Amblyopi, også kaldet "dovent øje", er en synsforstyrrelse, hvor det ene øje ikke udvikler normalt syn i barndommen, selv om øjet i sig selv er anatomisk normalt. Tilstanden skyldes, at hjernen favoriserer det ene øje og undertrykker signalerne fra det andet, hvilket fører til nedsat syn på det svagere øje. Amblyopi udvikles ofte i forbindelse med skelen, stor forskel i styrken mellem øjnene eller ved medfødte hindringer som grå stær. Diagnosen stilles ved synsundersøgelse, helst i en tidlig alder. Behandling består i korrektion af synsfejl, tildækning af det stærkere øje og eventuelt kirurgi. Prognosen er god, hvis behandling igangsættes tidligt – helst før 7-årsalderen.

‍

Sygdomsudvikling

Amblyopi opstår i barndommen, når hjernen ikke modtager eller bearbejder synsindtryk fra begge øjne ligeligt. Dette kan skyldes:

  • Skelen (strabismus): Øjnene peger i forskellige retninger, og hjernen undertrykker signalet fra det skelende øje for at undgå dobbeltsyn.
  • Anisometropi: Stor forskel i brydningsstyrke mellem de to øjne, så det ene øje ser klart, mens det andet ser sløret.
  • Obstruktiv årsag: Medfødte hindringer i synsaksen, f.eks. medfødt grå stær, hængende øjenlåg (ptose) eller ar på hornhinden.

Hvis amblyopi ikke opdages og behandles i den tidlige barndom, bliver forbindelserne mellem øjet og hjernen svagere eller underudviklede. Dette kan føre til varigt nedsat syn i det ene øje, selv om selve øjet er fysisk sundt.

‍

Forekomst

Amblyopi er den hyppigste årsag til synsnedsættelse hos børn og forekommer hos cirka 2-4 % af befolkningen. Tilstanden opstår typisk før 6-7-årsalderen og rammer drenge og piger lige hyppigt. Med systematisk screening i børneårene opdages mange tilfælde tidligt, hvilket er afgørende for god behandling.

‍

Risikofaktorer

Flere forhold øger risikoen for at udvikle amblyopi:

  • Skelen: Den hyppigste årsag til amblyopi.
  • Anisometropi: F.eks. hvis det ene øje er nærsynet og det andet langsynet.
  • Familiær disposition: Øger risikoen for både skelen og amblyopi.
  • Tidlig fødsel eller lav fødselsvægt.
  • Øjensygdomme i barndommen: F.eks. medfødt grå stær, ptose eller hornhindesygdomme.
  • Neurologiske udviklingsforstyrrelser.

‍

Diagnostik

Amblyopi opdages ofte ved børnescreening eller hos øjenlægen i forbindelse med synsproblemer. Diagnosen stilles ved:

  • Synstest: Synsstyrken i hvert øje testes separat – ofte er synet betydeligt nedsat i det ene øje uden at barnet nødvendigvis er opmærksom på det.
  • Undersøgelse for skelen: Øjets stilling og bevægelighed vurderes.
  • Brydningsmåling (refraktion): Viser eventuelle forskelle i brillestyrke.
  • Undersøgelse af øjets strukturer: Udelukker årsager som medfødt grå stær eller nethindesygdom.

Tidlig diagnose er afgørende – amblyopi kan kun effektivt behandles, mens synssystemet stadig udvikler sig.

‍

Behandling

Behandlingen af amblyopi har til formål at stimulere det dovne øje og sikre en mere balanceret synsudvikling. Den består af:

  • Briller: Korrigerer eventuelle brydningsfejl (nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl).
  • Okklusion (øjenskjul/klap): Det stærkere øje tildækkes i et antal timer dagligt for at tvinge det dovne øje til at arbejde.
  • Atropindråber: Midlertidigt slører synet på det stærke øje og har samme funktion som klapbehandling – ofte lettere at gennemføre hos børn.
  • Behandling af underliggende årsag: F.eks. fjernelse af medfødt grå stær, operation for ptose eller behandling af skelen (eventuelt kirurgisk).

Behandling varer typisk måneder til år og kræver tæt opfølgning og samarbejde med forældre.

‍

Prognose

Prognosen ved amblyopi afhænger næsten udelukkende af, hvor tidligt behandlingen iværksættes:

  • Behandling før 7-årsalderen: Meget god prognose – de fleste børn opnår normalt eller næsten normalt syn.
  • Behandling efter 8-9-årsalderen: Effekten falder, da hjernens synsforbindelser er mindre formbare.
  • Ubehandlet amblyopi: Kan føre til varigt nedsat syn, som ikke kan rettes med briller, linser eller operation.

Med rettidig diagnose og korrekt behandling kan amblyopi i langt de fleste tilfælde afhjælpes effektivt, og barnet kan opnå et godt funktionelt syn.