Proliferativ diabetisk retinopati er en alvorlig komplikation til diabetes, hvor nethindens blodkar vokser unormalt og kan føre til blødninger, arvævsdannelse og i sidste ende synstab. Sygdommen udvikler sig gradvist og rammer typisk personer med længerevarende eller dårligt reguleret diabetes. Behandlingen består primært af laserterapi, anti-VEGF-injektioner og kirurgiske indgreb ved fremskreden sygdom.

‍

Sygdomsudvikling

Ved proliferativ diabetisk retinopati opstår der iltmangel i nethinden som følge af diabetesrelaterede skader på blodkarrene. Kroppen reagerer ved at danne nye blodkar (neovaskularisation), men disse er skrøbelige og har en tendens til at bløde i glaslegemet. De nydannede kar kan trække nethinden løs og forårsage alvorligt synstab.

‍

Forekomst

Proliferativ diabetisk retinopati forekommer hos personer med både type 1 og type 2 diabetes, især hvis sygdommen har varet i mange år. Risikoen øges med dårlig blodsukkerkontrol og samtidig tilstedeværelse af andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk og nyresygdom.

‍

Risikofaktorer

Flere faktorer kan øge risikoen for udvikling af proliferativ diabetisk retinopati:

  • Langvarig diabetes: Risikoen stiger med antallet af år, man har haft sygdommen.
  • Dårlig blodsukkerkontrol: Højt blodsukkerniveau skader blodkarrene i nethinden.
  • Forhøjet blodtryk: Kan forværre skaderne på blodkarrene.
  • Nyresygdom: Diabetisk nefropati kan øge risikoen for øjensygdomme.
  • Graviditet: Kan fremskynde udviklingen af diabetisk retinopati hos kvinder med diabetes.

‍

Diagnostik

Diagnosen stilles ved en øjenundersøgelse, der typisk inkluderer:

‍

Behandling

Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad og kan omfatte:

  • Laserkoagulation: Anvendes til at reducere iltmanglen i nethinden og forhindre vækst af unormale blodkar.
  • Anti-VEGF-injektioner: Benyttes til at reducerer hævelse i nethinden, og kan i visse tilfælde hjælpe med at hæmme dannelsen af nye blodkar.
  • Vitrektomi: Kirurgisk fjernelse af blod og arvæv fra glaslegemet ved fremskreden sygdom.

‍

Prognose

Prognosen for proliferativ diabetisk retinopati afhænger af sygdommens stadium og behandlingens effektivitet. Tidlig behandling kan reducere risikoen for alvorligt synstab, men i fremskredne tilfælde kan synet være svært påvirket trods behandling. I Danmark har vi et diabetes øjenscreeningsprogram, hvor man hos en praktiserende øjenlæge eller evt. via et sygehus kan få taget billeder af nethinden med jævne mellemrum (mellem 3 måneder og 4 år, afhængig af nethindens status) således at en behandlingskrævende tilstand kan fanges rettidigt. Har man diabetes, og ikke går hos en øjenlæge, bør man opsøge en praktiserende øjenlæge for at indgå i det danske øjenscreeningsprogram.