Optikusneuritis er en inflammatorisk tilstand i synsnerven, der kan føre til pludseligt synstab og smerter ved øjenbevægelser. Tilstanden kan være idiopatisk eller forbundet med systemiske sygdomme som multipel sklerose (MS). De fleste patienter oplever spontan bedring, men nogle kan få varige synsforstyrrelser.
Sygdomsudvikling
Optikusneuritis opstår som en inflammatorisk proces i synsnerven, hvilket kan føre til hævelse og demyelinisering af nervefibrene. Dette medfører nedsat nerveledning og dermed synstab. Tilstanden udvikler sig ofte over få dage og kan være ledsaget af smerter, især ved bevægelse af øjet.
Forekomst
Optikusneuritis ses oftest hos yngre voksne mellem 20 og 45 år og er mere almindelig hos kvinder end mænd. Tilstanden er ofte forbundet med multipel sklerose, men kan også forekomme som en isoleret hændelse.
Risikofaktorer
Risikofaktorer for optikusneuritis inkluderer:
- Multipel sklerose (MS)
- Autoimmune sygdomme (f.eks. neuromyelitis optica)
- Virale infektioner
- Vitamin B12-mangel
- Inflammatoriske tilstande i centralnervesystemet
Diagnostik
Diagnosen stilles ud fra kliniske fund og supplerende undersøgelser:
- Synsstyrkeundersøgelse: Viser ofte nedsat syn.
- Pupilreaktion: Relativ afferent pupildefekt (RAPD).
- Optisk kohærens tomografi (OCT): Kan vise hævelse af synsnerven i den akutte fase og atrofi senere.
- MR-scanning af hjernen: Kan vise demyeliniserende læsioner, især ved MS-relateret optikusneuritis.
- Blodprøver og lumbalpunktur: Kan anvendes til at udelukke infektiøse eller autoimmune årsager.
Behandling
Behandlingen afhænger af den underliggende årsag:
- Idiopatisk optikusneuritis: Ofte spontan bedring uden behandling.
- MS-relateret optikusneuritis: Kortikosteroidbehandling kan fremskynde bedring, men ændrer ikke den langsigtede prognose.
- Infektiøs optikusneuritis: Behandling af den udløsende infektion.
- Neuromyelitis optica-relateret optikusneuritis: Immunsuppressiv behandling kan være nødvendig.
Prognose
De fleste patienter oplever bedring inden for få uger til måneder, men nogle kan få varige synsforstyrrelser som nedsat kontrastfølsomhed og farvesyn. Risikoen for udvikling af MS afhænger af forekomsten af læsioner på MR-scanning.
