Centralveneokklusion er en øjensygdom, hvor den store vene, som fører blod væk fra nethinden, bliver afklemt. Nethinden er det lysfølsomme lag bagerst i øjet, og den er afhængig af en stabil blodgennemstrømning for at fungere. Når blodet ikke kan løbe frit væk, ophobes væske og blod i nethinden, hvilket kan føre til hævelse, blødninger og synstab. Centralveneokklusion er en alvorlig tilstand, der oftest rammer ét øje ad gangen og især forekommer hos ældre mennesker eller personer med sygdomme i blodkar og kredsløb. Behandling kan hjælpe med at begrænse synstab, men resultatet afhænger af sygdommens sværhedsgrad.

‍

Sygdomsudvikling

Sygdommen opstår, når blodgennemstrømningen i den centrale vene i nethinden bliver delvist eller helt stoppet, oftest på grund af åreforkalkning eller tryk fra en nærliggende arterie. Når venen bliver afklemt, stiger trykket i nethindens blodkar, og der opstår små blødninger, væskeudtrædning og hævelse – især i makula (den gule plet), som er ansvarlig for det skarpe syn.

Der findes to former for centralveneokklusion:

  • Ikke-iskæmisk form – den mildere variant, hvor blodforsyningen er delvist bevaret
  • Iskæmisk form – en alvorligere variant med omfattende blodmangel i nethinden og større risiko for synstab og komplikationer

I svære tilfælde kan sygdommen føre til nydannelse af skrøbelige blodkar, som kan give yderligere blødninger og forhøjet tryk i øjet (sekundær grøn stær).

‍

Forekomst

Centralveneokklusion forekommer hyppigst hos personer over 60 år og ses lidt oftere hos mænd end hos kvinder. Den rammer som regel kun det ene øje, men personer med høj risiko kan få samme tilstand i det andet øje senere. Sygdommen er næsthyppigste årsag til blodkarsygdom i nethinden efter grenveneokklusion, men har typisk et mere alvorligt forløb.

Forekomsten stiger med alderen og er tæt forbundet med sygdomme, der påvirker blodkar og kredsløb.

‍

Risikofaktorer

Centralveneokklusion skyldes som regel en kombination af alder og sygdomme, som skader blodkar eller påvirker blodets evne til at strømme frit. De mest almindelige risikofaktorer er:

  • Forhøjet blodtryk
  • Diabetes
  • Forhøjet kolesterol
  • Åreforkalkning (aterosklerose)
  • Glaukom (grøn stær) – især hvis øjentrykket er forhøjet
  • Blodpropstendens eller forstyrrelser i blodets størkning
  • Rygning

God kontrol med disse risikofaktorer kan reducere risikoen for sygdommen og for, at den rammer det andet øje.

‍

Diagnostik

Diagnosen stilles af en øjenlæge ved en grundig undersøgelse af nethinden. Symptomerne opstår typisk pludseligt og består af synssløring, forvrængning eller pludselig nedsat syn, afhængigt af hvor meget nethinden er ramt.

Undersøgelserne omfatter:

‍

Behandling

Der findes ikke en behandling, der kan åbne den afklemte vene igen, men der kan gøres meget for at dæmpe hævelse og forhindre komplikationer. Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad og tilstedeværelsen af hævelse eller nydannede blodkar.

De vigtigste behandlingsmuligheder er:

  • Øjensprøjter med anti-VEGF-medicin, som mindsker væske og forhindrer nydannelse af blodkar
  • Steroider (binyrebarkhormon) i øjet – kan anvendes i visse tilfælde, især hvis anti-VEGF ikke virker
  • Laserbehandling, hvis der dannes nye blodkar eller opstår træk på nethinden
  • Behandling af underliggende sygdomme, især blodtryk, kolesterol og blodsukker

Ofte kræves gentagne behandlinger og løbende kontrol med syn og nethinde.

‍

Prognose

Prognosen afhænger af typen af centralveneokklusion. Ved ikke-iskæmisk form kan synet stabiliseres eller forbedres, især hvis hævelse i makula kan behandles effektivt. Ved iskæmisk form er risikoen for varigt synstab større, der kan opstå komplikationer som nydannede blodkar og forhøjet tryk i øjet, og en evt. behandling giver sjældent en bedring men kan i visse tilfælde hjælpe med at stabilisere tilstanden. Det perifere syn bevares som regel, men det centrale syn kan være svært påvirket, især hvis makula er hårdt ramt.