Traumatisk glaukom er en øjensygdom, der opstår som følge af en skade på øjet. Når øjet udsættes for et traume – for eksempel et slag, et gennemtrængende sår eller en operation – kan det føre til forandringer, som hæver trykket inde i øjet. Hvis trykket forbliver forhøjet over tid, kan det skade synsnerven og føre til glaukom, også kaldet grøn stær. Symptomerne kan udvikle sig hurtigt eller langsomt, og sygdommen kan opstå kort tid efter skaden eller flere år senere.
Sygdomsudvikling
Ved et traume mod øjet kan flere strukturer tage skade, og det kan påvirke balancen mellem produktion og afløb af den væske (kammervandet), som regulerer øjentrykket. Der kan opstå hævelse, blødning eller ardannelse, som blokerer for afløbet af væsken. Det får trykket i øjet til at stige, og hvis trykket forbliver for højt, kan synsnerven tage skade.
Sygdommen kan udvikles som:
- Akut traumatisk glaukom, der opstår kort tid efter skaden, typisk i forbindelse med blødning i det forreste øjenkammer (hyfæma) eller hævelse
- Kronisk traumatisk glaukom, der udvikler sig langsomt over tid pga. arforandringer eller skade på drænsystemet i øjet
Traumer kan også udløse en særlig form for vinkelrecession, hvor vinklen, hvor kammervandet drænes, bliver beskadiget – og det kan føre til glaukom mange år efter selve skaden.
Forekomst
Traumatisk glaukom forekommer hos både børn og voksne, men ses hyppigst hos unge voksne og mænd, som oftere udsættes for øjenskader i forbindelse med sport, ulykker eller vold. Det udgør en mindre andel af alle tilfælde af glaukom (grøn stær), men er en vigtig årsag til synstab hos personer med tidligere øjentraumer.
Sygdommen kan opstå efter både stumpe traumer (slag mod øjet) og penetrerende skader (noget der trænger ind i øjet), samt efter øjenoperationer eller laserskader.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for traumatisk glaukom er:
- Tidligere øjenskade – både stumpe og gennemtrængende traumer
- Blødning i forreste øjenkammer (hyfæma)
- Vinkelrecession – skade i det område, hvor øjet dræner væske
- Øjenkirurgi eller laserbehandling
- Langvarig betændelse i øjet efter traume
- Skade på linsen eller iris
Jo mere omfattende skaden er, desto større er risikoen for, at der udvikles forhøjet tryk og glaukom.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge, som vurderer trykket i øjet og undersøger synsnerven og de indvendige strukturer.
De vigtigste undersøgelser omfatter:
- Måling af øjentryk (tonometri)
- Undersøgelse med spaltelampe, hvor øjets forreste del vurderes for tegn på skade
- Vurdering af vinklen i øjet (gonioskopi) – særligt vigtig for at opdage vinkelrecession
- Undersøgelse af synsnerven og nethinden
- Synsfeltsmåling – for at se, om der er begyndende skader på synsfeltet
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – bruges til at vurdere synsnervens struktur
Ved kendt øjenskade følges patienten ofte gennem længere tid for at opdage en eventuel senere udvikling af glaukom.
Behandling
Behandlingen har til formål at sænke trykket i øjet og forhindre skade på synsnerven. Valg af behandling afhænger af trykniveauet, typen af skade og hvor fremskreden glaukom er.
Behandlingsmuligheder inkluderer:
- Øjendråber, som nedsætter produktionen af kammervand eller øger drænagen
- Tabletter – i nogle tilfælde bruges tryksænkende medicin som supplement
- Laserbehandling, hvis drænagevinklen er delvist åben og kan stimuleres
- Operation, hvis trykket ikke kan kontrolleres med medicin – f.eks. med indlæggelse af et dræn eller dannelse af en ny afløbsvej
Ved akut forhøjet tryk efter traume behandles blødning og inflammation også, hvilket også gavner trykket.
Prognose
Prognosen afhænger af, hvor alvorlig øjenskaden har været, og hvor hurtigt glaukom opdages og behandles. Hvis trykket bringes under kontrol i tide, kan synet ofte bevares. Men hvis sygdommen først opdages sent, kan der være varig skade på synsnerven og synsfeltet. Da traumatisk glaukom kan udvikle sig år efter en skade, anbefales regelmæssig kontrol hos øjenlæge, selv hvis man ikke har symptomer. Mange lever fint med sygdommen, så længe behandlingen overholdes, og trykket holdes stabilt.