Relativ afferent pupil defekt (RAPD) er et klinisk fund, hvor den ene pupil reagerer svagere på lys end den anden, fordi den visuelle signalvej fra det ene øje er nedsat. Tilstanden er ikke en sygdom i sig selv, men et tegn på skade i synsnerven eller nethinden. RAPD opdages typisk ved en særlig lysreaktionstest hos øjenlægen og bruges til at vurdere forskelle i synsnervefunktionen mellem de to øjne.
Hvad er RAPD?
RAPD står for relativ afferent pupil defekt og beskriver en situation, hvor det ene øjes evne til at sende lysinformation til hjernen er nedsat i forhold til det andet øje. “Afferent” henviser til den del af synsbanen, der leder signalet fra øjet til hjernen. Ved RAPD er denne signalvej svækket i det ene øje, og det påvirker pupillernes reaktion på lys.
Fænomenet kan kun opdages ved sammenligning mellem de to øjne og kræver en særlig undersøgelsesteknik.
Hvordan opdages RAPD?
RAPD opdages ved den såkaldte swinging flashlight test, hvor en lyskilde flyttes hurtigt frem og tilbage mellem de to øjne. Normalt vil begge pupiller trække sig ens sammen uanset hvilket øje, der belyses. Ved RAPD vil pupillerne udvide sig let, når lyset rettes mod det påvirkede øje, fordi signalet herfra er svagere end fra det raske øje.
Patienten mærker som regel ikke selv nogen ændring i pupilstørrelse, og RAPD giver sjældent symptomer i sig selv.
Hvad kan forårsage RAPD?
RAPD er et tegn på, at den visuelle information fra det ene øje ikke når hjernen i normal styrke. Årsagerne kan være:
- Synsnervebetændelse (optikusneuritis): En betændelsestilstand i synsnerven.
- Trykpåvirkning af synsnerven: Fx fra en tumor eller blodkar i nærheden.
- Alvorlig nethindesygdom: Fx ved central arterieokklusion eller nethindeløsning.
- Traumer: Skade på øje eller synsnerve.
- Iskæmi: Manglende blodforsyning til synsnerven.
RAPD ses ikke ved uklarheder i hornhinden eller linsen alene, da disse ikke påvirker afferente signaler i samme grad.
Hvem kan have RAPD?
RAPD kan opstå i alle aldersgrupper og ses hos:
- Personer med sygdomme i synsnerven, fx optikusneuritis.
- Ældre patienter, hvor kredsløbsforstyrrelser kan være en risikofaktor for mange sydomme.
- Personer med traumer eller nethindelidelser, hvor det ene øje er væsentligt mere påvirket end det andet.
Det er vigtigt at understrege, at RAPD kun forekommer, når der er en markant forskel mellem øjnene – det ses ikke ved symmetrisk sygdom i begge øjne.
Hvornår bør RAPD vurderes nærmere?
RAPD er ikke noget, man selv opdager, men det kan være et vigtigt fund i forbindelse med:
- Pludseligt eller gradvist nedsat syn på det ene øje.
- Mistanke om sygdom i synsnerven.
- Traumer mod øjet eller øjenhulen.
- Udredning af uensartet synstab.
Ved undersøgelse sammenholder øjenlægen pupilreaktion, synsstyrke og synsfelt med øvrige fund for at finde årsagen til RAPD. I mange tilfælde suppleres med yderligere skanning eller prøver.
