Dakryostenose er en tilstand, hvor tårekanalen er forsnævret eller blokeret, hvilket forhindrer normal afløb af tårevæske fra øjet til næsehulen. Symptomerne inkluderer overdreven tåreflåd, tåreflåd ned ad kinden og tilbagevendende øjeninfektioner eller betændelse i tåresækken (dakryocystitis). Tilstanden er almindelig hos spædbørn (medfødt dakryostenose), men ses også hos voksne, især ældre, på grund af aldersrelaterede forandringer eller tidligere infektioner. Behandlingen hos spædbørn er ofte konservativ med massage, mens voksne typisk behandles kirurgisk. Prognosen er god, især ved tidlig og korrekt behandling.
Sygdomsudvikling
Tårekanalen dræner normalt overskydende tårevæske fra øjet ned til næsehulen. Ved dakryostenose opstår en forsnævring eller blokering af denne kanal. Hos spædbørn skyldes det oftest, at tårekanalen ikke er fuldt åbnet ved fødslen. Hos voksne kan forsnævringen opstå som følge af aldersrelateret bindevævsændring, infektion, inflammation, traumer eller tidligere kirurgiske indgreb.
Når tårekanalen er blokeret, ophobes tårevæsken i tåresækken, hvilket kan føre til overdreven tåreflåd ned ad kinden, irritation i øjet og øget risiko for bakterievækst med efterfølgende infektion (dakryocystitis).
Ubehandlet kan tilstanden føre til gentagne infektioner, kroniske gener og nedsat livskvalitet.
Forekomst
Dakryostenose er særligt almindelig blandt spædbørn, hvor op mod 5-10 % har en form for medfødt blokering eller snæverhed i tårekanalen. Hos de fleste spædbørn løser tilstanden sig selv i løbet af det første leveår.
Hos voksne øges risikoen med alderen, især efter 50-60 års alderen. Tilstanden ses lidt hyppigere hos kvinder end mænd, sandsynligvis på grund af anatomiske forskelle i tårekanalens struktur.
Risikofaktorer
Væsentlige risikofaktorer for udvikling af dakryostenose inkluderer:
- Medfødt blokering: Hyppig hos spædbørn.
- Alder: Aldersrelaterede forandringer som tab af elasticitet og bindevævsdannelse.
- Tidligere øjen- eller næseoperationer: Øger risikoen for arvæv og forsnævring.
- Tidligere infektioner: Kroniske infektioner eller gentagne episoder af betændelse i tårekanalerne.
- Ansigts- eller næsetraumer: Kan skade tårekanalen og skabe arvæv.
- Kronisk bihulebetændelse eller allergier: Kan bidrage til inflammation og blokering af tårekanalen.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved en grundig øjenundersøgelse hos øjenlægen, som typisk inkluderer:
- Vurdering af symptomer (overdreven tåreflåd, tilbagevendende infektioner).
- Klinisk undersøgelse med test af tårekanalens gennemløb (tårevejs-skylning med saltvand eller fluorescein-dråber).
- Hos spædbørn anvendes ofte udelukkende klinisk diagnose ud fra symptomer.
Behandling
Behandlingen af dakryostenose afhænger af patientens alder, sværhedsgrad og årsagen til forsnævringen.
- Spædbørn: Hos små børn er behandlingen typisk konservativ. Regelmæssig massage af tårekanalområdet hjælper med at åbne tårekanalen i løbet af de første levemåneder. Hvis tilstanden varer ud over barnets første leveår, kan en simpel procedure med sondering af tårekanalen være nødvendig.
- Voksne: Hos voksne er behandlingen oftest kirurgisk. Operationen kaldes dakryocystorhinostomi (DCR), hvor der etableres en ny kanal mellem tåresækken og næsehulen. Denne operation har en høj succesrate og genskaber normal drænage af tårevæsken.
- Antibiotisk behandling: Hvis der opstår infektion (dakryocystitis), skal dette behandles med antibiotika før en eventuel operation.
Prognose
Prognosen ved dakryostenose er generelt god:
- Hos spædbørn løser tilstanden sig ofte spontant inden for det første leveår. I tilfælde, hvor behandling er nødvendig (f.eks. sondering), er succesraten høj, og langt de fleste børn bliver symptomfri uden varige problemer.
- Hos voksne er kirurgisk behandling (DCR-operation) effektiv hos langt de fleste patienter. Efter en vellykket operation oplever patienterne markant forbedret livskvalitet og sjældent tilbagefald.
Ubehandlet dakryostenose kan føre til tilbagevendende infektioner, kronisk irritation af øjet og en betydeligt nedsat livskvalitet.