Betændelse i tåresækken (dakryocystitis) er en betændelsestilstand i tåresækken, som ligger mellem øjets indre øjenkrog og næsen. Sygdommen opstår typisk, når tårekanalen, der dræner tårevæsken fra øjet ned mod næsen, bliver blokeret, hvilket fører til ophobning af bakterier og udvikling af infektion. Dakryocystitis viser sig som en smertefuld hævelse, rødme og varmefølelse ved øjets indre øjenkrog, ofte ledsaget af pussekretion og øget tåreflåd. Tilstanden behandles med antibiotika og evt. kirurgisk åbning af tårekanalen.

Sygdomsudvikling

Dakryocystitis udvikles typisk som følge af en blokering af tårekanalen, der normalt fører overskydende tårevæske væk fra øjet og ned mod næsen. Når denne kanal blokeres, kan tårevæske samle sig i tåresækken, hvilket giver et ideelt miljø for bakterier at formere sig.

Infektionen er oftest forårsaget af bakterier som stafylokokker, streptokokker eller pneumokokker. Betændelsen fører til hævelse, rødme, smerte og i visse tilfælde pus, der spontant kan komme ud ved tryk eller gnidning omkring tåresækken.

Ubehandlet kan betændelsen sprede sig og resultere i kroniske infektioner, tilbagevendende episoder eller mere alvorlige komplikationer som abscesdannelse.

Forekomst

Dakryocystitis kan forekomme i alle aldre, men ses især hos to grupper:

  • Små børn, især spædbørn, hvor tårekanalen endnu ikke er fuldt åbnet (medfødt tårekanalsstenose).
  • Ældre voksne, hvor tårekanalen bliver mere snæver eller blokeret på grund af aldersrelaterede forandringer, tidligere infektioner eller arvæv.

Kvinder rammes oftere end mænd, sandsynligvis på grund af anatomiske forskelle.

Risikofaktorer

De vigtigste risikofaktorer for at udvikle dakryocystitis er:

  • Blokering eller snævring af tårekanalen: Dette kan være medfødt (hos spædbørn) eller erhvervet (på grund af infektioner, traumer, tidligere operationer eller aldersrelaterede forandringer).
  • Tidligere episoder af tårekanalinfektioner: Gentagne infektioner øger risikoen for varig blokering af tårekanalen.
  • Kroniske betændelsestilstande i næse og bihuler: Kan bidrage til, at tårekanalen blokeres.
  • Alder: Ældre voksne har større risiko på grund af naturlige aldersforandringer.
  • Kvinder: Øget risiko på grund af smallere tårekanaler end hos mænd.

Diagnostik

Diagnosen dakryocystitis stilles normalt let ved en klinisk øjenundersøgelse. Typiske symptomer og tegn er:

  • Synlig hævelse, rødme og varme i området mellem øjets indre øjenkrog og næsen.
  • Ømhed og smerter ved berøring.
  • Tåreflåd og eventuelt pussekretion ved let tryk på tåresækken.

For at finde årsagen til blokeringen vil lægen undertiden supplere med:

  • Podning af sekret, hvis der er pus, for at bestemme typen af bakterier.
  • Undersøgelse af tårekanalerne (tårevejsundersøgelse eller skylning), når betændelsen er faldet til ro.
  • Billeddiagnostik (CT- eller MR-scanning) kan være relevant ved tvivl om diagnosen eller mistanke om absces.

Behandling

Behandling af dakryocystitis fokuserer på at bekæmpe infektionen og genoprette normal drænage af tårevæsken.

  • Akut behandling med antibiotika: Oralt antibiotika bruges altid ved akut infektion, da lokal behandling alene sjældent er tilstrækkelig. Varme omslag og smertestillende medicin lindrer desuden symptomerne.
  • Kirurgisk behandling: Ved kronisk eller tilbagevendende dakryocystitis, eller hvis tårekanalen er helt blokeret, anbefales operation. Den mest almindelige operation hedder dakryocystorhinostomi (DCR), hvor der skabes en ny forbindelse mellem tåresækken og næsehulen, så tårevæsken igen kan løbe frit.
  • Hos spædbørn kan tilstanden ofte behandles med blid massage over tårekanalen. Hvis dette ikke hjælper, kan det være nødvendigt med sondebehandling (sondering) for at åbne tårekanalen.

Prognose

Prognosen ved dakryocystitis er generelt god, hvis behandling sættes hurtigt i gang. Akutte infektioner kan effektivt behandles med antibiotika, og kirurgisk behandling (DCR-operation) har høj succesrate.