Okulær iskæmisk syndrom er en sjælden, men alvorlig øjensygdom, der opstår, når blodtilførslen til øjet er stærkt nedsat. Det skyldes ofte en forsnævring eller blokering af halspulsåren, som fører blod til både øje og hjerne. Når øjet ikke får tilstrækkeligt med ilt og næring, kan der opstå synsforstyrrelser, øjensmerter og i værste fald varigt synstab. Sygdommen ses primært hos ældre personer med åreforkalkning og forhøjet risiko for blodpropper. Okulær iskæmisk syndrom er ikke kun en øjensygdom, men et vigtigt tegn på alvorlig kredsløbssygdom, som også øger risikoen for slagtilfælde.
Sygdomsudvikling
Sygdommen opstår, når der er en betydelig indsnævring (ofte over 90 %) i halspulsåren, som forsyner øjet og hjernen med blod. Den nedsatte blodtilførsel til øjets strukturer fører til iltmangel (iskæmi) i både nethinde, regnbuehinde og synsnerven. Det kan give en række symptomer og forandringer, både i forreste og bageste del af øjet.
Nethinden reagerer følsomt på blodmangel, og der kan opstå små blødninger, hævelse og funktionsnedsættelse. Over tid kan øjets egne blodkar forsøge at kompensere ved at danne nye, skrøbelige blodkar (neovaskularisering), som kan bløde og føre til yderligere komplikationer – herunder forhøjet tryk i øjet (sekundær grøn stær).
Forekomst
Okulær iskæmisk syndrom er en sjælden tilstand, men forekommer næsten udelukkende hos personer over 60 år. Den ses hyppigst hos mænd og hos personer med kendt hjerte-kar-sygdom. I mange tilfælde rammes kun det ene øje, men fordi årsagen er en generel sygdom i kredsløbet, har patienten ofte også symptomer fra hjernen eller andre dele af kroppen.
Sygdommen kan i nogle tilfælde være det første tegn på en alvorlig forsnævring af halspulsåren og skal derfor altid tages meget alvorligt.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for okulær iskæmisk syndrom er de samme som for blodprop i hjertet eller hjernen. Det drejer sig især om:
- Åreforkalkning (aterosklerose)
- Forhøjet blodtryk
- Forhøjet kolesterol
- Diabetes
- Rygning
- Hjerte-kar-sygdomme
- Tidligere slagtilfælde eller TCI (forbigående blodprop i hjernen)
Jo flere af disse faktorer en person har, desto større er risikoen for at udvikle alvorlige kredsløbsproblemer, herunder i øjet.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge, der kan henvise til andre læger mhp. undersøgelse af andre risikofaktorer. Undersøgelserne kan omfatte:
- Undersøgelse af nethinden – med typiske fund som små blødninger, blege områder og nye blodkar
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – viser væske eller skader i nethindens lag
- Blodtryksmåling og blodprøver
- Ultralydsundersøgelse af halspulsårerne – for at vurdere graden af forsnævring
Behandling
Behandlingen af okulær iskæmisk syndrom handler om at forbedre blodtilførslen til øjet og samtidig forebygge slagtilfælde og andre komplikationer. Beslutning om forskellige behandlingstiltag handler også om at vurdere risici ved forskellige behandlingstiltag. Mulige tiltag:
- Medicinsk behandling af risikofaktorer – blodtryksmedicin, kolesterolsænkende og blodfortyndende midler
- Kirurgisk behandling af halspulsåren, f.eks. udskrabning (endarterektomi) eller ballonudvidelse med stent
- Øjensprøjter med anti-VEGF-medicin, hvis der dannes nye blodkar i øjet
- Laserbehandling, hvis der er høj risiko for blødning eller grøn stær
- Smertelindring, hvis patienten har øjensmerter
Behandlingen sigter mod at beskytte både øjet og hjernen og forebygge yderligere skader.
Prognose
Prognosen ved okulær iskæmisk syndrom afhænger af, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, øjets tilstand og patientens samlede hjerte-kar-sundhed. Det syn, der allerede er mistet, kan sjældent genskabes. Behandlingstiltag kan være en faktor i at bremse en yderligere forværring og forebygge alvorlige komplikationer som slagtilfælde.
