Grenveneokklusion er en øjensygdom, hvor en af de mindre blodårer, som fører blod væk fra nethinden, bliver delvist eller helt afklemt. Nethinden er det lysfølsomme væv bagerst i øjet, som er afhængigt af en stabil blodforsyning for at fungere normalt. Når en vene bliver afklemt, ophobes blod og væske, hvilket kan skade nethinden og føre til sløret syn eller synstab. Sygdommen rammer oftest ældre mennesker og opstår typisk som følge af åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller diabetes. Behandlingen sigter mod at kontrollere væskeansamling og bevare synet bedst muligt.
Sygdomsudvikling
Grenveneokklusion opstår, når blodgennemstrømningen i en af nethindens mindre vener afklemmes. Det sker oftest der, hvor en vene og en arterie krydser hinanden, og den hårdere arterie kan klemme venen af, især hvis der er åreforkalkning. Når blodet ikke kan strømme frit væk, stiger trykket i venen, og der opstår blødninger og væskeophobning i det omkringliggende nethindevæv.
Afhængigt af hvor okklusionen sidder, og hvor stort et område af nethinden der påvirkes, kan sygdommen føre til lettere synssløring eller alvorligt centralt synstab, især hvis makula (den gule plet) bliver ramt af væske eller hævelse. I nogle tilfælde dannes nye, skrøbelige blodkar (neovaskularisering), som kan give yderligere komplikationer.
Forekomst
Grenveneokklusion er den næsthyppigste blodkarrelaterede øjensygdom efter centralveneokklusion. Sygdommen ses især hos personer over 60 år og rammer mænd og kvinder lige ofte. Det ene øje rammes typisk ad gangen, men personer med høj risiko kan senere få samme sygdom i det andet øje.
Forekomsten stiger med alderen og med tilstedeværelsen af sygdomme, der påvirker blodkarrene.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for grenveneokklusion er sygdomme, der skader blodkar og kredsløbet. De samme risikofaktorer som for blodpropper i kroppen spiller en rolle i øjet.
Typiske risikofaktorer:
- Forhøjet blodtryk
- Diabetes
- Åreforkalkning
- Forhøjet kolesterol
- Glaukom (grøn stær) – forhøjet tryk i øjet
- Blodpropper eller tendens til øget blodstørkning
- Rygning
Behandling og reduktion af disse risikofaktorer kan mindske risikoen for at udvikle sygdommen – eller for, at den opstår i det andet øje.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge ved en grundig undersøgelse af nethinden, ofte efter udvidelse af pupillen.
De vigtigste undersøgelser er:
- Synstest, hvor synsstyrken måles
- Undersøgelse af nethinden med spaltelampe og linse, hvor blødninger og hævelse kan ses
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – bruges til at måle væske og hævelse i makula
- Optisk kohærens tomografi angiografi (OCT angiografi), hvormed blodkarrenes tilstand i nethinden kan vurderes
- Fluorescein angiografi (FA) kan bruges i udvalgte tilfælde, hvor et farvestof sprøjtes ind i en blodåre for at vurdere blodgennemstrømningen igennem karrene
Undersøgelserne bruges også til at vurdere, om der er risiko for komplikationer som nye blodkar (neovaskularisering).
Behandling
Behandlingen afhænger af, om der er væske i makula eller tegn på nye blodkar. Hvis synet ikke er påvirket, og der ikke er voldsom væske, kan lægen vælge at observere tilstanden uden behandling. I andre tilfælde er behandling nødvendig for at bevare synet og forhindre komplikationer.
Behandlingsmuligheder:
- Øjensprøjter med anti-VEGF-medicin – dæmper hævelse og forhindrer dannelse af nye blodkar
- Steroidinjektioner – kan anvendes ved svær væske eller hvis anden behandling ikke virker
- Laserbehandling – bruges i visse tilfælde for at forhindre blødninger fra nye blodkar
- Behandling af underliggende sygdomme – f.eks. blodtryk, kolesterol og blodsukker
Behandlingen kræver ofte flere øjensprøjter over måneder og løbende kontrol med syn og OCT-scanning.
Prognose
Mange personer med grenveneokklusion bevarer et rimeligt syn, enten med behandling eller med observation. Komplikationer som arvæv, nye blodkar eller gentagne blødninger, der kan forekomme i sjældne tilfælde, kan dog føre til nedsat syn. Det perifere syn bevares som regel, så orientering og daglige aktiviteter fortsat er mulige.
