Orbital cellulit er en alvorlig bakteriel infektion, der rammer øjehulen (orbita) bag øjenlågets orbital septum. I modsætning til den overfladiske preseptal cellulit – som begrænser sig til huden og det bløde væv foran septumet – spreder orbital cellulit sig til selve øjehulens indhold og kan true både synet og livet. Tilstanden kræver akut hospitalsindlæggelse, intravenøs antibiotikabehandling og tæt overvågning.
Hvad er orbital cellulit?
Orbital cellulit (postseptal cellulit) er en infektion beliggende bag orbital septum – den bindevet'splade, der adskiller øjenlågets bløde væv fra øjehulens indhold. Infektionen involverer fedt, muskler og bindevæv i orbita og kan i alvorlige tilfælde komprimere synsnerven eller sprede sig til de nærliggende bihuler, hjernen eller sinus cavernosus. Tilstanden skal altid skelnes fra preseptal cellulit, som er langt hyppigere og kan behandles ambulant.
Sygdomsudvikling
Den hyppigste årsag er spredning fra en nabostruktur – typisk en bihuleinfektion (sinusitis), særligt fra sinus ethmoidalis, som grænser direkte op til den mediale orbitavæg. Infektionen kan også opstå efter traume mod øjeområdet, kirurgi eller som komplikation til betændelse i tåresækken (dakryocystitis). Hos børn er sinogen ophav hyppigst; hos voksne ses hyppigere odontogent ophav eller direkte spredning efter trauma. Bakterierne trænger gennem eller langs benet ind i orbita og udløser en progressiv inflammatorisk reaktion.
Forekomst
Orbital cellulit er en relativt sjælden, men potentielt livstruende tilstand. Den ses hyppigst hos børn og unge i forbindelse med sinusitis, men kan optræde i alle aldersgrupper. Preseptal cellulit er langt hyppigere og ses primært hos børn under 5 år. Begge tilstande opstår oftest i vinterhalvåret, svarende til højsæsonen for infektioner i de øvre luftveje og bihuler.
Risikofaktorer
Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle orbital cellulit:
- Sinusitis — specielt ethmoiditis er den vigtigste disponerende faktor, særligt hos børn.
- Immunsuppression — diabetikere og immunsvækkede patienter er særligt udsatte for alvorlige forløb.
- Øjetraume — penetrerende skader kan introducere bakterier direkte i orbita.
- Dakryocystitis — betændelse i tåresækken (dakryocystitis) kan brede sig postseptalt.
- Tandinfektioner — odontogene abscesser kan sprede sig til orbita via de tilgrænsende strukturer.
Diagnostik
Klinisk skelnes orbital cellulit fra preseptal cellulit ved tilstedeværelse af proptose (eksoftalmus), smertefulde eller begrænsede øjenbevægelser (smerte ved øjenbevægelse), nedsat syn eller relativ afferent pupildefekt (RAPD) og kemose (hævet konjunktiva). CT-scanning af orbita og bihuler er obligatorisk ved mistanke og afslører evt. subperiostal eller orbital abscesdannelse. MR-scanning anvendes ved mistanke om intrakraniel spredning.
Behandling
Behandlingen kræver akut hospitalsindlæggelse og tæt tværfagligt samarbejde:
- Intravenøs antibiotikabehandling — bred-spektrum antibiotika rettet mod de hyppigste agens (Streptococcus, Staphylococcus, anaerobe). Behandlingen justeres efter dyrkningssvar.
- Kirurgisk dræning — ved subperiostal eller orbital absces er kirurgisk dræning nødvendig for at evakuere pus og sikre hurtig bedring.
- Bihulekirurgi — funktionel endoskopisk sinuskirurgi (FESS) udføres ofte parallelt ved sinogen årsag.
- Tæt monitorering — synskarphed, pupilreaktion og øjenmotilitæt monitoreres løbende; forværring indikerer behov for akut kirurgi.
Prognose
Med tidlig diagnostik og adækvat antibiotikabehandling er prognosen generelt god. Alvorlige komplikationer som sinus cavernosus-trombose, meningitis, hjerneabsces eller synstab er sjældne, men forekommer ved forsinket behandling. Børn med orbital cellulit behandlet rettidigt restituterer typisk fuldstændigt. Voksne med underliggende disponerende tilstande har en mere variabel prognose.
