Vores evne til at se farver afhænger af specielle lysfølsomme celler i nethinden: tappene. Tappene gør det muligt at skelne mellem farver, mens stavene gør det muligt at se i mørke, men uden farver. Disse to celletyper arbejder sammen og danner grundlaget for vores farvesyn og evne til at se under forskellige lysforhold.
Tappene – farvesynets specialister
Der findes tre typer tappe, som hver er følsomme for forskellige bølgelængder af lys: blåt, grønt og rødt. Kombinationen af signaler fra disse tappe gør det muligt for hjernen at skelne mellem millioner af farvenuancer. Tappene fungerer bedst i klart lys og er tæt koncentreret i makula (den gule plet), hvor synet er allerskarpest.
Stavene – syn i mørke
Stavene fungerer ved lav belysning og er meget mere lysfølsomme end tappene, men de kan ikke skelne mellem farver. Derfor ser vi verden i gråtoner i mørke. Stavene er placeret i udkanten af nethinden og er vigtige for det perifere syn og for at opdage bevægelse i svagt lys.
Farvesynets afhængighed af lys
Da tappene kun fungerer optimalt i kraftigt lys, bliver farvesynet svækket i mørke. Det er derfor, farver virker matte eller usynlige, når det er mørkt. Omvendt bliver farveopfattelsen meget nuanceret i dagslys, takket være tappene.
Farveblindhed
Hos nogle mennesker mangler en eller flere typer tappe, hvilket medfører farveblindhed. Den mest almindelige form er rød-grøn farveblindhed, som primært rammer mænd. Farveblindhed er ofte arvelig og skyldes genetiske variationer.
Farvesyn er et samspil
Farvesynet er et resultat af et komplekst samspil mellem tappene i nethinden og hjernens fortolkning af signalerne. Det giver os mulighed for at opleve en rig verden af farver, som har betydning for alt fra kommunikation og advarselssignaler til kunst og naturforståelse.
