Normaltryks glaukom er en type grøn stær, hvor synsnerven bliver beskadiget, selvom øjentrykket ligger inden for det normale område. Sygdommen fører til gradvist synstab – typisk i synsfeltets yderområder – og kan i værste fald føre til blindhed. Normaltryksglaukom minder om andre typer glaukom, men adskiller sig ved, at øjentrykket ikke er forhøjet. Det gør sygdommen vanskeligere at opdage, fordi der ofte ikke er tydelige symptomer i starten. Tidlig diagnose og behandling er vigtig for at bevare synet.
Sygdomsudvikling
Selvom øjentrykket hos personer med normaltryks glaukom ligger inden for det normale område for almenbefolkningen (5–21 mmHg), tåler synsnerven ikke dette tryk. Man mener, at synsnerven hos disse personer er mere sårbar – enten pga. nedsat blodforsyning, ændret trykfølsomhed eller andre individuelle faktorer.
Over tid medfører det skade på synsnerven, og synsfeltet begynder at snævres ind. Skaden sker langsomt og uden smerter. De fleste bemærker det først, når synet allerede er væsentligt påvirket.
Forekomst
Normaltryksglaukom udgør en betydelig andel af glaukomtilfælde – særligt i Asien, men også i Europa. I Danmark ses det især hos ældre personer, kvinder og personer med lavt blodtryk.
Sygdommen kan ramme begge øjne, ofte i forskellig grad, og udvikler sig som regel langsomt. Mange patienter får diagnosen i forbindelse med rutineundersøgelse hos øjenlæge.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for normaltryks glaukom inkluderer:
- Alder over 60 år
- Arvelig disposition for glaukom
- Lavt blodtryk – især om natten
- Migræne eller kolde hænder og fødder (vasospasme)
- Søvnapnø eller andre kredsløbsforstyrrelser
- Tynd hornhinde – kan få trykket til at fremstå lavere, end det reelt er
- Hjerte-kar-sygdom
Diagnostik
Diagnosen kræver en grundig øjenundersøgelse og udelukkelse af andre årsager til synsnerveskade. Da trykket er normalt, kan sygdommen overses uden detaljeret undersøgelse.
Typiske undersøgelser omfatter:
- Synsfeltsundersøgelse – for at finde karakteristiske udfald
- Undersøgelse af øjet med spaltelampe og fundoskopi
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – måler tykkelsen af nethindens nervelag og vurderer synsnerveskade
- Måling af øjentryk (tonometri) – for at vurdere trykket og følge det over tid og med behandling
- Måling af hornhindetykkelse, da det påvirker trykmålingens nøjagtighed
Sygdommen stilles ofte ud fra en kombination af normale trykmålinger og tegn på synsnerveskade.
Behandling
Målet med behandlingen er at sænke trykket yderligere, selvom det allerede er normalt. Studier har vist, at dette kan bremse eller standse sygdommens udvikling.
Behandlingsmuligheder omfatter:
- Øjendråber, der enten nedsætter produktionen af kammervand eller øger dræningen
- Laserbehandling (SLT) – kan bruges som alternativ eller supplement til dråber
- Operation, f.eks. med trabekulektomi eller dræn, hvis trykket ikke kan sænkes tilstrækkeligt med laser og medicin
- Livsstilsændringer – f.eks. undgå blodtryksfald om natten, hvis det vurderes relevant
- Behandling af eventuelle søvn- eller kredsløbsproblemer
Behandlingsmålet fastsættes individuelt og afhænger af graden af skade og sygdommens udvikling.
Prognose
Prognosen er god, hvis sygdommen opdages tidligt og trykket sænkes til et niveau, hvor synsnerven ikke længere tager skade. Mange patienter oplever aldrig svære synsproblemer, især hvis de følges tæt og behandlingen overholdes. Sygdommen skrider som regel langsomt frem, men uden behandling kan den føre til gradvist indsnævret synsfelt og i sidste ende betydeligt synstab. Da der ikke er symptomer i begyndelsen, er regelmæssig kontrol hos øjenlæge vigtig – særligt hvis man har risikofaktorer.
