Neovaskulært glaukom er en alvorlig form for grøn stær, hvor nye, unormale blodkar vokser frem i øjets afløbssystem og forhindrer den naturlige dræning af væske fra øjet. Det fører til en kraftig stigning i øjentrykket, som kan skade synsnerven og føre til smerter og hurtigt synstab. Sygdommen opstår som en følge af andre øjensygdomme, som har givet langvarig iltmangel i nethinden – for eksempel ved blodpropper i øjet eller fremskreden diabetes.
Sygdomsudvikling
Når øjets nethinde udsættes for langvarig iltmangel, reagerer kroppen ved at danne nye blodkar i et forsøg på at forbedre blodforsyningen. Disse blodkar er skrøbelige og vokser ind på steder, hvor de ikke hører til – for eksempel i regnbuehinden og i kammervinklen, hvor øjets væske normalt drænes ud.
De unormale blodkar blokerer drænkanalerne og danner ofte bindevæv, som trækker i strukturerne og lukker vinklen helt. Det fører til en hurtig og kraftig stigning i øjets tryk. Dette kan give kraftige smerter, rødme, sløret syn og i svære tilfælde kvalme. Hvis trykket ikke hurtigt sænkes, kan synsnerven tage uoprettelig skade.
Forekomst
Neovaskulært glaukom er en relativt sjælden, men meget alvorlig type af glaukom. Den ses især hos personer med sygdomme, der giver nethindeiskæmi – altså mangel på ilt i nethinden.
Risikofaktorer
Tilstanden ses typisk som komplikation til:
- Centralveneokklusion
- Centralarterieokklusion
- Proliferativ diabetisk retinopati
- Nethindeløsning
- Okulær iskæmisk syndrom
- Strålebehandling mod øjensvulster
- Kraftige øjentraumer
- Inflammatoriske øjensygdomme
Personer med dårlig reguleret diabetes har særlig høj risiko for at udvikle neovaskulært glaukom.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge og kræver grundig undersøgelse af både tryk og de indvendige strukturer i øjet.
De vigtigste undersøgelser omfatter:
- Måling af øjentryk (tonometri) – som typisk er meget forhøjet
- Spaltelampeundersøgelse – hvor nye blodkar på regnbuehinden (rubeosis iridis) kan ses
- Undersøgelse af kammervinklen (gonioskopi) – viser, om vinklen er lukket af blodkar og arvæv
- Undersøgelse af nethinden – for at finde årsagen (f.eks. blodprop eller diabetisk retinopati)
- Fluorescein angiografi (FA) – kan være relevant i visse tilfælde for at undersøge blodgennemstrømningen i nethinden
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – bruges til at vurdere evt. hævelse i nethinden eller skade på synsnerven
Symptomerne – smerter, rødt øje og hurtigt synstab – giver ofte anledning til akut henvisning.
Behandling
Behandlingen sigter både mod at sænke det forhøjede tryk og behandle den underliggende årsag til neovaskulariseringen.
Vigtige behandlingsformer inkluderer:
- Anti-VEGF-injektioner i øjet – dæmper dannelsen af nye blodkar
- Laserbehandling af nethinden (panretinal fotokoagulation) – fjerner de områder, der danner signaler om iltmangel
- Tryksænkende øjendråber og evt. tabletter
- Steroidbehandling – hvis der er inflammation
- Tryksænkende operation, fx indsættelse af dræn (shunt) eller cyklodestruktion, hvis medicin ikke er tilstrækkelig
Behandlingen tilpasses individuelt og kræver ofte tæt opfølgning over lang tid.
Prognose
Prognosen for synet afhænger i stor grad af underliggende diagnose. I mange tilfælde gør den underliggende sygdom, at synet allerede er betydeligt nedsat. Smerterne kan ofte lindres med behandling, selv hvis synet ikke kan reddes. Tidlig indsats ved underliggende sygdom – som ved diabetisk retinopati – er den bedste måde at forebygge neovaskulært glaukom på.
