A-vitamin er uundværligt for synet. Det indgår i selve den molekylære proces, hvor lys omdannes til nervesignaler i nethinden, og det er samtidig afgørende for, at overfladen af øjet holdes sund. Selvom svigtende mørkesyn i den vestlige verden sjældent skyldes A-vitaminmangel, er mangel globalt fortsat en af de hyppigste årsager til undgåelig blindhed hos børn.

 

Hvad er A-vitamin?

A-vitamin er en samlebetegnelse for retinol og en gruppe beslægtede forbindelser. I kosten findes det i to former: færdigt retinol fra animalske kilder og provitamin A-carotenoider (især betacaroten) fra plantefødevarer, som kroppen selv omdanner. Retinol lagres i leveren og frigives efter behov til blodet, hvor det bindes til retinol-bindende protein og transporteres til målvævene — herunder nethinden og hornhinden.

 

A-vitaminets rolle i synet

I stavene er en form af A-vitamin (11-cis-retinal) bundet til proteinet opsin og danner synspigmentet rhodopsin. Når lys rammer rhodopsin, ændrer retinalet form og udløser en signalkaskade, der ender med en nerveimpuls til hjernen. Uden tilstrækkeligt A-vitamin kan rhodopsin ikke gendannes hurtigt nok, og stavenes følsomhed for svagt lys falder markant. Det er derfor mørkesynet rammes først ved mangel.

 

Nattesyn og tidlige symptomer på mangel

Nedsat mørkesyn (nyktalopi) er ofte det første tegn på A-vitaminmangel. Patienter bemærker, at det tager uforholdsmæssigt lang tid for øjnene at vænne sig til mørke, og at de har svært ved at orientere sig i dæmring eller mørklagte rum. Ved vedvarende mangel udvikles Bitots pletter — skummende hvidgrå pletter på bindehinden — og videre xeroftalmi med tør hornhinde, keratomalaci og i svære tilfælde permanent blindhed.

 

Kilder i kosten

En almindelig dansk kost dækker normalt behovet fint. Gode kilder er:

  • Lever indeholder usædvanligt høje mængder færdigt retinol.
  • Æg og mælkeprodukter bidrager med både retinol og carotenoider.
  • Gulerod, sød kartoffel, grønkål og spinat er rige på betacaroten.
  • Fed fisk som torskelever og laks er også gode kilder.

 

Hvem er i risiko for mangel?

I højindkomstlande er egentlig A-vitaminmangel sjælden, men visse grupper er mere udsatte.

  • Patienter med fedtmalabsorption, fx ved cystisk fibrose, cholestase, kort tarm-syndrom eller efter bariatrisk kirurgi, har nedsat opsugning af fedtopløselige vitaminer.
  • Meget restriktive diæter uden animalske kilder og uden tilstrækkelige grøntsager kan over tid give mangel.
  • Alkoholisme og kronisk leversygdom kan påvirke lagring og frigivelse af retinol.
  • Børn i udviklingslande med underernæring udgør fortsat den største gruppe globalt.

 

Diagnostik og behandling

Mistænkes A-vitaminmangel, kan s-retinol måles i blodet, og kliniske fund understøtter diagnosen. Behandlingen består af oral eller intramuskulær A-vitamin efter WHO’s protokoller, samtidig med at den underliggende årsag — malabsorption, diæt eller alkoholmisbrug — adresseres. Tørhedssymptomer og mørkesyn bedres ofte hurtigt, mens allerede opståede hornhindeskader kan være irreversible.

 

Overdosering

A-vitamin er fedtopløseligt, og retinol kan akkumuleres i leveren. Kronisk overdosering giver hovedpine, hudforandringer, leverpåvirkning og hos gravide risiko for misdannelser. Betacaroten fra kosten er derimod uskadeligt i høje doser — den eneste konsekvens er en harmløs gullig misfarvning af huden, carotenodermi. Tilskud bør derfor kun bruges på indikation.

 

Perspektiv

A-vitamin er et af de mest fascinerende krydsfelter mellem ernæring og øjenfysiologi. En alsidig øjensund kost sikrer sjældent problemer, men ved utypisk nedsat mørkesyn eller ved kendte malabsorptionssygdomme bør A-vitaminstatus overvejes som en del af udredningen.