Marginal keratitis er en betændelsestilstand i hornhindens randzone – det vil sige den yderste del af den gennemsigtige del forrest i øjet (hornhinden). Tilstanden opstår som en overfølsomhedsreaktion, typisk i forbindelse med bakterier, der sidder på øjenlågets kant – især stafylokokker. Marginal keratitis er ikke en infektion i sig selv, men en immunreaktion, hvor kroppen overreagerer på bakteriernes tilstedeværelse. Tilstanden giver rødme, irritation og ofte milde smerter, men den er sjældent alvorlig og heler som regel uden varige skader.
Sygdomsudvikling
Ved marginal keratitis reagerer immunsystemet på bakterier (typisk stafylokokker), som findes på øjenlågets kant. Kroppen danner et betændelsesrespons, der påvirker hornhindens perifere områder – oftest lige inden for det område, hvor blodkar fra bindehinden når ud.
Det fører til dannelsen af små, overfladiske infiltrater – små, hvide betændelsespletter i hornhindens rand. Disse pletter ligger typisk i en bueform, svarende til den øjenlågskant, hvor bakterierne sidder. Øjet bliver rødt og irriteret, og man kan opleve ubehag ved at blinke, men synet er som regel kun let påvirket.
Forekomst
Marginal keratitis er en hyppig årsag til betændelsesforandringer i hornhinden, især hos personer med kronisk blefaritis (betændelse i øjenlågets kant). Den ses oftest hos voksne og unge voksne, og kan komme igen med mellemrum – særligt hvis øjenlågskanterne er kronisk irriterede.
Tilstanden er ikke smitsom og forekommer oftest i ét øje ad gangen, men kan også være dobbeltsidig.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for marginal keratitis inkluderer:
- Kronisk blefaritis (øjensygdom med betændelse i øjenlågets kant)
- Stafylokokbakterier på øjenlågskanten
- Tørre øjne eller forstyrret tårefilm
- Rosacea i huden, som kan påvirke øjenlågene
- Brug af kontaktlinser, især ved dårlig hygiejne eller langvarigt brug
- Tidligere episoder med øjenbetændelse
God øjenlågshygiejne reducerer risikoen for, at tilstanden vender tilbage.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved undersøgelse hos en øjenlæge. Den bygger på karakteristiske symptomer og fund.
Typiske undersøgelser omfatter:
- Spaltelampeundersøgelse – viser overfladiske, hvidlige infiltrater i hornhindens periferi og rødme omkring
- Fluorescein-farvning – viser evt. overfladeskader, men sår er typisk fraværende eller overfladiske
- Vurdering af øjenlågskanter – for tegn på blefaritis, skorper eller bakterievækst
- Udelukkelse af infektiøse sår – da disse kræver anden behandling
Marginal keratitis er ikke ledsaget af pus eller dybe hornhindesår, hvilket adskiller den fra infektiøs keratitis.
Behandling
Behandlingen sigter mod at dæmpe betændelsen og fjerne årsagen – oftest bakterier på øjenlågskanten.
De vigtigste tiltag er:
- Øjenlågshygiejne – daglig rensning af øjenlågskanter med vatpinde eller specielle servietter
- Varme omslag – løsner skorper og fedt i øjenlågskanter
- Milde steroidholdige øjendråber – bruges i korte forløb for at dæmpe betændelsen
- Antibiotisk salve eller dråber
- Kunstige tårer – lindrer irritation og støtter heling
Prognose
Prognosen for marginal keratitis er god. Tilstanden heler som regel uden ardannelse eller varigt synstab, især hvis den opdages tidligt og behandles. Symptomerne aftager typisk i løbet af få dage til uger.
Tilstanden kan dog være tilbagevendende, især hvis den underliggende blefaritis ikke behandles. God øjenlågshygiejne og evt. vedligeholdelsesbehandling er vigtig for at forebygge nye episoder.
