Retinal veneokklusion er en øjensygdom, der opstår, når en vene i nethinden afklemmes, hvilket fører til blødninger og væskeophobning i nethinden. Tilstanden kan resultere i pludseligt synstab eller gradvis forværring af synet. Retinal veneokklusion kan inddeles i centralveneokklusion og grenveneokklusion, afhængigt af hvor blokeringen optræder. Behandlingen fokuserer på at mindske komplikationer og forbedre synet gennem medicinske injektioner, laserterapi og kontrol af underliggende risikofaktorer.
Sygdomsudvikling
Retinal veneokklusion opstår, når blodgennemstrømningen i en af nethindens vener hindres, hvilket medfører en ophobning af blod og væske i nethinden. Dette kan forringe nethindens funktion og føre til synstab. Centralveneokklusion rammer den store vene i nethinden, mens grenveneokklusion rammer mindre forgreninger. Begge tilstande kan føre til synsforringelse, men centralveneokklusion er ofte mere alvorlig.
Forekomst
Retinal veneokklusion er den anden mest almindelige vaskulære øjensygdom efter diabetisk retinopati. Forekomsten stiger med alderen, og tilstanden ses hyppigst hos personer over 50 år. Grenveneokklusion er mere almindelig end centralveneokklusion. Risikoen er størst hos personer med underliggende karsygdomme.
Risikofaktorer
Flere faktorer øger risikoen for retinal veneokklusion:
- Højt blodtryk: Den vigtigste risikofaktor, der kan beskadige blodkarrene i øjet.
- Diabetes: Øger risikoen for blodpropper i nethinden.
- Forhøjet kolesterol: Bidrager til åreforkalkning, som kan blokere venerne.
- Hjertesygdomme: Forringet blodcirkulation kan øge risikoen.
- Glaukom: Øget tryk i øjet kan påvirke blodgennemstrømningen.
- Rygning: Skader blodkarrene og forøger risikoen for blodpropper.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved en grundig øjenundersøgelse, herunder:
- Oftalmoskopi: Undersøgelse af nethinden for blødninger og hævelser.
- Optisk kohærens tomografi (OCT): Scanner nethinden for væskeophobning.
- Angiografiske undersøgelser med OCT-angiografi eller fluorescein angiografi (FA) kan i nogle tilfælde være nødvendige.
Behandling
Milde tilfælde kan ses an uden øjenbehandling. Ved behov for øjenbehandling kan man overveje:
- Anti-VEGF-injektioner: Medicin som hæmmer karlækage og reducerer hævelse i nethinden.
- Kortikosteroid-injektioner: Kan være en behandlingsform for behandlingsresistente tilfælde.
- Laserbehandling: Kan anvendes ved neovaskularisation eller betydelig iskæmi.
Uanset valg af behandling anbefales kontrol af blodtryk, blodsukker og kolesterol for dels at forebygge fremtidige tilfælde af veneokklusioner men også identificere evt. andre sygdomme, som måtte kræve behandling.
Prognose
Prognosen afhænger af sygdommens sværhedsgrad. Nogle patienter bevarer et brugbart syn, mens andre oplever varigt synstab. Kontrol af risikofaktorer nedsætte risikoen for at sygdommen sætter sig på begge øjne, og har potentiale til at bedre forløbet.
