Sondering af tåreveje er en undersøgelse og samtidig behandling, som bruges til at afklare og eventuelt afhjælpe tilstopning i tåresystemet. Tårevejene dræner tårevæsken fra øjet til næsen, og hvis de er blokerede, kan det føre til konstant tåreflåd, irritation og øjeninfektioner. Ved sondering føres en tynd metaltråd – en sonde – forsigtigt gennem tårevejene for at vurdere, om der er passage, og i nogle tilfælde genskabe afløbet. Indgrebet er simpelt og foretages hos øjenlægen.

‍

Hvad er tårevejene?

Tårevejene består af små kanaler, der leder tårevæsken fra øjets indre øjenkrog til næsen. De vigtigste dele er:

  • Punktum – en lille åbning på øjenlågets kant, hvor tårerne drænes
  • Canaliculi – små kanaler, som leder væsken fra punktum til tåresækken
  • Tåresækken – en lille pose, der samler tårevæsken
  • Tårekanalen (ductus nasolacrimalis) – fører væsken videre ned i næsen

Når dette system fungerer, holdes øjets overflade fugtig uden overskydende tårer. Ved blokering bliver tårevæsken stående, og øjet løber i vand.

‍

Hvornår er sondering nødvendig?

Sondering bruges både til diagnose og behandling. Den kan være relevant ved:

  • Medfødt tårevejsstenose hos spædbørn
  • Vedvarende tåreflåd hos voksne
  • Tilbagevendende øjenbetændelser uden anden forklaring
  • Mistanke om forsnævring eller blokering efter traumer eller operationer

Hos spædbørn går tilstanden ofte over af sig selv, men ved fortsat tåreflåd efter 6–12 måneders alder overvejes sondering.

‍

Hvordan foregår sondering?

Sondering udføres ambulant og tager kun få minutter. Forløbet afhænger af, om patienten er barn eller voksen:

Hos børn:

  • Barnet får lokalbedøvende øjendråber.
  • En tynd, buet sonde føres forsigtigt gennem punktum og videre ned i tårevejene.
  • Nogle gange skylles med saltvand for at sikre passage.
  • Hos de helt små børn eller ved større børn der ikke kan medvirke til proceduren, kan man gennemføre det i fuld bedøvelse.

Hos voksne:

  • Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse.
  • Der kan bruges både sonde og skylning for at finde og evt. løsne en blokering.

Ved samtidig skylning kan øjenlægen se, om væsken løber frit ud i næsen eller løber tilbage i øjet, hvilket giver information om graden af blokering.

‍

Gør det ondt?

Nej – sondering er ikke smertefuldt, da området bedøves med dråber. Børn kan dog reagere med ubehag pga. berøring ved øjet, og derfor udføres sondering af børn under 2 år ofte i kortvarig fuld bedøvelse for at sikre ro og præcision.

Efter proceduren kan der være let svie, rødme og øget tåreflåd i nogle timer, men det forsvinder hurtigt.

‍

Hvad kan sonderingen vise?

Sondering og skylning giver følgende oplysninger:

  • Fuld passage: tårevejene er åbne – tåreflåd skyldes andre årsager
  • Delvis blokering: væsken kommer igennem, men langsomt
  • Fuld blokering: sonden kan ikke føres ned, og væske presses tilbage i øjet

Ved delvis eller fuld blokering kan behandlingen udvides med gentagen skylning eller udvidelse af kanalen (dilatation).

‍

Hvornår virker behandlingen?

Hos spædbørn med medfødt tårevejsblokering er succesraten høj – op til 90 % opnår normal passage efter én sondering, især hvis det foretages inden 1-årsalderen. Hos voksne afhænger effekten af årsagen til blokeringen. Hvis sondering ikke er tilstrækkelig, kan andre behandlinger være nødvendige, fx:

  • Gentagen sondering
  • Indlæg af silikoneslange i tårevejene
  • Operation (dacryocystorhinostomi, DCR)

‍

Hvilke risici er der?

Sondering er et skånsomt og lavrisikoindgreb. Mulige, men sjældne bivirkninger kan være:

  • Forbigående rødme og irritation
  • Let blødning fra punktum
  • Kortvarig øjenbetændelse (forebygges ofte med antibiotikadråber)
  • Fejlplacering af sonden (meget sjældent ved erfarne øjenlæger)

Ved korrekt teknik er alvorlige komplikationer meget sjældne.

‍

Hvad sker der efter sondering?

Efter sondering:

  • Man kan opleve forbigående tåreflåd eller øget sekretion
  • Kontrol planlægges for at vurdere effekten

Hvis symptomerne vender tilbage, kan sondering gentages eller suppleres med yderligere behandling.

‍

Er sondering altid nok?

Hos spædbørn er sondering ofte nok til at løse problemet. Hos voksne kan det være et diagnostisk skridt, hvor man efterfølgende vælger mere målrettet behandling, afhængigt af hvor blokeringen sidder. Ved kroniske tilfælde, fx efter betændelse eller skade, kan kirurgisk åbning mellem tåresæk og næsehule (DCR) være nødvendig for varig løsning.