Skelen opstår, når øjnene ikke peger i samme retning, og det ene øje afviger fra det andet. Det kan påvirke synets udvikling, give dobbeltsyn eller føre til svagsyn, især hos børn. En grundig undersøgelse for skelen har til formål at fastslå, om skelen er til stede, hvilken type det drejer sig om, hvor stor afvigelsen er, og hvordan øjnene arbejder sammen. Undersøgelsen tilpasses alder og samarbejdsevne og kan omfatte både enkle observationer og mere præcise målinger.
Hvornår bør man undersøge for skelen?
En skelen bør altid vurderes nærmere, uanset om den er tydelig hele tiden eller kun ses indimellem. Tegn på skelen kan være:
- Ét øje, der "glider væk", især ved træthed
- Dobbeltsyn hos større børn eller voksne
- Barn, der dækker det ene øje eller drejer hovedet for at se klart
- Synsproblemer ved læsning eller koncentration
- Mistanke fra forældre, sundhedsplejerske eller skole
Jo tidligere skelen opdages, desto bedre er mulighederne for at bevare godt syn og normalt samsyn.
Samtale og anamnese
Undersøgelsen starter med en samtale, hvor øjenlægen eller optometristen spørger ind til:
- Hvornår skelen blev opdaget
- Om den er konstant eller opstår i bestemte situationer
- Om der er symptomer som dobbeltsyn, hovedpine eller synsnedsættelse
- Om der er familiær disposition til skelen eller amblyopi (dovent øje)
- Eventuelle tidligere øjenoperationer, sygdomme eller synskorrektion
Denne information er vigtig for at forstå skelens karakter og udvikling.
Inspektion og Hirschberg-test
Første trin i den objektive undersøgelse er at observere øjenstillingen og se, om øjnene retter sig mod det samme punkt, når barnet eller personen ser på et objekt. Øjenlægen vurderer, om der er:
- Indadskelen (esotropi)
- Udadskelen (exotropi)
- Lodret skelen (hypertropi/hypotropi)
- Skiftevis skelen eller ensidig skelen
Herefter udføres Hirschberg-testen, hvor man lyser ind i begge øjne og vurderer, om lysrefleksen ligger symmetrisk i de to hornhinder. Asymmetri tyder på skelen.
Cover-test – en central metode
Cover-testen er den vigtigste undersøgelse for skelen. Den udføres ved, at man skiftevis dækker det ene øje og observerer, hvordan det andet øje bevæger sig:
- Ved manifest skelen (til stede hele tiden) vil det ikke-dækkede øje rette sig ind, når det andet dækkes.
- Ved latent skelen (skjult skelen) ses først en afvigelse, når man fjerner dækningen.
Testen kan udføres på afstand og på nær hold og i forskellige blikketninger. Den kræver, at barnet kan fiksere et punkt og sidde nogenlunde roligt – hvilket som regel kan lade sig gøre fra 2–3-årsalderen og opefter.
Brillepåvirkning og refraktion
Mange børn skeler, fordi de er langsynede og anstrenger øjnene for at stille skarpt. Derfor måles brillestyrken (refraktionen) med en autorefraktor, ofte efter at øjet er dryppet med pupiludvidende dråber, som lammer fokuseringsevnen. Det kaldes en cykloplegisk refraktion og er nødvendig for at finde den korrekte brille, som kan reducere eller fjerne skelen.
Briller er ofte første trin i behandlingen af skelen.
Prisme-måling (vinkelmåling)
Hvis der er konstateret skelen, måles skelens præcise vinkel i såkaldte prismedioptrier. Det gøres med prismer, som lægges foran øjet, indtil øjets retning neutraliseres. Denne måling er vigtig for at:
- Vurdere, hvor stor skelen er
- Følge udviklingen over tid
- Vurdere behov for operation eller anden behandling
Målingen udføres både med og uden briller og på forskellige afstande.
Undersøgelse af samsyn
Ved skelen er det vigtigt at vurdere, om personen har bevaret evnen til samsyn – altså at bruge begge øjne sammen. Dette kan undersøges med forskellige metoder afhængigt af alder:
- Stereotests (f.eks. med 3D-briller og billeder) vurderer dybdesyn
- Worth 4-dot-test bruges til at vurdere undertrykkelse af det ene øje
- Bagolini-linser viser, om hjernen kombinerer information fra begge øjne
Hvis samsynet er nedsat, øges risikoen for amblyopi.
Øjenbevægelser og koordination
Øjenlægen tester også, hvordan øjnene bevæger sig i forskellige retninger. Det kan vise:
- Øjenmuskelparese (lammelse eller svaghed)
- Sammenvoksninger eller restriktioner (fx ved ar eller efter traume)
- Samspillet mellem øjets muskler og nerver
Hvis skelen ændrer sig afhængigt af blikretning, kan det være tegn på en paretisk skelen, som kræver nærmere udredning.
Undersøgelse hos små børn
Hos børn under 2–3 år tilpasses undersøgelsen, så den bliver så legende og hurtig som muligt. Hirschberg-test og cover-test kombineres med observation, fx når barnet følger et legetøj eller ser på forældrene. Ved mistanke om skelen hos spædbørn bruges ofte både lyskilder og billedkort til at fange opmærksomheden.
Ved tvivl eller vanskeligheder med samarbejde kan det være nødvendigt med en ny tid – eller i sjældne tilfælde undersøgelse i let bedøvelse.
Henvisning og opfølgning
Hvis der er tegn på skelen, bør barnet henvises til øjenlæge. Skelen kræver ofte længerevarende opfølgning med jævnlige synstest, brillekontrol, vurdering af samsyn og evt. okklusionsbehandling (dækning af det gode øje for at styrke det svage).
Hos voksne med nyopstået skelen eller dobbeltsyn kan der være behov for neurologisk vurdering eller billeddiagnostik af hjernen.
