineres ICGA med resultater fra OCT og klinisk undersøgelse for at få et samlet overblik.